På fyraftensmødet præsenterer forsker Malene Lue Kessing fra VIVE resultaterne fra et nyt kvalitativt studie om unges brug af ChatGPT til social og emotionel støtte. Studiet bygger på 23 interviews med unge samt 8 interviews med nøgleaktører fra blandt andet Børns Vilkår, Center for Digital Psykiatri og Nationalt Videnscenter for Psykologi. Oplægget giver indblik i:
1) Hvordan unge konkret bruger ChatGPT til at forstå og håndtere fx ensomhed, psykisk sygdom og konflikter med venner og familie
2) Hvad de selv oplever som teknologiens styrker fx tilgængelighed, anonymitet og fravær af fordømmelse
3) Hvor de ser begrænsninger, usikkerheder og risici
Med afsæt i nøgleaktørernes perspektiver præsenteres også tre centrale dilemmaer ved unges brug af ChatGPT. Dilemmaerne danner grundlag for fælles refleksion over, hvordan teknologien kan supplere og udfordre eksisterende støttestrukturer – og hvad denne udvikling kalder på i form af dialog, viden og eventuel regulering.
Malene Lue Kessing er uddannet antropolog og har en ph.d. i sociologi. Som seniorforsker på VIVE forsker hun i mødet mellem borgere og fagprofessionelle med særligt fokus på psykiatri. Senest har hun undersøgt, hvordan digitale løsninger, såsom online støttetilbud og kunstig intelligens, understøtter og til tider udfordrer samarbejdet mellem borgere og fagprofessionelle.
Dansk Psykolog Forening - evt. henvendelser kan rettes til kursuscenter@dp.dk
Kurset afholdes virtuelt og du vil modtage et link 2-3 dage før start. Tilmelder du dig kort tid før kursusstart, vil du modtage linket i bekræftelsesmailen.
28. oktober 2026, kl. 17.00 - 19.00
Gratis fyraftensarrangement for alle medlemmer.
Til fyraftensmøder og medlemsmøder behøver du ikke have kameraet tændt, medmindre du ønsker ordet. Men du skal stadig være opmærksom på, at andre ikke har adgang direkte eller indirekte.