Under kurset gennemgås neuropsykologiske funktionsforstyrrelser indenfor børneneuropsykologien med følgende temaer: Udviklingshæmning, sprogforstyrrelser, udviklingstraume, ADHD, autisme, syndromer, medfødte og erhvervede hjerneskader, CP, rygmarvsbrok, hovedtraumer, samt epilepsi.
Formålet er at deltagerne skal tilegne sig viden om neuropsykologiske funktionsforstyrrelser. Deltagerne vil tilegne sig den nyeste videnskabelige viden om børneneuropsykologiske funktionsforstyrrelsers ætiologi, udviklingsforløb, symptomer og behandling.
Undervisningen er tilrettelagt ved oplæg fra underviserne samt aktiv medvirken fra kursisterne, idet disse ved spørgsmål, oplæg til diskussion og konkrete opgaver søges inddraget i alle undervisningsseancer.
Psykologer under specialistuddannelse, samt op til 25% af andre faggruppe svarende til samme faglige specialistniveau.
Undervisningen er langt an på, at man forbereder sig til de enkelte undervisningsgange ved læsning af anbefalet litteratur.
Vil blive delt med deltager, når kurset nærmer sig.
Godkendelse: 42 timer i Specialiseringsmodulet i klinisk neuropsykologi med børn og unge, under emneområder:
7.4.4.2.2. Neuropsykologiske funktionsforstyrrelser (42 timer)
• 7.4.4.2.2. Neuropsykologiske forstyrrelser Opmærksomhedsforstyrrelser (6 timer)
• 7.4.4.2.2. Neuropsykologiske forstyrrelser Sprog forstyrrelser (3 timer)
• 7.4.4.2.2. Neuropsykologiske forstyrrelser Udviklingstraumer (kompleks PTSD) (3 timer)
• 7.4.4.2.2. Neuropsykologiske forstyrrelser Udviklingshæmning (6 timer)
• 7.4.4.2.2. Neuropsykologiske forstyrrelser Autisme (6 timer)
• 7.4.4.2.2. Neuropsykologiske forstyrrelser CP, rygmarvsbrok, hovedtraumer (6 timer)
• 7.4.4.2.2. Neuropsykologiske forstyrrelser Sjældne genetiske syndromer (6 timer)
• 7.4.4.2.2. Neuropsykologiske forstyrrelser Epilepsi (6 timer)
SE: ikke søgt
Dag 1 v. Bettina Bak: Udviklingshæmning (6 timer)
Underviser: Betina Bak-Riemer er autoriseret psykolog og specialist i klinisk neuropsykologi med børn og unge samt klinisk psykologi med børn og unge. Betina er privatpraktiserende psykolog siden 2023. Hun har tidligere erfaring fra ansættelser i PPR, på Vejlefjord børneneurocenter og på institut for Kommunikation og Handicap i Århus. Betina har arbejdet som VISO specialist siden 2015, både på småbørnsområdet og med skolebørn og unge. Hun har igennem sit arbejdsliv specialiseret sig i børn med forskellige former for udviklingsforstyrrelser, syndromer og sjældne handicaps. Betina har desuden bred erfaring med tværfagligt samarbejde og har stor interesse i de nye perspektiver der fremkommer når vi samarbejder fra forskellige faglige positioner. I 2025 har Betina i samarbejde med kollegaer stiftet Neuropsykologisk Perspektiv ApS som har kontrakt med VISO om opgaver indenfor medfødt hjerneskade og udviklingshæmning samt autisme.
Abstract: På kurset startes med et kort historisk rids af forståelsen af udviklingshæmning. Vi kommer ind på definitioner og aktuel forståelsesramme, samt hvordan udviklingshæmning påvirker hele udviklingen hos barnet. Vi vil berøre udredning og testning særligt med fokus på differentialdiagnostik og skelnen mellem generelle og specifikke vanskeligheder. Vi kigger ind i diagnoser og syndromer som ofte er forbundet med udviklingshæmning og fordyber os i udvalgte syndromer som f.eks. Angelmans syndrom, Prader Willis syndrom og Downs syndrom. Vi arbejder videre med behandling især i form af pædagogiske tilgange og interventioner i forhold til forskellige udviklingsområder og samlet i forhold til generel udvikling og trivsel. Vi tager udgangspunkt i arbejde med cases. Vi kommer ind på belastningssymptomer og overbygningsdiagnoser samt særlige udfordringer og opmærksomhedspunkter på forskellige tidspunkter i udviklingen som f.eks. overgangen til voksenlivet.
Dag 2 v Betina Bak og Anders Kirstein: Sprog (3 timer) og udviklingstraumer (3 timer)
Betina Bak-Riemer er autoriseret psykolog og specialist i klinisk neuropsykologi med børn og unge samt klinisk psykologi med børn og unge. Betina er privatpraktiserende psykolog siden 2023. Hun har tidligere erfaring fra ansættelser i PPR, på Vejlefjord børneneurocenter og på institut for Kommunikation og Handicap i Århus. Betina har arbejdet som VISO specialist siden 2015, både på småbørnsområdet og med skolebørn og unge. Hun har igennem sit arbejdsliv specialiseret sig i børn med forskellige former for udviklingsforstyrrelser, syndromer og sjældne handicaps. Betina har desuden bred erfaring med tværfagligt samarbejde og har stor interesse i de nye perspektiver der fremkommer når vi samarbejder fra forskellige faglige positioner. I 2025 har Betina i samarbejde med kollegaer stiftet Neuropsykologisk Perspektiv ApS som har kontrakt med VISO om opgaver indenfor medfødt hjerneskade og udviklingshæmning samt autisme.
Anders Bonderup Kirstein er autoriseret klinisk psykolog (cand.psych., Aalborg Universitet 2003) og VISO-specialist. Han har gennem mere end 20 år arbejdet med børn, unge og unge voksne med komplekse psykiatriske problemstillinger. Tidligere har han arbejdet med udsatte og anbragte børn og unge, særligt med fokus på seksuelle overgreb, traumer og tilknytningsforstyrrelser, samt med behandling af alkoholmisbrug og vold i familier. I 11 år var han psykolog på Dyssegården, hvorfra han har erfaring med psykoterapi og miljøterapeutisk døgnbehandling af børn og unge med autisme, skizofreni og andre psykoser, OCD og andre alvorlige psykiatriske lidelser. Han har desuden privat praksiserfaring, samt erfaring fra en 3-årig ansættelse ved JanusCentret med udredning og behandling af unge med seksuelt krænkende adfærd. Han har en 2-årig psykoterapeutisk efteruddannelse i behandling af psykoser og svære personlighedsforstyrrelser. I dag er han psykolog og VISO-specialist ved Kursuscenter Sputnik og ekstern underviser for Center for Miljøterapi om tilknytning, miljøterapi og autisme.
Abstract
Første del af dagen med Betina: På kurset gennemgås forskellige forstyrrelser af sprog og tale med særlig vægt på verbal dyspraksi og udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD). Vi kommer ind på komorbiditet og snitflader i forhold til andre udviklingsforstyrrelser. Vi skal også behandle den betydning sproget har for barnets øvrige udvikling og den risiko for fejludvikling der er hos børn med sprogforstyrrelser. Herunder kommer vi ind på psykologens rolle og det tværfaglige samarbejde med logopæden både i forhold til udredning og intervention. Vi gennemgår forskellige udredningsværktøjer, herunder de muligheder og begrænsninger WPPSI-IV og WISC V rummer i forhold til at undersøge for sprogforstyrrelser. Vi kommer også ind på andre udviklingsområder som er relevante at undersøge og understøtte som en del af behandlingen hos børn med sprogforstyrrelser.
