Certificering i NEO-PI-3 – Personlighedstest

Arbejds- og organisationspsykologimodulet

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 402870
  • Region Midtjylland 
  • 26.2.2026 - 27.2.2026
  • 15.1.2026
  • 24
  • 8500 kr.
  • Tilmeld

Underviser
Hanna El-Kholy, cand.psych.aut., selvstændig erhvervspsykolog. Har i over 13 år arbejdet med og undervist i NEO PI-3. Har de sidste 3 år certificeret erhvervskonsulenter, HR og psykologer i analyseværktøjet. Er selvstændig stifter og direktør af konsulenthuset El-kholy Consult.

Kurset er KUN for psykologer, som har interesse i at bruge den erhvervsrettede personlighedstest i deres daglige arbejde. Det skal understreges at du bliver certificeret i ERHVERVS udgaven. Det er de samme spørgsmål som ligger til grund for både erhvervs- og den kliniske udgave dog med forskellige målgrupper. Kurset kvalificerer til videreuddannelse i overbygningen TOP, som også udbydes hos DP med samme underviser.

NEO PI-3 er en dybdegående personlighedstest. Testen bygger på den internationale anerkendte fem-faktor model (The Big Five) og er videnskabelig anerkendt for sin validitet.

Formål

Det er vigtigt, at vi som psykologer kan repræsentere og sikre den psykologfaglige viden der kobles op på anvendelsen af psykologiske tests på arbejdsmarkedet. NEO-PI-3 er en test der er evidensbaseret og gennemtestet med høj validitet.

Testen måler personligheden på fem faktorer: 

  1. Emotionelle reaktioner
  2. Ekstroversion 
  3. åbenhed
  4. Venlighed
  5. Samvittighedsfuldhed

Hver dimension rummer hver seks underinddelinger facetter, der giver et meget grundigt og nuanceret indsigt i testpersonernes præferencer og kompetencer. Formålet med en certificering i NEO PI-3 erhverv er at blive så fortrolig med værktøjet at det kan bruges etisk forsvarligt ift.:

  1. Rekruttering
  2. Udvikling af ledere og medarbejdere
  3. Karrierer udvikling og outplacement
  4. 360 graders vurderinger

Udover NEO-PI-3 vil andre erhvervstests kort blive præsenteret, herunder; intelligenstest, kompetencetest mm. 

Læringsmål

  1. Kursets mål er, at du udvikler færdigheder i forhold til:
  2. At kunne anvende NEO-PI-3 erhvervstest til selvstændigt at varetage rekruttering, udvikling af ledere og medarbejdere, karriereudvikling og outplacement samt til 360 graders vurderinger
  3. At analysere dig frem til dysfunktionalitet såvel som kompetencer og evner på baggrund af værktøjet
  4. At give feedback til fokuspersoner på baggrund af NEO PI-3 analysen. 

Kursets mål er endvidere, at du opnår kompetencer i forhold til:

  1. At forholde dig kritisk og reflekteret omkring personlighedsbegrebet

Undervisningsform 
Undervisningen er meget praktisk og anvendelsesorienteret. Der vil være en blanding af teori, praktiske øvelser og metadialog om værktøjet. Det er VIGTIGT at du har lyst til at sætte dig selv i spil da din egen personlighedstest vil være træningsbane for kurset. 

Temaer i kurset

  1. En kortfattet beskrivelse af indholdet i kurset:
  2. NEO-PI-3 testværktøj
  3. Hvad er personligheden?
  4. Big Five
  5. Introduktion til de 30 facetter
  6. Feedback teknik
  7. Samtale teknik og analyse ift. rekruttering, udvikling, ledelse og karriere
  8. Case arbejde – analyse af styrker og svagheder samt udviklingsområder af anonyme cases
  9. Demonstration af feedback
  10. Træning af forskellige feedback situationer
  11. Spotting af dysfunktionalitet, stress, depression, psykopatiske træk mm.
  12. Ledelse
  13. Gennemgang af eksamen

Derudover får deltagerne en introduktion til brugen af følgende tests:

  1. Intelligenstest (Bomat og IST2000R)
  2. Kompetencetest (FJAS og SDS)
  3. Visuelle værktøjer
  4. Diversity IceBreaker
  5. BIB – personlighedstest
  6. Stress- indicator

Forberedelse

Cirka 2 uger før kursusstart vil du pr. mail modtage et link til besvarelse af NEO PI-3 personlighedstest. Du skal afsætte ca. 40 min til i fred og ro at besvare 240 spørgsmål så umiddelbart og ærligt som muligt.

Efter kurset
Efter de to kursusdage skal du:

  1. teste 4 personer og give dem testfeedback. 
  2. en af de 4 personer du har testet skal du skrive en 3 siders rapport omkring og aflevere til underviser
  3. rapporten bliver vurderet til bestået/ikke bestået
  4. Hvis bestået, får du tilsendt diplom og kan selv varetage fremtidig testning og analyse

Der vil være en detaljeret beskrivelse af disponering og krav til rapporten på dag 2.

Litteratur
Du modtager en manual som forventes læst efter de to kursusdage og inden eksamensaflevering
Du modtager undervisningsmappe samt noter fra undervisningen til at understøtte din læringsproces

Godkendt

Kurset er godkendt til Specialistuddannelsen i Arbejds- og Organisationspsykologi: 18.4.4.2.6. Specialiseringsmodulets øvrige teorikurser, 12 timer.

Praktiske informationer

Arrangør

Dansk Psykolog Forening - evt. henvendelser kan rettes til kursuscenter@dp.dk

Sted

Dansk Psykolog Forening Aarhus
Åboulevarden 31,2
8000 Aarhus C

Tid og varighed

26.-27. februar 2026.
1. dag kl. 10-00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.