De farlige forbrydere v. Kriminalpsykolog Charlotte Kappel

Arrangementer

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 403089
  • Region Syddanmark 
  • 20.5.2025 - 20.5.2025
  • 20.5.2025
  • 100
  • -
  • Tilmeld

De farlige forbrydere v. Kriminalpsykolog Charlotte Kappel

Er alle mordere psykopater? Er alle psykopater farlige?

Med baggrund i mange års studier fortæller kriminalpsykolog Charlotte Kappel om, hvad der skaber en psykopat eller en sociopat, og hvordan man kan spotte en. Kappel fortæller også om de brist som gør, at en psykopat kan finde på at begå nogle af de mest bestialske kriminalsager, vi har haft i Danmark.

På dette foredrag får du mere at vide om psykopati og de forskellige typer psykopater, der findes. Der er forskel på mænd, kvinder, chef og kollega. Ikke alle er det for fuld udblæsning, men har psykopatiske træk og nogle bliver kaldt psykopater, uden at være det.

I hører også om, hvad der skaber en psykopat, og hvor grænsen går mellem en psykopat og et ubehageligt bekendtskab.

Til dette foredrag får du mulighed for at prøve dine egne antagelser af, ligesom der vil være tid til debat og spørgsmål.

Om Charlotte Kappel

Kriminalpsykolog Charlotte Kappel er både cand.psych. fra Københavns Universitet og ph.d. i forensic psychology fra Liverpool Universitet. Hun har specialiseret sig i psykopati, brandstiftelse, profilering samt geografisk gerningsmandsprofilering.

Profilering er en efterforskningsmetode, der kan bruges til at analysere spor fra en kriminel handling og dermed indkredse gerningsmandens type og adfærd. Igennem Charlotte Kappels forskning er hun kommet frem til nogle helt særlige kendetegn og adfærdsmønstre.

Ofte bliver Charlotte Kappels ekspertviden også brugt i nyhedsmedier og forskellige tv-dokumentar, som fx Når mænd slår kvinder ihjel på DR, og som inspirationskilde for flere krimiforfattere fx Faber/Pedersen, Øbro og Tornberg.

Praktiske informationer

Arrangør

DP Studerende i Odense evt. henvendelser kan rettes til aniha24@student.sdu.dk

Sted

SDU Odense Lokale U260

Tid og varighed

Den 20. maj, klokken 16.00-18.00

Pris

Gratis

Andet praktisk

Vi sørger selvfølgelig for kaffe og kage til alle tilmeldte. Kom gerne tidligt, så du er klar med forfriskninger når Charlotte går på scenen.

Salgs- og leveringsbetingelser

Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.