Nyt fra forskningen - oplæg fra ph.d.-studerende
Kreds Fyn inviterer til en hyggelig og lærerig aften, hvor to ph.d. studerende vil fortælle om deres spændende projekter. Kreds Fyn serverer en sandwich og lidt at drikke. Arrangementet foregår hos KonPsyk, Ansgargade 21, 5000 Odense C. Parkering ved Føtex Vesterbro. Nedenfor findes beskrivelser af aftenens oplæg:
Vi ønsker at undersøge de forskellige veje tilbage til en depression eller til vedvarende bedring blandt voksne, der er kommet sig over en depression. Projektet undersøger, hvordan depressionssymptomer samspiller med hinanden og med kendte risikofaktorer for depression, såsom aktivitetsniveau, stressende livshændelser og kognitive evner. Mere specifikt ønsker vi at undersøge, om der er forskel i, hvordan disse faktorer samspiller blandt dem, der får tilbagefald, og dem, der oplever vedvarende bedring. Projektet er finansieret af Lundbeckfonden via en Ascending Investigators-udmærkelse til lektor Maria Semkovska.
Mit projekt undersøger konsekvenserne af stalking set fra de udsattes perspektiv. Via data indsamlet i Dansk Stalking Center i perioden 2015-2024 ser jeg på de psykologiske og sociale konsekvenser af stalking, herunder om arten af stalking, man er udsat for, er afgørende for, hvilke konsekvenser, man oplever. Projektet sker i samarbejde mellem Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, og Dansk Stalking Center, og ventes afsluttet medio 2025.
Vi glæder os til at se jer!
Kreds Fyn bestyrelse
Kreds Fyn- evt. henvendelser kan rettes til kreds.fyn@dp-decentral.dk
KonPsyk, Ansgargade 21, 5000 Odense C.
Kl. 17.00-20.30
Sidste frist for tilmelding mandag d. 25. november 2024 kl. 12.00
Parkering ved Føtex Vesterbro. Kreds Fyn giver en sandwich.