Fyraftensmøde Er chatbotter fremtidens kliniske psykologer?

Fyraftensmøder

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 404709
  • Virtuelt 
  • 14.4.2027 - 14.4.2027
  • 14.4.2027
  • 500
  • -
  • Tilmeld

På dette fyraftensmøde skitserer Arthur Bran Herbener aktuelle tendenser i forskningen om AI-leveret psykoterapi og diskuterer centrale udfordringer, der knytter sig til at afklare, hvilke roller chatbotter og robotter kan varetage i en terapeutisk kontekst.

Fyraftensmødet bevæger sig i spændingsfeltet mellem psykoterapeutisk processforskning og socialfænomenologiske perspektiver på menneske–AI-interaktion for at vise, hvordan flere af de grundlæggende spørgsmål om chatbotters og robotters rolle i psykoterapi ikke kan besvares alene ved at undersøge, hvad de er og hvad de kan på et teknisk niveau.

Formålet med fyraftensmødet er således ikke at give entydige svar på, om chatbotter og robotter skal eller kan erstatte dele af det psykologfaglige arbejde, men at kvalificere de spørgsmål, vi må stille for at blive klogere på deres potentialer og begrænsninger i en terapeutisk kontekst.

Om underviserArthur Bran Herbener, postdoc, ph.d. og psykolog ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
I april 2026 forsvarede han sin ph.d.-afhandling om AI-leveret psykoterapi med titlen ”
On the active ingredients associated with artificial therapists”. Hans forskning omfatter desuden menneskers brug af chatbotter som sociale samtalepartnere.

Praktiske informationer

Arrangør

Dansk Psykolog Forening - evt. henvendelser kan rettes til kursuscenter@dp.dk

Sted

Kurset afholdes virtuelt og du vil modtage et link 2-3 dage før start. Tilmelder du dig kort tid før kursusstart, vil du modtage linket i bekræftelsesmailen.

Tid

14. april 2027 kl. 17.00 - 19.00

Pris

Gratis fyraftensarrangement for alle medlemmer.

Deltagelse

Til fyraftensmøder og medlemsmøder behøver du ikke have kameraet tændt, medmindre du ønsker ordet. Men du skal stadig være opmærksom på, at andre ikke har adgang direkte eller indirekte.