Børn er fremtidens råstof

 I

Vi skal arbejde mere. Vi skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Vores børn skal gå mere i skole. Vores unge skal hurtigst muligt igennem uddannelsessystemet. De af os, der står uden arbejde, skal nudges til at komme hurtigst muligt i job. De syge af os skal arbejdsprøves, selv hvis vi er sengeliggende.

Antallet af politiske tiltag, reformer og nye regler, der har ramt Danmark i de senere år, er svimlende. Formålet er klart: Vi står midt i en svær tid, hvor økonomisk krise og stigende konkurrence i en globaliseret verden skaber store udfordringer for fremtiden. Især fordi vi lever på den del af kloden, hvor levealderen stiger, og fødselsraten er lav, så vi om få årtier vil have markant flere ældre end nogensinde før.

Arbejdsstyrken vil altså ændre karakter, samtidig med at velfærdsopgaven vokser. Samtidig er vi udfordret på vores erhvervsmæssige konkurrenceevne: Vores virksomheder skal konkurrere på et globalt marked, hvor den økonomiske magtbalance har ændret sig i takt med, at lande som Kina og Indien har vokset sig stærke. Hvis vi skal klare os, skal der ske noget nyt, og vi skal alle sammen bidrage.

Sådan lyder rationalet fra økonomer og politikere – og det med rette. Tallene og statistikkerne taler deres eget sprog. Store udfordringer venter forude, hvis samfundet skal holde sig oven vande. Men er opskriften den rigtige?

I skærende kontrast til de mange tiltag om at producere og yde mere, står nemlig nogle andre klare tal og statistikker: Angst, stress og depression er blevet de nye folkesygdomme, slog Sundhedsstyrelsen fast i sin nylige rapport om sygdomsbyrden i Danmark, og disse lidelser koster ifølge styrelsen samfundet milliarder af kroner hvert år i tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge osv.

Den tendens kan man årsagsforklare på mange måder – men man kan ikke løbe fra den. Danskerne har det skidt. Og det er faktisk dårligt nyt for både vores økonomi, velfærd og konkurrenceevne. Det viser et storstilet tværfagligt forskningsprojekt, der blev publiceret af den britiske regerings videnskabskontor i 2008 og byggede på bidrag fra 450 eksperter fra 17 lande, som til sammen dækkede hele det videnskabelige spektrum fra økonomi over neurovidenskab, medicin og socialvidenskab til psykologi. De undersøgte, hvad individers mentale tilstand fra vugge til grav betyder for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Konklusionerne var klare: Alt.

Nøglebegrebet er ’mental kapital’ – altså de kognitive og følelsesmæssige ressourcer, vi har. Menneskers indlæringsevne, sociale kompetencer, følelsesmæssige intelligens og modstandsdygtighed (resiliens) er afgørende for, hvordan og hvor godt vi kan bidrage til samfundet. Jo større mental kapital, vi har, desto bedre trivsel på arbejdspladsen, højere produktivitet, større kreativitet og bedre værn mod fx stress eller depression.

Eksempelvis kan børns ord- eller talblindhed få meget stor negativ indflydelse på deres livsforløb, hvis det ikke opspores tidligt og barnet ikke får den nødvendige støtte. Barnet vil få indlæ- ringsvanskeligheder, som kan føre til, at det mister motivationen til at lære og gå i skole og bliver ramt på sit selvværd. Det kan igen føre til adfærdsproblemer, manglende uddannelse, social eksklusion, lav deltagelse på arbejdsmarkedet eller psykiske lidelser.

Mental kapital betyder også noget for udviklingen af vores kognitive funktioner gennem et livsforløb. Forskningen viste fx, at ældre, som har et højt niveau af velvære, også har bedre kognitive funktioner, selv når man har justeret for socio-demografiske variabler, sundhed og livsstil.

Så den måde, et samfund forvalter sin mentale kapital på, har betydelig effekt på dets økonomiske konkurrenceevne og velstand – og det hele vejen igennem hvert enkelt individs livsforløb. Og jo tidligere, vi har fokus på at højne den mentale kapital, jo bedre.

Vi skal med andre ord prioritere vores børn, deres indlæring og trivsel. Kun på den måde kan vi få skabt de stærke, modstandsdygtige voksne, vi har brug for i fremtiden til at løse de kommende udfordringer.

Potentialet er der for at skabe politikker, der understøtter den sunde gode udvikling. Vi ved, hvad der virker. Lad os derfor gøre det. Det kan ikke betale sig at lade være.

Leder (pdf)

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge