3 kammertoner for psykologer

Kursus

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris
  • 400965
  •  
  • 7.3.2024 - 7.3.2024
  • 1.2.2024
  • 30
  • 1000 kr.
  • Tilmeld

3 Kammertoner til selvfornyelse og succes for psykologer. 1-dags kursus.

  • Hvad nu hvis du kunne vågne hver morgen med et smil på læberne over at bruge endnu en dag på at gøre det, der inspirerer dig og gør dig glad?.
  • Hvad nu hvis du oplevede tro, glæde og taknemmelighed i dit psykologarbejde?
  • Hvad nu hvis du fik tændt for en ild af selvmotivation og følte, at dit job er meningsfuldt?

Forhistorie: For nogle år siden begyndte jeg at opleve stresssymptomer i min psykologpraksis pga. det store antal klienter og følelsesmæssige overbelastning. Jeg arbejdede hårdt for at nå min drøm om at være en succesfuld privatpraktiserende psykolog.

På et tidspunkt før min næste kunde skulle komme, fangede jeg mig selv ved en tanke: "Nu kommer han og vil igen klage over sin kone." Det føltes som et chok.

Arbejdet fyldte for meget, og jeg havde ikke overskud til min familie. Jeg følte mig træt, overbelastet og fanget i en ond cirkel: Jeg gjorde mit bedste, men kunne ikke forstå, hvad der var galt.

Kun efter jeg begyndte at arbejde med mig selv og min personlige udvikling, kunne jeg se, hvor fejlene lå. Jeg lykkedes med at komme ud af den onde cirkel og oplever nu glæde og taknemmelighed i min praksis. Jeg har udviklet et online forløb, der hjælper kvinder med at opbygge et positivt selvbillede og tro på sig selv.

På min 1-dags kursus vil jeg dele med dig, hvordan du også kan forbedre dit arbejde som psykolog og finde balance. Vi vil udforske tre afgørende elementer: Tro, Selvbillede, og Vejen til succes.

Kammertone nummer 1: Tro. Vi begynder med at tale om psykologens egne faldgruber og begrænsende tankegang, som vil give dig mulighed for at åbne op for nye perspektiver og begynde at tro på, at det er muligt at opnå succes og vækst.

Kammertone nummer 2: Selvbillede. Vi vil udforske ideen om, at de fleste mennesker har et falsk selvbillede. Du vil lære, at mennesker ikke nødvendigvis handler ud fra, hvordan de i virkeligheden er, men ud fra, hvordan de tror, de er. Dette kan give dig mulighed for at begynde at arbejde med at forbedre dit eget og dine klienters selvbillede.

Kammertone nummer 3: Vejen til succes. Du får information om, hvilke 3 komponenter der er absolut nødvendige i en succesfuld psykologisk behandling. Vi vil ligeledes tale om, hvilke emner i psykologisk behandling der er nødvendige at gennemgå for at skabe et positivt selvbillede hos klienten og dermed en positiv selvopfattelse, tro på sig selv og nye resultater.


Kursets form

På kurset vil der være en fin blanding af teoretiske oplæg og praktiske/terapeutiske øvelser, som blidt og naturligt vil skabe udvikling og transformation hos dig. Det vil være lidt anderledes, men på en god måde. Du bliver inspireret og opløftet, og du får noget med hjem, som du vil bruge i dit liv.

Om Elena Larsen

Elena Larsen, autoriseret psykolog med over 20 års erfaring, har udviklet en effektiv tilgang til psykologisk behandling og vil dele sin viden med dig.

Deltagere:

Psykologer med behandlingsfunktion og interesse for emnet.

Praktiske informationer

Hvornår

Torsdag den 7. marts 2024 kl. 9.00 - 16.00

Sted

Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa

Tilmelding

1000 kr. for oplæg og forplejning. Betaling returneres hvis vi må aflyse.

Tilmelding senest den 1. februar 2024. Skriv til dpsyd@dp-decentral.dk med samtidig betaling til Lån og Spar 0400 4012610047.

Max 30 deltagere