Anden del af dagen med Anders: Undervisningen fokuserer på forståelsen af, hvordan tidligt omsorgssvigt og tilknytningstraumer kan påvirke barnets neurobiologiske og neuropsykologiske udvikling. Med udgangspunkt i nyere forskning belyses, hvordan vedvarende belastninger i de tidlige udviklingsår har betydning for hjernens modning, stressregulering og udviklingen af eksekutive funktioner, mentalisering, affektregulering og sociale færdigheder. Der gives en oversigt over centrale typer af udviklings- og tilknytningstraumer samt aktuel viden om forekomsten af omsorgssvigt og tilknytningsrelaterede belastninger i Danmark. Undervisningen lægger vægt på at give deltagerne en helhedsorienteret forståelse af, hvordan tidlige relationelle erfaringer kan forme den videre følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling, og hvordan denne viden kan anvendes i klinisk praksis, udredning og tværfagligt samarbejde.
Dag 3 v. Anders Kirstein: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse: Autisme (6 timer)
Anders Bonderup Kirstein er autoriseret klinisk psykolog (cand.psych., Aalborg Universitet 2003) og VISO-specialist. Han har gennem mere end 20 år arbejdet med børn, unge og unge voksne med komplekse psykiatriske problemstillinger. Tidligere har han arbejdet med udsatte og anbragte børn og unge, særligt med fokus på seksuelle overgreb, traumer og tilknytningsforstyrrelser, samt med behandling af alkoholmisbrug og vold i familier. I 11 år var han psykolog på Dyssegården, hvorfra han har erfaring med psykoterapi og miljøterapeutisk døgnbehandling af børn og unge med autisme, skizofreni og andre psykoser, OCD og andre alvorlige psykiatriske lidelser. Han har desuden privat praksiserfaring, samt erfaring fra en 3-årig ansættelse ved JanusCentret med udredning og behandling af unge med seksuelt krænkende adfærd. Han har en 2-årig psykoterapeutisk efteruddannelse i behandling af psykoser og svære personlighedsforstyrrelser. I dag er han psykolog og VISO-specialist ved Kursuscenter Sputnik og ekstern underviser for Center for Miljøterapi om tilknytning, miljøterapi og autisme.
Abstract
Undervisningen giver en samlet introduktion til den neuropsykologiske forståelse af autismespektrumforstyrrelser (ASF) hos børn og unge. Med udgangspunkt i nyere viden om kognition, perception og neurobiologisk udvikling præsenteres centrale forståelsesrammer og typiske profiler af styrker og vanskeligheder. Undervisningen belyser, hvordan neuropsykologiske, udviklingsmæssige og miljømæssige faktorer kan bidrage til den kliniske forståelse, udredning og intervention. Der vil desuden blive inddraget refleksioner over forskelle og overlap mellem autisme og andre udviklingsmæssige eller psykiatriske problemstillinger, herunder betydningen af tidlige relationelle erfaringer. Formålet er at styrke deltagernes evne til at integrere neuropsykologisk viden i den kliniske vurdering, tilrettelæggelse af støtte og tværfagligt samarbejde.
Dag 4 v. Anne-Mette Lange: Neuropsykologiske forstyrrelser – Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (ADHD) (6 timer)
Psykolog Anne-Mette Lange er specialist i klinisk børnepsykologi (Dansk Psykolog Forening) med mere end 25 års erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien i både Danmark og London. Hun er specialiseret i udredning og forståelse af ADHD og anden neurodivergens samt i udviklingen af tværfaglige og evidensbaserede modeller for støtte og indsats. Anne-Mette er tovholder for arbejdet med nationale retningslinjer for non-farmakologiske indsatser for ADHD i Danske Regioners Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) og medlem af følgegruppen for de nye ADHD- og autismeindsatser under Sundhedsstyrelsen. Hun har bidraget til international forskning om ADHD og forældretræning og er forfatter til Costing Adult ADHD (Oxford University Press) samt flere videnskabelige artikler og bogkapitler inden for børne- og ungdomspsykiatri, ADHD og neurodiversitet. Anne-Mette har desuden omfattende klinisk erfaring med kognitiv adfærdsterapi til børn og unge med ADHD og andre psykiske vanskeligheder. Hun er medforfatter til den kommende bog Guiden til Neurodiversitet (2025, Dansk Psykologisk Forlag)
Abstract
På dette kursus gennemgås centrale aspekter af ADHD hos børn og unge med fokus på neuropsykologiske og neurodivergente forståelsesrammer. Undervisningen belyser biologiske, kognitive og udviklingsmæssige perspektiver samt de ændringer, der følger af overgangen fra ICD-10 til ICD-11, hvor vurdering af funktionsniveau og kontekst spiller en central rolle. Der lægges vægt på forståelsen af ADHD som en heterogen tilstand med betydelige sameksisterende tilstande og variationer på tværs af alder, køn og miljø. Endelig præsenteres evidensbaserede, non-farmakologiske indsatser og psykologiske tilgange, som tager højde for forskellige funktionsniveauer hos børn og unge med ADHD.
Dag 5 v. John Østergaard: Syndromer (6 timer)
Speciallæge i pædiatri, professor, dr.med. John R. Østergaard, grundlægger og tidligere leder af Center for Sjældne Sygdomme ved Aarhus Universitetshospital. Publiceret > 200 peer-reviewed artikler om syndromer/sjældne sygdomme samt neurodegenerative sygdomme hos børn og unge i internationale tidsskrifter. Initiativtager og redaktør på bogen: Børn der er anderledes (udgivet i Danmark og Sverige) og forfatter til > 20 lærebogsartikler i DK og i udlandet.
Speciallæge i pædiatri, professor, dr.med. John R. Østergaard, grundlægger og tidligere leder af Center for Sjældne Sygdomme ved Aarhus Universitetshospital. Publiceret > 200 peer-reviewed artikler om syndromer/sjældne sygdomme samt neurodegenerative sygdomme hos børn og unge i internationale tidsskrifter. Initiativtager og redaktør på bogen: Børn der er anderledes (udgivet i Danmark og Sverige) og forfatter til > 20 lærebogsartikler i DK og i udlandet.
Abstract
Et syndrom opstår fra én fælles oprindelse og resulterer i en eller flere udviklingsforstyrrelser under den føtale vækst og udvikling. Flere forskellige organers udvikling kan forstyrres.
I forhold til neuropsykologien er det i den sammenhæng vigtigt at vide hvordan og hvornår hjernens udvikling forstyrres i forbindelse med de forskellige syndromer og sjældne sygdomme. Derfor tages der udgangspunkt i nervecellernes dannelse, deling, vandring og udvikling. Det sker vha. en Odyssé-lignende rejse gennem hjernens udvikling, hvor de forskellige faser bliver beskrevet, samtidig med, at der gives en beskrivelse af de mest kendte og mest almindelige syndromer ledsagende hver af faserne. Desuden beskrives og gennemgås specifikke syndromer og en række andre relevante sjældne sygdomme med særligt fokus på, hvad der særligt skal tages hensyn til i forhold til vurderingen og tilgangen til børn og unge med disse syndromer.
Efterfølgende vil hjernens biokemi (transmittere) og genetisk imprinting blive belyst gennem specifikke syndromer og hvad kendetegner syndromer med en sådan baggrund, og hvordan tager man højde for dette i observation og behandling.
Efter en kort indføring i rationalet bag de nyeste genetiske undersøgelsesmetoder beskrives den nyeste genetiske viden om særlige sygdomsfælleskaber indenfor gruppen af børn og unge (og forældre), der tilhører gruppen med børneneuropsykologiske udviklingsforstyrrelser.
Dag 6 v. Louise Bøttcher: Medfødte og erhvervede hjerneskader, CP, rygmarvsbrok og hovedtraumer (6 timer)
Louise Bøttcher er cand. Psych, Phd og lektor i Neuropsykologi på Aarhus Universitet. Hun har beskæftiget sig med medfødte udviklingsforstyrrelser og deres betydning for familien og for barnets læring og udvikling gennem 20 år.
Abstract
Kursusdagen lægger bredt ud med at gennemgå forskning inden for tidlig neuroplasticitet og hvad det betyder for neuropsykologiske forståelser af børn med medfødte og tidligt erhvervede hjerneskader. Derefter vil fokus være på cerebral parese og rygmarvsbrok som to eksempler. Dels på deres ætiologi, herunder periventriculær leukomalaci. Dernæst forskning om neuropsykologiske følger efter cerebral parese og rygmarvsbrok, herunder CVI (cortical/cognitive visual impairment). Afsluttende vil vi se på forskning inden for udviklingsforløb for børn med rygmarvsbrok og cerebral parese, med henblik på de mangeartede forhold, en psykolog skal være opmærksom på i et udviklingsperspektiv.
Dag 7 v. Anne Vagner og Kern Olofsson: Epilepsi
Anne Vagner Jakobsen, cand.psych., aut., specialist i neuropsykologi for børn og unge, Ph.d.Anne har siden 2014 beskæftiget sig med neuropsykologisk udredning af børn med epilepsi og funktionsnedsættelse, udviklingshandikap, epilepsikirurgi og familiebelastning. Hun har desuden erfaring fra PPR bl.a. i Grønland samt fra børne- og ungdomspsykiatrien. Anne sidder aktuelt i en klinisk forskningsstilling ved Epilepsihospitalet med fokus på effektmåling af behandlingsforløb, angstbehandling samt vurdering af belastning i familier til somatisk syge børn. Derudover er Anne beskikket som børnesagkyndigt retsmedlem indenfor psykologi.
Kern Olofsson, speciallæge i pædiatri. Ansat ved Epilepsihospitalet fra 2002 til nu, afbrudt af enkelte korte stillinger ved andre afdelinger og speciallægepraksis. I perioden 2008 til 2023 ledende overlæge/cheflæge ved Neuropædiatrisk afdeling, Epilepsihospitalet.
Modtog ”Epilepsiprisen” fra patientforeningen, Epilepsiforeningen i 2025 med følgende begrundelse ” For hans kontinuerlige og engagerede indsats for at forbedre behandlingen og livet for børn med epilepsi gennem mange år. For god ledelse af Filadelfia’s Børneafdeling og for en sjælden evne til at lytte til patienternes og pårørendes behov og finde de individuelt bedste tilpasninger af behandlingen.”
Arbejder aktuelt ved Epilepsihospitalet på nedsat tid med titel af konsulent og involveret i lægemiddelafprøvining ved vores CTU-enhed (clinical trial unit) og superviserer kollegaer i forhold til specifikke behandlingsplaner.
Abstract
Kursusdagene vil omhandle emner: Hvad er epilepsi – et overblik indeholdende ætiologi, semiologi, ASM-behandling.Der vil kigges på genetik, syndromer og præcisionsbehandling, herunder personlig medicin, CBD, ketogen diæt, samt epilepsikirurgi. Videre vil der blive undervist i særlige syndromer med fokus på neuropsyk. profil (CSWS, DRAVET, Landau-Kleffner, Lennox-Gastaut), samt komorbiditet og familieliv (kognition, adfærd, psykopatologi, PNES, belastning)
Sluttelig vil der være fokus på epilepsisatsningen, herunder ny visitations- og behandlingsvejledning, tværsektorielle anbefalinger, videndeling mm. med stort fokus på de psykosociale faktorer.
Børneneuropsykologisk Selskab
Evt. henvendelser kan rettes til: borneneuro@dp-decentral.dk
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
23., 24, 25 februar, 18.-19. marts, samt 22-23.april (42 timer i alt).
9.800 kr. for medlemmer af Børneneuropsykologisk Selskab
11.550 kr. for ikke-medlemmer af Børneneuropsykolgisk Selskab
Intet at bemærke
Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.