I forbindelse med generalforsamlingen har du mulighed for at spise sammen med dine kolleger og høre Anders Sørensen, psykolog, ph.d. og forfatter fortælle om Psykoterapi og udtrapning af psykofarmaka.
Alt psykofarmaka kan give abstinenssymptomer ved udtrapning, som til forveksling kan ligne tilbagefald af det, man fik medicinen for. Det kan også være helt andre symptomer, som åbenlyst intet har med psykisk lidelse at gøre og som derfor er nemme at identificere. Ofte er det en kombination. Når en medicinsk behandling bringes til ende, fx i forbindelse med et psykoterapeutisk forløb, er det derfor vigtigt, at medicinen trappes gradvist og langsomt ned, ikke sjældent over et eller flere år fordelt på 20-30 dosisreduktioner eller endnu flere, alt efter hvor lang tid patienten har taget medicinen. Udtrapningen skal ofte gå markant langsommere end man hidtil har troet og end der stadig står i mange retningslinjer på området.
Anders Sørensen er psykolog med ph.d. i psykiatri, og forsker i hvordan man bedst og sikrest hjælper mennesker ud af psykiatriske lægemidler med alt hvad det kan indebære af abstinenser, angst, eksistentielle kriser, bekymringer og tilbagevendende følelsesliv og tankeaktivitet, som skal håndteres på ny. Anders vil fortælle om, hvordan han bruger psykoterapi, når han i sin daglige praksis hjælper mennesker ud af psykofarmaka, og hvad man som psykolog skal være særlig opmærksom på ved sine medicinerede klienter – både på, og på vej ud af, medicinen. På kurset vil man blive bedre rustet til at tage samtalen om medicin med sine klienter, både i overvejelsesfasen, under medicineringen og ved ønske om udtrapning.
På gensyn - Kredsstyrelsen
Kreds MIDTVESTjylland - evt. henvendelse til kredsmidtvestjylland@dp-decentral.dk
Huset No7
Nørregade 7
7400 Herning
Kl. 17-20.30
Tilmelding senest 05.02.2025
Skriv oplysninger om evt. allergener
Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.
Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: