UnderviserPia Pipenbring Hedegaard, autoriseret, specialist i psykopatologi, privatpraktiserende psykolog med ydernummer, akkrediteret. Hun har erfaring med bl.a. neuropsykologi og traumebehandling fra Center for Voldtægtsofre, Holbæk Sygehus. I sin private praksis anvender hun kropsorienteret traumebehandling (Somatic Experiencing SE © - efter Peter Levine, PhD samt i behandling af nærdødsoplevelser/tonisk immobilitet (Eye of the Needle © ved Peter Levine, PhD).
Formål
Når vi udsættes for traumatiske hændelser, som for eksempel røveri, vold, voldtægt og voldtægtsforsøg, reagerer vi med fysiologiske chokreaktioner, som er uden for vores vilje.
På det kognitive plan spaltes bevidstheden i en særlig opmærksomhed - en vågen del, som er meget koncentreret om overlevelsesrelevante sanseindtryk, som ikke lagres i vores hukommelse i kronologisk orden. Vi er optaget af at kunne flygte, eller i sidste ende at kæmpe for vores liv. Den anden del af bevidstheden er som lammet, hvilket betyder, at vi bliver ramt af amnesi for mellemliggende (i situationen uvæsentlige) detaljer.
Ovennævnte proces foregår i løbet af få øjeblikke og beskrives af klienten som om tiden står stille. mens bearbejdningen af selve hændelsen kan tage dage, uger, måneder ja, nogle gange et helt liv. Den menneskelige hjerne har brug for at huske hændelser i kronologisk orden og at forstå baggrunde og sammenhænge, hvis den skal forblive sund.
Flere forhold kan imidlertid influere på, hvordan vi reagerer på traumatiske hændelser og i hvilket omfang vi belastes efterfølgende. Ikke alle traumatiske hændelser medfører automatisk Posttraumatisk belastnings-(stress)reaktion, ej heller Kompleks posttraumatisk belastnings-(stress)reaktion.
Som deltager på dette efteruddannelseskursus vil du med udgangspunkt i din egen viden og praksis kunne tilegne dig forskningsbaseret viden om hvordan vi sædvanligvis reagerer på potentielt traumatiske hændelser både umiddelbart efter og på længere sigt.
På kurset arbejder vi med udgangspunkt i, at du skal kunne passe på dig selv i forbindelse med dit arbejde med traumeklienter
Læringsmål
Kurset vil gøre dig i stand til at (færdigheder):
dele resultatet af den indsamlede viden med dine klienter (psykoedukere), herunder støtte dem i at integrere de/den traumatiske hændelser i deres livserfaringer på introducerende niveau, behandle posttraumatisk belastningsreaktion med udgangspunkt i kropsrelaterede behandlingselementer og i overensstemmelse med klientens parathed og interesse
Målgruppe
Privatpraktiserende psykologer, som arbejder klinisk med voksne (18 år +) og har interesse for at kunne tilbyde psykoterapeutisk traumebehandling til klienter, der har været udsat for røveri, vold og/eller voldtægtsforsøg/fuldbyrdet voldtægt. Klienter, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom, dvs. før det fyldte 18. år vil kun blive berørt ganske lidt.
Undervisningsform
Kurset veksler mellem oplæg, enkle øvelser i grupper samt drøftelser i plenum. Undervisningen vil være meget praksisnær, hvorfor det er vigtigt at du deltager aktivt med din viden og dine erfaringer. Den gennemgående teori og forskning danner, sammen med dine egne erfaringer og viden, rammen for efterfølgende for at kunne integrere ny viden i egen praksis. Du skal være parat til at indgå aktivt i alle dele.
Temaer på kurset er:
Dag 1:
Udarbejdelse af traumehistorik, diagnostik og behandlingsplanlægning
Dag 2:
Forberedelse og litteratur
Før kurset bedes du overveje om du har været i situationer, hvor
Særligt forhåndskendskab til kursets emner er ikke påkrævet.
Primær litteratur
Du bedes læse nedenstående bog inden kurset, som du selv skal anskaffe fra bibliotek eller købe:
Supplerende litteratur
Forventes ikke læst, men er til inspiration.
Efter kurset
Anvend gerne de opnåede færdigheder hurtigt efter kurset mhp. konsolidering, gerne under supervision fra din sædvanlige supervisor.Godkendt
Kurset er godkendt til alle specialistuddannelser på det tværgående modul med 12 timer.
Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer. Læs mere her.
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
29. januar 2024
Mandag 11. marts - tirsdag 12. marts 2024.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer