Børneeksperimentet

 I

I oktober bragede en nyhed fra den europæiske statistikbank Eurostat gennem det danske medielandskab: Danmark får førsteplads i fattigdom i Norden. Eurostat, der indsamler statistik på en lang række områder i Europa, blandt andet velfærdsområdet, kunne fortælle, at mens antallet af meget fattige personer falder i resten af de nordiske lande, vokser gruppen i Danmark.

Andelen af såkaldt “ekstremt fattige danskere” var ifølge Eurostat steget fra 2 procent i 2008 til 3,7 procent i 2015. Samtidig befinder 17,7 procent af den danske befolkning sig i risikozonen for at ryge ud i fattigdom eller blive socialt ekskluderet, sagde bankens tal – en stigning i forhold til 2008, hvor tallet var 16,3 procent.

Nu skal man altid være varsom med statistikker og fortolkninger. Definitioner på fattigdom og ekstrem fattigdom varierer, indikatorer og datagrundlag ligeså, men nyheden ramte lige ned i en heftig dansk fattigdomsdebat, der har præget den politiske scene, medier, sociale medier og befolkningen meget længe, og som har fået fornyet kraft i forbindelse med, at kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft 1. april, fik virkning her 1. oktober.

Derfor gjorde nyheden naturligvis indtryk.

Frygten for kontanthjælpsloftet og dets konsekvenser har været omfattende, siden loftet blev introduceret af regeringen. En frygt, der kun er taget til i takt med, at skæringsdatoen nærmede sig.

Og det forstår man godt. Beregninger har nemlig anslået, at syv ud af ti af de, der rammes af loftet, har børn. Det har givet adskillige, bekymrede dybe
panderynker rundt omkring i landet – lige fra Kommunernes Landsforening over Børnerådet til Lejernes LO. De frygter fx en storm af udsættelsessager, hvor børnefamilier bliver hjemløse, fordi der ikke længere er penge til huslejen, men de frygter også social eksklusion og fattigdom.

I Beskæftigelsesministeriet har man således haft travlt med at svare på henvendelser fra bekymrede organisationer og på §20-spørgsmål stillet til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen om fx udsættelser. Svaret fra ministeren har hver gang lydt, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem lavere indkomst og risikoen for at blive sat ud af sin bolig. Om der vil være en sammenhæng mellem de børnefamilier, der nu er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, og dem, der fremover vil optræde i Fogedrettens tal over udsættelser, kan vi af gode grunde ikke sige noget om endnu, da loftet først har fået virkning i oktober.

Derimod er der andet, vi kan sige noget om.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd begyndte i 2009 systematisk at måle på den danske børne- og ungebefolknings velfærd og trivsel på forskellige livsområder i en fortløbende statistisk baseret undersøgelse, hvor data sammenlignes over årene. I seneste rapport fra 2014 slår forskerne fast, at de børn og unge, der bor i fattige familier er mere udsatte end ved målingen fem år tidligere. Børnene i de fattigste familier lider flere afsavn i dag end for fem år siden, og børnefamilier med færrest uddannelsesmæssige og økonomiske ressourcer er mere i kontakt med socialforvaltningen end fem år før. Hvorimod der ikke er nogen ændringer hos bedre stillede familier på de fem år. Det tyder på en udvikling i samfundet, hvor der foregår en øget social polarisering, advarede SFI.

Vi står altså i en situation, hvor de socialt dårligst stillede børn – ifølge SFI’s tal – er blevet mere udsatte de seneste år. Hvordan disse børns situation vil blive påvirket af de nuværende reformer på velfærdsområdet, ved vi ikke endnu. Men der er grund til at holde skarpt øje. For når familier rammes af økonomiske afsavn, kan det påvirke børns trivsel – og børns trivsel er afgørende for deres læring, deres skolegang og deres psykiske sundhed. Det er væsentlige faktorer at tænke ind, når der tages økonomiske og politiske beslutninger i et samfund, der i forvejen er markant tynget af psykiske lidelser som angst og depression, og hvor fremtidens stærke og sunde voksne er nutidens børn.

Leder (pdf)

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge