Certificering i The Dark Triad of Personality (TOP)

Specialiseringsmodulerne

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 403164
  • Region Midtjylland 
  • 20.8.2026 - 20.8.2026
  • 9.7.2026
  • 13
  • 4500 kr.
  • Tilmeld

Underviser

Hanna El-Kholy, cand.psych.aut., specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi.

Formål
TOP (The Dark Triad of Personality at Work) giver psykologer og erhvervsprofessionelle et unikt redskab til at identificere personlighedstræk, der kan udgøre en risiko for organisationen – især i relation til samarbejde, ledelse og kulturpåvirkning. Værktøjet afdækker narcissisme, machiavellisme og psykopati – tre personlighedstræk, der ofte optræder sammen, og som er forbundet med en tendens til manipulation, mangel på empati og et stærkt behov for kontrol og dominans.
TOP fungerer som et væsentligt supplement til øvrige assessments, der typisk fokuserer på evner, præferencer og de mere lyse træk i personligheden. Hvor klassiske tests som NEO PI-3 hjælper os med at forstå styrker og potentialer, bidrager TOP med et mere nuanceret billede – særligt i forhold til mulige risici, uetisk adfærd og destruktive mønstre i professionelle sammenhænge.

Det betyder, at TOP kan være særligt værdifuld i fx:

  • Rekrutteringsprocesser, hvor det er afgørende at undgå at ansætte profiler, som kan skabe splid, ødelægge samarbejde eller skade organisationskulturen
  • Udvælgelse af ledere og nøglepersoner, hvor personlighedens bagside kan få vidtrækkende konsekvenser
  • Risikovurdering ved teamsammensætning og samarbejdsrelationer
  • Forebyggelse af konflikter, magtspil og usund kulturpåvirkning
  • Udviklingssamtaler og coaching, hvor der arbejdes med blinde pletter og selvindsigt
  • Tilfælde hvor adfærden ikke stemmer overens med testresultater fra klassiske instrumenter

Læringsmål
Formålet med TOP-certificeringen er at give deltagerne en så grundig indføring i værktøjet, at det kan anvendes professionelt og selvstændigt i praksis. Kurset kvalificerer deltagerne til at identificere og analysere potentielt risikobetonede adfærdsmønstre og personlighedstræk med afsæt i TOP's domæner og facetter.

Gennem praktisk træning og teoretisk forankring lærer deltagerne:

  • At fortolke TOP-rapporterne og kombinere dem med andre tests som fx NEO PI-3 for at styrke hypotesedannelse og differentieret feedback
  • At give konstruktiv og etisk forsvarlig tilbagemelding til testpersoner, herunder at håndtere følsomme og potentielt stigmatiserende emner med respekt og psykologisk indsigt
  • At bruge værktøjet aktivt i konkrete kontekster som:
    • Ansættelsesprocesser
    • Karriereudvikling af ledere og specialister
    • Personlig rådgivning og coaching
    • Teamudvikling og konflikthåndtering
    • 360 graders feedback-processer

Kurset lægger vægt på både metodisk træning, psykologfaglig refleksion og etik. Der arbejdes aktivt med at skabe et trygt læringsrum med oplæg, dialog og cases fra virkeligheden, så deltagerne bliver i stand til at bruge værktøjet med faglig tyngde og menneskelig fornemmelse.

Målgruppe

Kurset udbydes til psykologer, der arbejder med samarbejdsrelationer, ledelses- og organisationsudvikling. Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i arbejds- og organisationspsykologi.

Undervisningsform

Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at være praktisk og anvendelsesorienteret med en blanding af teori, praktiske øvelser og metadialog om værktøjet. Du skal være indstillet på at indgå aktivt i alle dele samt være villig til selv at tage testen.

Temaer i kurset

  • Overskrifter af indholdet i kurset:
  • bag TOP
  • til faktorer og facetter med case-eksempler
  • Feedback-teknik
  • og analyse ift. rekruttering, udvikling, ledelse og rådgivning
  • af feedback
  • af forskellige feedback-situationer
  • af testsystemet, rapporter og normer
  • af de mørke træk
  • Casebeskrivelser
  • Ledelse
  • af eksamen

Forberedelse

  • af test ca. ½ time
  • manualen ca. 2 – 4 timer

Efter kurset

  • af 4 testpersoner og give feedback
  • ½-1 timer som udgør ”eksamen”

Litteratur

  • Schwarzinger, D & Schuler, H (2023). Dark Triad of Personality at Work – Vejledning. Hogrefe Publishing.
  • Schwarzinger, D (2023). The Dark Triad of Personality in Personnel Selection. Hogrefe Publishing.

Godkendt til
Specialistuddannelsen i Arbejds- og Organisationspsykologi, specialiseringsmodulet. Der godkendes 6 timer i emneområde 18.4.4.2.6. Specialiseringsmodulets øvrige teorikurser (108 timer).

Om underviseren
Hanna El-Kholy, cand.psych.aut., specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi, selvstændig erhvervspsykolog og CEO. Over 20 års erfaring og arbejde med personlighedstest – TOP blev vi først bekendt med i 2022 så den er meget ny på markedet. Ekstern Lektor og Censor v. Aarhus Universitet. Underviser på Masteruddannelsen i Offentlig Ledelse v. SDU på faget ”Dit personlige lederskab”.

Praktiske informationer

Arrangør

Dansk Psykolog Forening - evt. henvendelser kan rettes til kursuscenter@dp.dk

Sted

Dansk Psykolog Forening Århus
Åboulevarden31, 2
8000 Aahus C

Tid og varighed

20. august 2026, kl. 10.00-17.00.

Efter kurset

½-1 timer som udgør ”eksamen”