Kunsten at journalisere i sundhedsvæsnet

Arrangementer

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 402550
  • Region Midtjylland 
  • 23.1.2025 - 23.1.2025
  • 8.1.2025
  • 24
  • 600 kr.
  • Tilmeld

Underviser: Beate Vesterskov

Om arrangementet

Sundhedsprofessionelle er omfattet af journaliseringspligt, hvilket betyder, at der skal skrives journal umiddelbart efter kontakt med patienten/klienten. At skrive journal er en opgave, et vigtigt arbejde, et arbejdsredskab, et kommunikationsmiddel – og det er desværre en disciplin, som mange sundhedsprofessionelle ikke modtager uddannelse i. 

Arrangements formål

Formålet med kurset er kompetenceudvikling og praktisk træning i mestringen af de krav, overvejelser, beslutninger og dilemmaer, som journaliseringsarbejdet er. Dette inkluderer bl.a.:

  • Hensyntagen til samtidig tavsheds- og journalpligt – og at kende til juraen på området
  • Vurdering og skelnen mellem relevante oplysninger i journalen
  • At journalen kan tilgås af andre offentlige instanser uden psykologens viden
  • At patienten kan tilgå psykologens journaler imens forløbet pågår
  • Frygten for at påføre skade igennem journalen eks. fejltolkning og misforståelse af journalnotatet
  • Overvejelser og drøftelse af hvem journalen tjener et formål
  • Konkrete muligheder i journalsystemer (primært EPJ) gældende korrespondancer uden for sygehuset
  • Hvordan en begrundelse for behandlingstiltag eller afslutning af behandlingstilbud skrives præcist
  • Faglig argumentation for, hvordan der er valgt den strategi / tiltag / beslutning, der er valgt 

Læringsmål

Du vil på kurset arbejde med kompleksiteten i journalskrivning som sundhedsprofessionel. 

Du vil udvikle dine færdigheder i forhold til:

  • At kunne tage højde for de forskellige interesser, der kan være i en journal 
  • At kunne varetage de pålagte juridiske rammer i forbindelse med journalisering
  • At kunne vurdere og beskrive de relevante oplysninger i journalen samt begrunde det valgte

Undervisningsform

Der vil være en mindre grad af forelæsning bl.a. om de forskellige lovgivninger gældende journaliseringspligt og hvorfor journalisering kan blive til en afgørende parameter. 

Der vil blive arbejdet med forskellige cases i plenum samt både gruppearbejde og gruppediskussion. Fokus for undervisningen er praksistræning og kompetenceudvikling. 

Kompetenceudvikling

Du vil udvikle dine kompetencer inden for:  

  • At journalisere mere fagligt sikkert, hvor du som sundhedsprofessionel på den ene side tager hensyn til patienten og på den anden din faglighed og evt. beslutningstagen
  • At reflektere over betydningen af journaliseringsopgavens problemstillinger og de mange forskellige aspekter heraf, bl.a. etiske, magtforhold (beslutningstagen), kommunikation med ukendt aktør

Målgruppe

Psykologer der i deres daglige virke journaliserer. Dette kan både være i det offentlige sundhedsvæsen og i privat praksis, hvor de samme opgaver og dilemmaer kan opstå. 

Forberedelse og hjemmearbejde

Forberedelse: En anonymiseret journal, der gav anledning til udfordringer at udfærdige, medbringes.

Et tema, valg eller en beslutning, der er vanskelig at beskrive i en journal, medbringes.    

Litteratur

Godkendt til

  • 6,5 timer i Specialiseringsmodulet i Sundhedspsykologi, emneområde 11.4.4.2.1. Generel klinisk viden inden for det sundhedspsykologiske område (30 timer) (tidligere 60 timer).                         
  • 6,5 timer i Tværgående modul for følgende specialistuddannelser: Psykoterapi, Psykopatologi, Klinisk Neuropsykologi, Psykotraumatologi og Gerontopsykologi. 

Om underviseren

Beate Vesterskov, autoriseret psykolog og specialist i sundhedspsykologi, med en mangeårig erfaring fra det offentlige sundhedsvæsen primært fra sygehusvæsnet men også kommunalt sundhedstilbud. I dag privatpraktiserende og underviser i psykologi på professionsuddannelserne Sundhed & Ernæring samt Socialrådgiveruddannelsen.  

Dagsprogram

  • 8:30 - 9:00 Morgenmad
  • 9:00 - 9:30 Velkomst
  • 9:30 - 10.00 Lovgivning, journalpligt og tavshedspligt
  • 10:00 - 10:40 Forelæsning om formkrav til journaler
  • 10:40 - 12:30 Gruppearbejde og diskussion i plenum
  • 12:30 - 13:00 Frokost
  • 13:10 - 14:15 Vurdering og beslutningstagen i journalen
  • 14:15 - 14:55 Modtagere af journalen inkl. tilgængelighed
  • 14:55 - 15:45 Gruppearbejde og diskussion i plenum
  • 15:45 - 16:00 Opsamling og afrunding på dagen

Praktiske informationer

Arrangør

Hospitalssektionen - evt. henvendelser kan rettes til hospsek@dp-decentral.dk

Sted

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Tid og varighed

23.01.2025 9.00-16.00

Tilmeldingsfrist

08.01.2025

Pris

950 kr. for medlemmer af Hospitalssektionen (hospitalssektionens medlemmer har førsteret til tilmelding inden 1. dec.).

Efter 1. december, hvis der fortsat er ledige pladser, kan følgende tilmelde sig:

  • 1500 kr. for medlemmer af DP.
  • Studerende 600 kr.

Salgs- og leveringsbetingelser

Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.

Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: