Skynd jer at tilmelde jer vores kommende foredrag og julefrokost i Kreds Ribe, som i år afvikles på Spisestuen i Esbjerg. Fra kl. 16.00-18.00 vil der være foredrag, hvor Kreds Ribe giver en valgfri drikkevare. Fra kl. 18.00 er der efterfølgende julefrokost hvor vi igen giver en valgfri drikkevare. Vi håber at I vil støtte op om vores initiativ og komme og være med til at have en hyggelig eftermiddag og aften i Kreds Ribe med en samling af de bedste (synes vi!) psykologer!
Kl. 16.00-18.00:
Foredrag med Tian Stephansen, der er klinisk psykolog, arbejder normkritisk og er specialiseret i LBGT+. Tian vil bl.a. have fokus på sociale normers magt og tage udgangspunkt i sprog. Tian skriver:
"Når jeg holder foredrag prioriterer jeg først at præsentere et fælles sprog. Både når det kommer til termer for køn og tiltrækning, men også for normer og normkritik. Sprog har en stor magt over den måde vi møder og oplever verden, og det er det første vigtige trin mod at tale hensigtsmæssigt om hvad vi finder “normalt” >< “unormalt.” Jeg inkluderer også jordnære eksempler på, hvordan normer for køn og seksualitet viser sig i hverdagen og vores kultur."
"Jeg har en særlig ekspertise indenfor LGBT+, minoriteter og identitet. Hvordan pokker får vi øje på normen? Hvad gør de ved os? Findes der "gode" og "dårlige" normer? Hvad oplever man fx som LGBT+ person i en cisheteronormativ verden?"
Kl. 18.00-?:
Julefrokost i Kreds Ribe, hvor menuen er følgende:
Marineret sild med løgringe, skrædderduelse og persillekartofler
Kogte æg og karrysalat
Ruths hjemmelavede Christiansø-sild med løg og kapers
Lun rødspættefilet med hjemmerørt remoulade og citron
Røget Laks med tyttebærcreme
Tartelet med høns i asparges
Frikadelle og medisterpølse med sønderjysk hvidkål, syltede rødbeder og sennep
Svinekam med æbler og svesker samt rødkål
Ost: lokal ost fra Jernved mejeri med portvinsmarinerede figner og kiks
Ris a la Mande med kirsebærsauce
OBS: Giv os besked, hvis du ønsker en vegetarisk menu.
Vi håber, at vi ser mange af jer og opfordr endelig jeres kollegaer og venner i Kredsen til at komme og deltage til en hyggelig dag! :)
Kærlige hilsner fra Liselotte, Didde og Emilie i Kreds Ribe
Kreds Ribe - evt. henvendelser kan rettes til kreds-ribe@dp-decentral.dk
Spisestuen Esbjerg
Danmarksgade 49
6700 Esbjerg
Både foredrag og julefrokost er på samme adresse.
Foredrag fra kl. 16.00-18.00
Julefrokost fra kl. 18.00-?
Arrangementet indgår ikke i DP’s specialistuddannelser og er derfor momspligtigt.
240 kr. + moms pr. person.
Kreds Ribe betaler for hhv. én valgfri drikkevare under foredraget og én valgfri drikkevare til selve julefrokosten.
Kontakt os pr. mail, hvis du ønsker vegetarmenu eller har spørgsmål til arrangementerne.
Der er gratis parkering i Danmarksgade parkeringshus lige overfor Spisestuen og der er 5-10 minutters gang fra banegården, hvis man kommer med tog eller bus.