Kursus i EFIT – EmotionsFokuseret Individuel Terapi

Arrangementer

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 404426
  • Region Midtjylland 
  • 8.10.2026 - 9.10.2026
  • 1.9.2026
  • 36
  • 5575 kr.
  • Tilmeld

Denne 2-dages workshop giver en praksisnær introduktion til emotionsfokuseret terapi (EFT) i individuelt terapeutisk arbejde. Kurset henvender sig til psykologer, der ønsker at styrke deres kompetencer i at arbejde målrettet med klienters følelsesmæssige processer som drivkraft for forandring.

Emotionsfokuseret terapi er en evidensbaseret tilgang videreudviklet af Sue Johnson. Den integrerer elementer fra humanistisk og oplevelsesorienteret terapi med affektforskning. I workshoppen vil du få indsigt i centrale principper, herunder emotioners funktion, differentiering mellem primære og sekundære følelser samt arbejdet med hæmmende intrapsykiske mønstre.

Gennem oplæg, demonstrationer og øvelser vil der være fokus på:

  • At identificere og arbejde med klientens emotionelle oplevelse i nuet
  • At facilitere følelsesmæssig bearbejdning og transformation
  • At anvende centrale EFT-interventioner
  • At styrke terapeutens empatiske tilstedeværelse og procesguidning

Undervisningen veksler mellem teori, video/live demonstrationer og erfaringsbaseret læring i mindre grupper.

Efter workshoppen vil du have:

  • En grundlæggende forståelse af EFT’s teoretiske fundament
  • Konkrete redskaber til at arbejde emotionsfokuseret i individuel terapi herunder et skærpet blik på, hvilke følelser der er på spil hos klienten
  • En skelnen mellem forskellige typer følelser (fx dem, der hjælper, og dem, der spænder ben)
  • Flere erfaringer med at støtte klienten – og måske dig selv - i at arbejde med svære følelser i terapien.

Kurset / workshoppen egner sig både som introduktion til EFT og til dig, der gerne vil have mere greb om det i praksis.

Godkendt til

Kurset er godkendt med 12 timer til specialistuddannelsen i tværgående modul for psykoterapi med voksne og sundhedspsykologi.

Om underviseren

Lone Algot Jeppesen er psykolog og parterapeut, specialist i psykoterapi og ICEEFT godkendt EFT træner og supervisor.

Praktiske informationer

Arrangør:

Kreds MIDTVESTjylland - evt. henvendelser kan rettes til kredsmidtvestjylland@dp-decentral.dk.

Underviser:
Psykolog og specialist i psykoterapi Lone Algot Jeppesen

Målgruppe:
Psykologer

Varighed:
2 dage – 8.-9. oktober kl. 9-16

Sted:
Café Utopia, Danmarksgade 3, Holstebro

Pris (inklusive frokost):
kr. 3.725,- for medlemmer af kreds MIDTVESTjylland,
kr. 4.350,- for medlemmer af andre kredse,
kr. 5.575,- for ikke-DP-medlemmer - send mail til
kredsmidtvestjylland@dp-decentral.dk for yderligere oplysninger.

Tilmeldingsfrist:
31. august


Salgs- og leveringsbetingelser

Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart, dvs. fra d. 31. august. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.