Corona-ekspertpanelet giver gode råd om mental sundhed under Corona-krisen

 I

Det kan være svært at bevare humøret og være i god mental trivsel, når vi befinder os midt en Corona-krise, der ingen udløbsdato har.

I Dansk Psykolog Forening får vi i øjeblikket et stigende antal henvendelser fra pressen, der efterspørger gode råd fra psykologer til, hvordan man passer på sin mentale sundhed i en krisetid, hvor smittetallet er stigende, og der løbende kommer nye restriktioner.

Derfor udgiver Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspertpanel nu en række gode råd til borgerne. De handler alle om, hvad man kan gøre for at komme bedst igennem krisen.

9 gode råd
– til en coronakrise uden udløbsdato

 

1. Tag snakken i din familie og i din omgangskreds – hvordan kommer vi godt igennem

Social kontakt og netværk er vigtigt i en krisetid og godt for din psykiske sundhed. Social kontakt modvirker ensomhed og modløshed og giver ofte energi. Tag snakken med dine nære sociale kontakter – familie og venner – og planlæg, hvordan I kan blive ved med at ses. Også med dem i risikogruppen. Det kan være ringeaftaler, at ”spise sammen” på Facetime eller at gå en tur sammen i skoven. Hold også fast i de fritidsaktiviteter du kan på forsvarlig vis.

 

2. Pas på dig selv – også forebyggende

At reagere med psykiske reaktioner i en krisetid er helt normalt. Men du kan gøre meget for at passe på dit psykiske helbred i det, der tegner til at blive en lang coronakrise. Skab gode vaner for dig selv og struktur i hverdagen. Tillad dig selv at holde bekymringsfri. Hold fast i din døgnrytme. Brug de lyse timer i en mørk tid. Lys, natur og bevægelse er godt for dit fysiske helbred, men også dit psykiske helbred. Når du passer på dig selv – passer du også på dem omkring dig.

 

3. Lav projekter og oplevelser som værn mod ”corona-træthed”

Mange har ikke de samme mentale ressourcer som i foråret, da forårets coronabølge allerede har slidt på vores mentale kræfter. Og det er helt forståeligt, at mange af os nu er trætte af situationen. Planlæg gode ting du kan glæde dig til, sæt ”bøjer” i fremtiden som skaber forventning om, at noget godt venter – både små og store ting. Find evt. en ny hobby eller et projekt som du selv kan styre i en ellers uforudsigelig tid med skærpede restriktioner. Hvis du fx bliver ramt af aflysning af en rund fødselsdag, et bryllup eller en rejse, så er det ok at være både ærgerlig og sørge over det tabte.

 

4. Begræns dit nyhedsforbrug

Når en krise rammer, kan man nemt få følelsen af, at man skal følge med hele tiden. Men selv om der er vigtig information i medierne, er det ikke sundt for os hele tiden at få nyt om krisen i medierne, da det påvirker vores psykiske alarmberedskab. Undersøgelser viser, at det kan forstærke vores naturlige bekymringer, angst og frustration, hvis vi hele tiden skal følge med. Lav fx en regel for dig selv om, at du først tjekker nyheder, når du har spist morgenmad.

 

5. Brug sociale medier med omtanke

Sociale medier spiller en positiv rolle, når det gælder om at holde kontakten med andre og skabe sammenhold i en tid, hvor det er svært at være fysisk sammen – men der spredes også misinformation på sociale medier i krisetider, som kan skabe bekymring og utryghed. Vær kritisk, når du læser med. Hvis du har brug for information så søg den i troværdige kilder.

 

6. Tal med dit barn om krisen – men ikke for meget

Det er helt naturligt, at børn bekymrer sig om corona-situationen. Det er vigtigt som forælder at lytte til ens børn og svare på de spørgsmål, de stiller, men også at dosere fokus på krise. Husk at være opmærksom på barnets alder, så samtalen passer til barnets udviklings- og forståelsesniveau.

 

7. Gør noget godt for andre – du får det selv godt

Tænk på om der er nogen, der kunne have behov for en hånd eller en snak. Vores mentale sundhed beror på mening og formål, og netop det kan blive særligt udfordret i en krise, vi ikke kender udløbsdatoen på. Vær opmærksom på mennesker omkring dig, som bekymrer sig meget, er ensomme eller som har svært ved at komme ud pga. af smitterisiko. Måske kan du hjælpe, det får man det faktisk godt af.

 

8. Sniger ensomheden sig ind – ræk ud

Ensomhed er en konsekvens af krisen og kan ramme alle. Selvom det kan være svært at fortælle omverdenen, at man er ensom eller trænger til nogen at tale med, kan det være forsøget værd. Der er desuden en række gode online-mødesteder og andre initiativer, der skal afhjælpe ensomhed.

 

9. Er du så psykisk påvirket af krisen, at hverdagen er svær – søg hjælp

Hvis du mærker, at krisen påvirker dig så meget, at du oplever angst og depressive symptomer, så kontakt din læge eller psykolog. Det er helt almindeligt at blive påvirket psykisk i en krisetid, og der er hjælp at hente.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge