Årsmøde og generalforsamling, Kreds Sønderjylland

Generalforsamling/Årsmøde

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 404818
  • Region Syddanmark 
  • 2.11.2026 - 2.11.2026
  • 3.10.2026
  • 30
  • -
  • Tilmeld

Årsmøde med oplæg om Forældrefremmedgørelse ved Mona Kjær Ditlevsen. Efterfølgende generalforsamling og middag ofr årsmødets deltagere.

Mona Kjær Ditlevsen er tidligere lektor i psykologi og socialt arbejde. Hun er forfatter til flere bøger om socialt arbejde. Mona er helt aktuel med bogen: Forældrefremmedgørelse – psykisk vold i familien, som udkom på Akademisk Forlag i september 2026. Mona vil i sit oplæg til årsmødet fortælle lidt om baggrunden for bogens tilblivelse og hendes forskning i emnet gennem flere år. Mona vil også komme ind på, hvordan vi som professionelle kan forstå og agere i en virkelighed, hvor stadig flere børn involveres i skilsmisser med højt konfliktniveau og bliver udsat for fremmedgørelse af den ene forældre, hvilket har alvorlige konsekvenser for barnets udvikling og relationer.

I maj 2026 stiftede Mona foreningen: ”Forældrefremmedgørelse – dansk videns og oplysningsforening” med den vision at bidrage til et samfund, hvor forældrefremmedgørelse forstås, forebygges og håndteres med viden og indsigt. Foreningens formål er at indsamle og formidle evidensbaseret viden og forskning om fænomenet. Forældrefremmedgørelse er et kontroversielt begreb og vi glæder os til at byde velkommen til et spændende oplæg med gode muligheder for at stille spørgsmål og få en faglig drøftelse af et helt aktuelt emne. 


Kredsens generalforsamling med følgende dagsorden

1.   Valg af dirigent

2.   Fastsættelse af forretningsorden

3.   Beretning

4.   Regnskab og budget

5.   Indkomne forslag

6.   Valg af kredsstyrelse

7.   Eventuelt, herunder ideer og forslag til kommende arrangementer

Nye medlemmer til styrelsen er altid velkomne.



Praktiske informationer

Arrangør

Kreds Sønderjylland - evt. henvendelser kan rettes til dpsyd@dp-decentral.dk


Sted

Skyttegården, Hjelmalle 44, 6200 Aabenraa

Tid og varighed

Mandag den 2. november kl. 16 - 20

Andet praktisk

Deltagelse er gratis. Tilmeldingen er bindende af hensyn til bestilling af middag. Meld fra hvis du bliver forhindret.

Salgs- og leveringsbetingelser

Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.

Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: