Lone Kærvang, Specialist & Supervisor i Psykoterapi & Europæisk Certificeret Hypnoterapeut.
Formål:
§ At få viden om den hypnotiske tilstand, hypnoterapi og de kliniske anvendelsesmuligheder i psykoterapeutiske forløb.
§At få erfaringer med klinisk hypnose gennem demonstrationer af hypnose, oplevelse af den hypnotiske tilstand og træning i metoderne, således at deltagerne efter kurset kan bruge dem til at skabe indre ro og styrke ressourcerne hos klienter.
Læringsmål
At deltagerne opnår forståelse for hvad klinisk hypnose er (både teoretisk og via egen erfaring med tilstanden), hvordan hypnose kan anvendes i psykoterapi, at deltagerne kan give psykoedukation om hypnose. Deltagerne kan efter kurset begynde at lave trancearbejde med personer, der stiller sig til rådighed for kursisten som klient og/eller med udvalgte klienter, og kan anvende den hypnotiske tilstand til at styrke klientens ressourcer og evne til at opnå indre ro.
Du vil få færdigheder i:
Du vil få kompetencer i:
Du vil få viden om:
§ den hypnotiske tilstand, hjernens processer under hypnose, hypnotiserbarhed og tegn på trance.
§ empirisk forskning om hypnose.
§ klassiske induktionsmetoder og individuelt tilpassede tranceinvitationer.
§ generelle principper for opbygning af en hypnosesession
§ anvendelsesmuligheder af hypnose i psykoterapeutisk behandling.
Målgruppe
Psykologer, der arbejder med psykoterapi med voksne og unge i privat praksis, i psykiatrien og andre behandlingssteder, der arbejder med psykoterapi (f.eks. behandling af angst, depression, stress, traumer og overgreb).
Psykiatere og andre behandlere med psykoterapeutisk specialisering kan også optages på kurset, hvis der er ledig kapacitet.
Kurset er forhåndsgodkendt til psykologers specialistuddannelser, og deltagersammensætningen vil følge kravene for disse, hvor max. 25 % må være ikke-akademikere.
Undervisningsform
Der vil være et trygt læringsmiljø og en god vekselvirkning mellem teori, demonstrationer og træning i klinisk hypnose. Du vil selv være med og på undervejs, så du både får oplevelser af trancetilstanden og dét at guide en person i trance. Du får støtte til læringen med udleverede scripts.
Temaer i kurset
§ Den hypnotiske tilstand, hjernens processer under hypnose, hypnotiserbarhed, tegn på trance, empiriske forskningsresultater, klassiske og individuelt tilpassede tranceinvitationer, principper for opbygning af en hypnosesession samt anvendelsesmuligheder af hypnose i psykoterapeutisk behandling.
§ Demonstrationer af hypnose og træning i mindre grupper i den hypnotiske tilstand og ressourceorienterede behandlinger.
Forberedelse
Før kurset anbefales det at læse om hypnose, f.eks. på undervisers hjemmeside samt hendes artikler. Ønsker du dybere viden inden kurset kan grundbogen Trancework af M. Yapko anbefales. Du kan også vælge den lettere grundbog på dansk af R. Abrahamsen.
Mellem kursusdagene anbefales det at tage den med ro og få en god nats søvn.
Efter kurset anbefales det at komme i gang med at anvende hypnose så hurtigt som muligt. Det anbefales at modtage supervision, og tage videregående kurser, hvis du ønsker at hypnoterapi skal være en del af din praksis. Der findes meget litteratur om emnet, der kan øge din viden og støtte dine kompetencer i hypnoterapi.
Litteratur
Trancework. An introduction to the practice of clinical hypnosis af Yapko, M.D. & Shawn R. Chriswell. 6.ed. (2025).
Desuden litteratur på dansk om hypnose:
Hypnose og kommunikation i tandplejen af Randi Abrahamsen. (2021. Bogen er også relevant for andre faggrupper end tandlæger).
Hypnose i supervision og terapi af Bruun, G. & Nilsson, P., Dansk Psykologisk Forlag (2012).
Hypnoterapi I praksis af Jens-Jørgen Gravesen. Klim (2012).
Hypnose og hypnoterapi af Jens-Jørgen Gravesen. Klim (2004)
Artikler på dansk, som kan downloades fra www.lonekaervang.dk: Kærvang, Lone (2011). Jeg finder nye stier på en græsplæne, der endnu ikke er betrådt. Om depression, caseformulering & kognitiv hypnoterapi. Hypnoterapi, DSKH-medlemsblad. nov. 2011.
Kærvang, Lone (2010). At åbne klientens øjne, mens de er lukkede. Om klinisk hypnose i kombination med kognitiv terapi ved behandling af depressioner. Psykolog Nyt, nr. 2, 2010. PSKH’s medlemsblad, foråret 2010. (Udgaven i fuld længde er på hjemmesiden).
Kærvang, Lone & Traun, E.: Hypnosens bidrag i integrativ psykoterapi. Publiceret i Psykolog Nyt 2012. Artiklen er et interview med den canadiske psykolog og hypnoterapeut Assen Alladin, der bl.a. har lavet evidensbaseret forskning om depression behandlet med kognitiv hypnoterapi.
Det anbefales at læse om hypnose inden kurset, men der stilles ikke krav om det.
Litteraturen skal deltagerne selv anskaffe. Deltagerne kan læse om hypnoterapi på undervisers hjemmeside: https://lonekaervang.dk. Undervisers artikler om hypnoterapi kan downloades fra https://lonekaervang.dk/artikler-om-hypnose
Godkendt til
Kurset forventes forhåndsgodkendt til psykologers specialistuddannelser (voksenområdet) samt Systematisk Efteruddannelse for sygesikringspsykologer: Specialiseringsmoduler, op til grænse på 24 timer i Sundhedspsykologi, Psykoterapi og Psykotraumatologi, øvrige tværgående modul indtil grænsen på 24 timerSystematisk Efteruddannelse: Behandling (henvisningsårsager 10 og 11).
Kreds Østjylland - evt. henvendelser kan rettes til kredsoestjylland@dp-decentral.dk
Dansk Psykologforening, Åboulevarden 31, 2. 8000 Aarhus C
d. 25/1 kl 930-1630 og 26/1 kl 9-16.
Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.
Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: