GENERALFORSAMLING MED OPLÆG OM BANDEKRIMINALITET

Arrangementer

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 404232
  • Region Hovedstaden 
  • 17.6.2026 - 17.6.2026
  • 1.6.2026
  • 40
  • -
  • Tilmeld

Program:
10.00-10.15:
Velkomst og præsentation
10.15-11.30:
Generalforsamling
1) Valg af dirigent og referent
2) Godkendelse af dagsorden
3) Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
4) Fremlæggelse af regnskab for 2025 (godkendt af DP’s revision)
5) Valg af bestyrelse (6 bestyrelsesmedlemmer + 2 suppleanter)
6) Fremtidige arrangementer
7) Behandling af indkomne forslag
8) Eventuelt
11.30-12.30:
Frokost
12.30-13.45:
Oplæg ved David Sausdal
13.45-14.00:
Pause
14.00-15.15:
Oplæg ved Anja Leavens
15.15-15.30:
Afrunding

David Sausdal er ph.d. i kriminologi og lektor i sociologi på Lunds universitet. I sin forskning er han med både politi og kriminelle "på gaden" for herved bedre at forstå, hvad der skaber deres daglige tanker og handlinger. For tiden er David leder af det hidtil største forskningsprojekt om bander og banderekruttering i Norden nogensinde.
I sit oplæg vil David behandle spørgsmålene: Hvad kan forklare alt den grovere vold? Og hvorfor bliver bandernes voldsudøvere yngre og yngre? Modsat de klassiske beskrivelser af en grum og grufuld underverden, fravristet den omkringliggende verdens moral og praksis, vil Davids argument gå i den anden retning. Selvom både unge og ældre voldsudøvere selvfølgelig må stilles til ansvar for deres handlinger, glimrer dagens debat desværre ofte ved et næsten totalt fravær af en samfundsmæssig selvkritik – en kritik, hvor vi må forstå, at der i sidste ende ikke er den store forskel på, hvad vi alle i stigende grad tænker og drømmer om, sammenlignet med hvad der præger bandemiljøets logikker. Vold og bander er bestemt et samfundsonde. Absolut. Men "ondskaben" kommer ikke altid fra det onde selv.

Anja Leavens er cand.psych. og klinisk psykolog, og har arbejdet med kriminelle og kriminalitetsområdet i 26 år, særligt med bande og rocker området, men også drab, terror og ekstremisme. Derudover har hun stor undervisnings- og supervisionserfaring, blandt andet i Danmarks fængsler. Anja er desuden medforfatter til bogen "Rockere og bandemedlemmer i Danmark". Endeligt er Anja også internationalt certificeret mediator.
I oplægget vil Anja give et indblik i livet i bander og rockerklubber, som ofte er voldsomt og kræver noget særligt af medlemmerne. Anja vil fokusere på bandemedlemmernes personlighedstræk, baggrund og de skadevirkninger, som bandemedlemmerne oplever.

Praktiske informationer

Arrangør

Dansk Retspsykologisk Selskab - evt. henvendelser kan rettes til DRS@dp-decentral.dk

Sted

Dansk Psykolog Forening
Lokale 2A
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.

Tid og varighed

Onsdag d. 17. juni 2026 kl. 10.00-15.30

Andet praktisk

Deltagelse kræver medlemskab af Dansk Retspsykologisk Selskab, hvorefter dagen er gratis, inkl. forplejning.
Emner til dagsordenen på generalforsamlingen sendes til DRS@dp-decentral.dk inden d. 10. maj 2026.

Salgs- og leveringsbetingelser

Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.

Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: