Børnene på Sjælsmark

 I

I april udkom en rapport fra Dansk Røde Kors, der skabte stor opmærksomhed – forståeligt nok. Rapporten var skrevet af erfarne psykologer hos Dansk Røde Kors, som mellem 2018 til 2019 har foretaget en psykologisk screening af 56 børn, som er indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark med deres familier. Der bor børnene og deres familier, mens de venter på at blive tvangsudsendt af Danmark, fordi de danske myndigheder har vurderet, at der ikke er grundlag for at tildele dem asyl, og deres forældre af forskellige årsager ikke vil eller har mulighed for at rejse ud af Danmark og returnere til hjemlandet, de har forladt.

De 56 børn er blevet screenet med internationalt anerkendte screeningsværktøjer for at måle deres psykiske trivsel og eventuelle behov for støtte. Også deres forældres psykiske trivsel er blevet screenet, ligesom børnenes lærere og pædagoger på Røde Kors Skolen i Lynge og i Røde Kors Børnehaven på Udrejsecenter Sjælsmark er blevet spurgt om børnenes trivsel og har deltaget i undersøgelsen. Det er med andre ord både et grundigt og forskningsbaseret indblik, rapporten giver i børnenes situation.

Det er også et alarmerende indblik. For i rapporten konkluderes det, at der er grund til alvorlig bekymring for børnenes trivsel og udvikling.

Blandt de 56 børn, der opholder sig på Udrejsecenter Sjælsmark og er blevet screenet, ville 61 % sandsynligvis opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose, konkluderer rapporten. Mens halvdelen af de 11 – 17-årige børn har symptomer på PTSD.

Det er tal, der helt selvfølgeligt skaber den opmærksomhed, som rapporten fik.

Det er også tal, der fortæller en historie.

Tidligere undersøgelser af børn på asylcentre og i asylsystemet viser, at børn, der er kommet til Danmark med forældre, der søger asyl, ofte er psykisk sårbare og har meget med i bagagen. De har haft voldsomme oplevelser og er præget af uro og utryghed. Alligevel er deres psykiske sundhedstilstand slet ikke at sammenligne med børnenes, der lever på Sjælsmark: Dobbelt så mange af børnene på Udrejsecenter Sjælsmark er i højrisiko for at udvikle psykiske lidelser, end det er tilfældet blandt nyankomne børn andre steder i asylsystemet, viser Røde Kors’ undersøgelse. Sjælsmark er noget særligt. Der er vilkår dér, som specifikt forværrer børns liv og sundhed. Og Røde Kors-psykologerne vurderer, at der er reel risiko for, at børnene på Sjælsmark stagnerer i deres udvikling. Og at der også er reel risiko for, at børnenes symptomer på psykiske problemer bliver af vedvarende karakter.

Vi ved meget om, hvad der sker, når børns psykiske problemer får lov til at vokse sig større i stedet for at blive lindret og behandlet. Forskning på området fortæller klart, at konsekvenserne er indgribende, langvarige og nogle gange livslange. De udviklingsmæssige konsekvenser af psykiske problemer og traumer i barndommen kan fx vise sig som opmærksomheds- og adfærdsvanskeligheder som at få svært ved at indlære, koncentrere sig eller regulere sine følelser. De kan også komme til udtryk ved et lavere psykosocialt funktionsniveau, hvor man får sværere ved at indgå i relationer i voksenlivet – blot for at tage et par eksempler.

Vi ved også, at et meget stressende miljø over længere tid og en barndom med mange belastende oplevelser kan resultere i svære udviklingsmæssige traumer og forstyrrelser, som på længere sigt vil blive sværere at behandle, hvis man ikke sætter ind i tide.

Og så kan konsekvenserne naturligvis også komme til udtryk i langvarige stressreaktioner og udvikling af psykiske lidelser som PTSD, depression eller angst.

Perspektiverne for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark kan derfor virke skræmmende – med den viden, vi har. Børnene bliver afskåret fra samme muligheder for livsudfoldelser som andre, og miljøet er gift for deres emotionelle, kognitive og sociale udvikling. Måske vil de få svært ved at tage en uddannelse eller få foden inden for på arbejdsmarkedet, når de omsider vender hjem, når de samtidig er udfordret af en psykisk lidelse. Måske bliver de frataget muligheden for at vende hjem som sunde børn og unge, der, trods en svær start på livet, kunne have haft fremtidsmuligheder – og kunne have bidraget til at skabe et bedre samfund end det, deres forældre rejste fra.

Konsekvenserne for børnene – nu og på sigt – er evidente, uomtvistelige. Indiskutable. Det er fattigt at lade den viden blive kastebold i en diskussion om, hvis ansvar det er, eller hvem, der skal handle. I generationer har vi sagt til hinanden, at børn, der lever i Danmark, har ret til at vokse op i et sundt miljø, hvor de kan udvikle sig på lige fod med andre, gå ud i verden og gøre den bedre. For vi ved, at skadelige vilkår under opvæksten kan ødelægge et menneske – og derfor hjælper vi børn i risiko. Bare ikke børnene på Sjælsmark.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge