Fyraftensmøde Kognition som kompas ved affektive lidelser

Fyraftensmøder

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 404608
  • Virtuelt 
  • 25.2.2027 - 25.2.2027
  • 25.2.2027
  • 500
  • -
  • Tilmeld

Underviser

Jeff Zarp er psykolog (cand.psych.) (2017), ph.d. (2021), uddannet fra Københavns Universitet, specialiseret i kognitive neuropsykiatri, primært affektive lidelser.

Temaer i kurset

Mange mennesker med bipolar lidelse eller depression oplever vedvarende udfordringer med at huske, koncentrere sig eller bevare overblikket - også i perioder, hvor stemningslejet er stabilt, og hverdagen kalder. Hvorfor, hvordan og hvornår bør vi undersøge kognitive vanskeligheder ved affektive lidelser? Hvorfor er de et centralt behandlingsmål? Og hvilken rolle spiller de for evnen til at vende tilbage til hverdagen?

Med afsæt i sin forskning giver psykolog og forsker, Jeff Zarp, et aktuelt indblik i de mekanismer, der bidrager til kognitive vanskeligheder ved affektive lidelser, og hvorfor de er så afgørende for evnen til at vende tilbage til et velfungerende hverdagsliv. Oplægget giver et overblik over centrale metodemæssige udfordringer og muligheder, kliniske implikationer og nye retninger for fremtidige interventionsstudier. Han deler desuden sin nyeste viden om sin forskning i digitale screeningsværktøjer, og hvordan han anvender disse tiltag til at styrke broen mellem forskning og klinisk praksis - både nu og i fremtiden.

Målgruppe

Psykologer og psykologistuderende, der er medlem af DP.
Om underviser

Jeff Zarp er psykolog (cand.psych.) (2017), ph.d. (2021), uddannet fra Københavns Universitet, specialiseret i kognitive neuropsykiatri, primært affektive lidelser.
Han forsker til daglig på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg Hospital, hvor hans arbejde kredser om, hvordan ændringer i kognitive funktioner påvirker menneskers evne til at fungere i hverdagen.

Praktiske informationer

Arrangør

Dansk Psykolog Forening - evt. henvendelser kan rettes til kursuscenter@dp.dk

Sted

Kurset afholdes virtuelt og du vil modtage et link 2-3 dage før start. Tilmelder du dig kort tid før kursusstart, vil du modtage linket i bekræftelsesmailen.

Dato/Tid

25. februar 2027, kl. 17.00 - 19.00

Pris

Gratis fyraftensarrangement for alle medlemmer.

Deltagelse

Til fyraftensmøder og medlemsmøder behøver du ikke have kameraet tændt, medmindre du ønsker ordet. Men du skal stadig være opmærksom på, at andre ikke har adgang direkte eller indirekte.