Behandling er bedre end skyld

 I

Presseklip: Hvert år sygemelder tusinder af danskere sig med stress eller psykiske lidelser. Lad os holde op med at diskutere skyld, og i stedet samarbejde for et sundhedsvæsen, hvor mennesker med behov for behandling ikke skal have penge med selv, når deres sygdom er psykisk.

Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

Indlægget er bragt i Politiken den 1. november 2013.

Hvert år sygemelder tusinder af danskere sig med stress eller psykiske lidelser. Ifølge Sundhedsstyrelsen er depression, angst og adfærdsforstyrrelser årsag til halvdelen af alle langtidssygemeldinger og knap halvdelen af alle førtidspensioner. Nu og her går 200.000 mennesker rundt med en depression.

Som beskrevet i Politiken de seneste uger anmeldte omkring 4500 personer sidste år psykiske lidelser som arbejdsskader, men kun en brøkdel bliver anerkendt. Aldrig så snart var tallene ude, før arbejdsgivere og fagforeninger gik i gang med at placere skyld og ansvar – især hos de andre.

Men i forhold til, om det enkelte menneske har behov for behandling, er skyld fuldstændig uvæsentligt. Det væsentlige er at sætte ind tidligt, så folk hurtigt kommer sig og vender tilbage til hverdagen og jobbet. Helst inden, de psykiske problemer vokser sig så store, at de tager flere måneder at kurere.

Hvis folk brækker benet, er det muligt, at vi diskuterer, om det er en arbejdsskade. Men vi overvejer jo ikke, hvem der skal betale for, at de kommer på skadestuen. Hvis de får influenza, kan de både være blevet smittet i kantinen eller i ungernes børnehave. De går gratis til lægen, uanset hvad. Men når folk går psykisk ned, så skændes vi om, hvem der skal have regningen for behandling hos en psykolog.

Mange har ikke råd til at gå til psykolog, hvis de selv skal betale. Og arbejdsgiverne skal ikke betale for en psykolog, hvis folk har private psykiske problemer. Men hvis den syge ikke bliver behandlet, risikerer vi jo, at der kommer en langtidssyg medarbejder ud af det – og hvem har interesse i det?

En del af de lange sygeforløb, som ender med at koste dyrt i sygedagpenge, pensioner og tabt arbejdsfortjeneste, kan undgås, hvis vi sætter tidligere ind. Hvis folk er syge, skal de behandles. Uanset, hvad de fejler og hvis ansvar, det så er.

Så kan behandlingen vise, at der er ting i privatlivet eller på arbejdspladsen, som giver problemer. Men behandling går ikke altid ud på at forandre virkeligheden. Ofte er det lige så relevant at lære at leve med de vilkår, vi nu engang har.

Fagforeningerne peger på fyringer og usikkerhed i jobbet som nogle af årsagerne til sygemeldingerne. Arbejdsgiverne melder hus forbi og siger, at de fleste problemer er af privat karakter.

Krise og usikkerhed er vilkår, vi alle må lære at leve med, ja. Men hvis flere medarbejdere er psykisk sårbare, så er det de medarbejdere, lederne skal lede og udvikle. Det er nødvendigt, at ledelsen anerkender, at arbejdsmarkedets vilkår ikke kun stiller krav til den enkelte medarbejder – men i høj grad også til ledernes kompetencer.

Så lad os holde op med at diskutere skyld, og i stedet samarbejde for et sundhedsvæsen, hvor mennesker med behov for behandling ikke skal have penge med selv, når deres sygdom er psykisk.

Politiken, 1. november 2013.

 

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge