Coronakrisen rammer de udsatte børn og unge ekstra hårdt

 I

KOMMENTAR

Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

Vi bliver alle berørte af coronakrisen, men der er nogle, der betaler en særlig høj pris. Det er de udsatte børn og unge, som har været eller fortsat er hjemme i alt for lang tid.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte udsatte børn og unge mod at få varige mén som følge af coronakrisen. For vi skal ikke kun forebygge den fysiske sygdom corona. Vi skal også opspore og forebygge de meget alvorlige psykiske følgevirkninger, som krisen har på de udsatte børn, og give dem de bedst mulige forudsætninger for at komme videre med et liv med plads til trivsel og udvikling. Vi ved, at det har betydning for resten af deres liv.

På trods af de gode indsatser fra kommunerne og de udmærkede politiske tiltag med børnepakker, der skal støtte organisationers arbejde med udsatte familier, er der desværre mange udsatte børn og unge, som vil være mærkede efter krisen, og endnu flere, som vi slet ikke kender til, og som derfor ikke modtager en særlig støtte.

Hvert år er 33.000 børn vidne til vold i hjemmet. Mere end 120.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer, og 310.000 børn og unge vokser op med forældre med psykiske lidelser. Vi ved, at alle disse problematikker kan blive forstærket under kriser.

Vi ved også fra undersøgelser fra bl.a. Børnerådet, at 2/3 af de børn, der er udsat for vold, ikke siger det til nogen. Det samme gør sig gældende for familier med alkoholproblemer. Vi opererer altså med store mørketal.

At være udsat barn eller ung har fået en helt ny betydning under coronakrisen og lock-down. Det vanlige frirum og støtte fra pædagoger, lærere og andre vigtige voksne mangler. De har ikke kunnet få adgang til de psykologer, der undersøger og behandler, eller de socialrådgivere, der afgør, hvilken hjælp barnet eller familien skal have. Børnene har været mere eller mindre isolerede med sårbare forældre, hvis omsorgsevner har været yderligere svækket, når de oplever et ekstra pres på en i forvejen uoverskuelig hverdag. Det betyder, at børnene har været ekstra udsatte for ikke at blive set og passet på og for at leve i bekymring for eller med psykisk eller fysisk vold.

Krisecentrene beretter om en stigning i behov for nødpladser på krisecentre under coronakrisen, hvilket har fået regeringen og støttepartierne til at sikre flere nødpladser. Interpol beretter samtidig om en (international) stigning i rapporteringer om vold i hjemmet som følge af karantæne og lock-down-tiltag.

Samtidig er der indikationer på, at det samlede antal henvendelser om vold til politi, krisecentre og hotlines er faldet i samme periode, hvilket måske kan hænge sammen med, at det er sværere for dem, der er udsat for overgreb, at række ud, når de er isolerede i hjemmet. Det er bekymrende.

Der ses også et stort fald i underretninger på omkring 42 procent sammenlignet med samme periode sidste år ifølge en undersøgelse af DR Nyheder. Det vidner om, at isoleringen og faren for ikke at blive set er et reelt problem. For vi ved, at risikoen for mistrivsel og vold stiger, når udsatte familier bliver isolerede og ekstra pressede.

Derfor er det afgørende, at vi giver de udsatte børn og unge en helt særlig opmærksomhed både nu og i coronakrisens videre forløb.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge