Underviser: Lars Bjerggaard
Med udgangspunkt i en gennemgang af hvordan den videnskabelige diskurs har resulteret i de metoder vi anvender i dag, søger kursusdagen at klarlægge hvorledes en trianguleret tilgang af metoder sikrer høj træfsikkerhed i de vurderinger der sigter mod at forudsige fremtidig vold. Ved hjælp af gennemgang og diskussion af faglige principper og videnskabelige metoder, illustreret ved kliniske vignetter, samt gennemførelsen af en øvelsesvurdering i grupper og på plenum, sigtes der mod at etablere en basal viden om principper for udførelsen af risikovurderinger.
Formålet med kursusdagen er at give psykologer indsigt og basal træning i de videnskabelige procedurer der anvendes, når der i bred forstand foretages voldsrecidivrisikovurderinger hos voksne. Disse værktøjer repræsenterer op-to date praksisredskaber for personer, hvis potentielle risiko skal håndteres i f.eks. almenpsykiatrien, retspsykiatrien og beslægtede psykiatriske institutioner, for uden Danske Fængsler, samt de kommunale regiers institutioner og bosteder.
Læringsmål
Efter kurset vil deltagerne være i stand til at:
Kurset vil uddybe deltagernes viden om risikovurdering og forbedre praksis i håndteringen og afbødningen af risici relateret til voldelig adfærd.
Emner der undersøges
Risikovurderingernes historie I - De ustrukturerede metoder
Risikovurderingernes historie II – De aktuariske metoder
Risikovurderingernes historie III – De klinisk strukturerede metoder (SPJ)
Risikofaktorer og risikomarkører
Kriminogene faktorer, statistisk korrelation, motivation og kausalitet
Bias og risici ved foretagelsen af vurderinger
Trianguleringsprincippet og opbygningen af et risikoscenarie
ØVELSESKASUS m. HCR-20 v3 som illustrator, i grupper med gennemgang på plenum
Farlighedsvurderinger som juridiske redskaber
Undervisningsform
Kurset veksler mellem undervisning, illustrerende kasus-gennemgang, og drøftelser i små grupper, hvor kursisterne skal anvende risikovurderingsredskaber på en kasus, der konkluderes på plenum.
Dette kursus er målrettet primært psykologer.
Kasusmateriale udleveres i uddrag på kurset. Kursisterne kan med fordel være orienteret i brugen af HCR-20 v3.
Bengtson (2008). ’Is Newer Better? A Cross-validation of the Static-2002 and the Risk Matrix 2000 in a Danish Sample of Sexual Offenders’. In: Psychology, Crime & Law (April 2008) (ss.85-106)
Bengtson & Pedersen (2008). ’Implementation of Evidence-based Practices in Forensic Psychiatric Clinical Practice in Denmark: Are We There?’. In: Scandinavian Journal of Forensic Sciences 2 (ss.37-72)
Hart, Michie & Cooke (2007). ’Precision of Actuarial Risk Assessment Instruments: Evaluating the ’margins of error’ of group v. individual predictions of violence’. In: British Journal of Psychiatry 190 (ss.60-65)
Lagerberg et.al. (2025). Systematic Review of Risk Factors for Violence in Psychosis: A 10-year update. In: British Journal of Psychiatry vol 226 (feb) (ss.100-107).
Logan & Johnstone (eds.) (2023). ‘Managing Clinical Risk. A Guide to Effective Practice’ (2nd. Edition). Routledge
Meloy (2000). ’Violence Risk and Threat Assessment’. Specialized Training Services
Meloy & Hoffmann (eds.) (2014). ‘International Handbook of Threat Assessment’. Oxford
Pedersen (2009). ’Assessment of Violence Risk in Mentally Disordered Offenders - A Structured Professional Judgement Approach in Danish Forensic Psychiatry’. Ph.d.-afhandling, Psykologisk Institut, Københavns Universitet
Quinsey, Harris, Rice & Courmier (2005). ’Violent Offenders – Appraising and Managing Risk (2nd edition)’. American Psychological Association
Scott (1977). ’Assessing Dangerousness in Criminals’. In: British Journal of Psychiatry vol. 131 (127-142)
6 timer i Tværgående modul for følgende specialistuddannelser
Lars Bjerggaard er klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykopatologi, og har i en årrække arbejdet for retspsykiatrien. Han beskæftiger sig med psykologiske undersøgelser i forbindelse med mentalobservationer, herunder farlighedsvurderinger.
Hospitalssektionen - evt. henvendelser kan rettes til hospsek@dp-decentral.dk
Comwell Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
24. august 2026
Dagen starter med morgenmad fra 8.00 – 8.30.
Tidsrum for undervisning: 8.30 – 16.15, med en frokostpause på 45 minutter samt 2x15 minutters pauser både formiddag og eftermiddag.
For medlemmer af Hospitalssektionen: 1.500 kr.
For medlemmer af DP, som ikke er medlem af Hospitalssektionen: 1.750 kr.
Personer, der ikke er medlem af DP kan som udgangspunkt deltage til en merpris på 50% i forhold til prisen for medlemmer af DP, såfremt arrangøren tillader deres deltagelse.
Dagen er med fuld forplejning.
Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.
Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: