Underviser: Dr. Rose Spencer er ph.d., klinisk spæd- og småbarns psykolog.
Vi oplever som børnesagkyndige psykologer et stigende fokus på kulturel bias i psykologiske undersøgelsesmetoder. Det er derfor med stor glæde at vi på dette års konference kan præsentere en evidensbaseret metode der bygger på begrebsapparatet fra mentaliseringstilgangen, men ikke anvender hverken sproglige ytringer eller aflæsning af ansigter.”Parental Embodied Mentalization Assessment (PEMA)” – en empirisk funderet metode til vurdering af risiko- og beskyttelsesfaktorer i det non-verbale forældre-barn samspil - anvendelse i klinisk praksis.
Igennem denne to-dagens konference præsenterer Dr. Spencer en teoretisk gennemgang af forskningen i PEM og introducerer PEMA, som er et 13-points redskab der anvendes til at undersøge og vurdere nonverbale risiko- og beskyttende faktorer i forældre-barn (0-2år) dyader. Igennem præsentationen vil blive vist video optagede forældre-barn interaktioner og kliniske cases. Deltagerne vil lære om det teoretiske begrebsapparat og bevægelses ”sprog” der ligger til grund for PEM og få en forståelse af grundlaget for vurderingen. Dr. Spencer vil igennem kliniske case-studier introducere PEM-Intervention (PEMI), som er en forældre-barn behandlingsmetode underbygget af Mentalizeringsbaseret terapi (MBT) og video-feedback metoder med fokus på non-verbale, ubevidste, kropslige interaktioner og former for kommunikation.
Med baggrund i undervisningen vil Dr. Spencer facilitere arbejde i små grupper hvor deltageren vil få en dybere og kropslig forståelse af forældre-barn kropslig mentalisering med sig. Ligesom deltagerne vil blive I stand til at formulere værdien af PEMA og PEMI som klinisk metode. Deltagerne vil blive introduceret til en trin-for-trin proces involveret i at identificere risiko og beskyttende faktorer i forældre-barn dyader. Arbejdet i mindre grupper vil blive ledsaget af såvel video eksempler som oplevelsesorienterede former for undersøgelse af nøglefunktioner i nonverbal forældre-barn kommunikation og deres betydning for barnets udvikling.
Vi arbejder i styrelsen på at få Dr. Spencer til at tilbyde et opfølgende online kursus med henblik på deltagelse i reliabilitets opnåelse i observationsmetoden PEMA.
Undervisningen foregår på engelsk, men der vil være arbejde i smågrupper, hvor der kan tales dansk.
Under konferencen afholdes selskabets årlige generalforsamling (se program). Deltagelse i generalforsamlingen er gratis og kræver ikke tilmelding.
Konferencen er for alle medlemmer af Dansk Psykolog Forenings Selskab for børnesagkyndige. Ikke-medlemmer kan melde sig ind i selskabet via DP’s hjemmeside. Det koster 200kr.
https://drrosespencer.co.uk/publications/
Konferencen afholdes efter Dansk Psykolog Forenings retningslinjer for kursusafholdelse. Kurset er søgt forhåndsgodkendt til Specialiseringsmodulerne i retningerne: Klinisk neuropsykologi med børn- og unge, 7.4.4.2.3. Udredning 12 timer, Klinisk børne- og ungepsykologi 6.4.4.2.2. Udredning 12 timer,
Godkendt til: Psykoterapi med børn og unge 12.4.4.2.1. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik (30 timer) retning Børn- og unge, Sundhedspsykologi med børn og unge 11.4.4.2.3. Udredning (30 timer) retning Børn- og unge.
Kurset kan ikke godkendes til specialistuddannelsen i Klinisk neuropsykologi med børn- og unge, uanset hvilket modul der søges om.
Dr. Rose Spencer er ph.d., klinisk spæd- og småbarns psykolog med base i London. Hun arbejder med specialiseret psykologisk undersøgelse og intervention med forældre med moderat til alvorlig psykisk lidelse og deres spæd- og småbørn i både kommunale tilbud og en 10-sengs hospitalsbaseret psykiatrisk enhed. Dr. Spencer har specialiseret sig inden for psykodynamisk forældre-barn terapi (PPIP) og har også egen praksis, hvor hun arbejder med individuel og familieterapi. Hun har siden 2008 arbejdet sammen med Dr. Dana Shai i hendes forskning i kropslig forældre-barn mentalisering (PEM), der studerer helkrops bevægelser og det dynamiske samspil imellem forældre og deres spæd- og småbørn. Dr. Spencer er certificeret som PEM og PEMA koder og er hovedunderviser og supervisor i metoden.
Læs mere: Chartered Counselling Psychologist Dr Rose Spencer
Selskab for Børnesagkyndige Psykologer - evt. henvendelser kan rettes til tinb@rn.dk
Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart
Fredag d. 14. november 2024 kl. 9.30-18.30
Lørdag d. 15. november 2024 kl. 9.00-15.00. (Bemærk længere tid end sædvanligt)
Der er begrænset antal pladser (max. 50). Tilmeldingsfristen er 15. september 2025. Det er ikke muligt at tilmelde sig herefter.
Tilmeldingen er bindende, når der er 8 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.
Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: