Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde indenfor børne- og ungeområdet, Aarhus

Børnemodulet

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris u. moms
  • 2305051
  • Midtjylland 
  • 24.10.2023 - 25.10.2023
  • 3.10.2023
  • 24
  • 3964 kr.
  • Tilmeld

 

Underviser

 

Søren Birkeland, cand. jur., speciallæge, cand. med., ph.d., lektor på Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, med ansvar for undervisningen i lovgivning og etik.

Formål
I dagligdagen som psykolog er man som andre fagpersoner både underlagt nogle etiske principper såvel som en særlig lovgivning. Det har f.eks. betydning når der journaliseres, klienter spørges om samtykke, spørgsmålet rejser sig om tavshedspligt eller der måske skal udfærdiges en underretning.  Man har som psykolog dagligt brug for at gøre sig etiske overvejelser, når man udøver faget og træffer beslutninger – uanset hvilket felt, man er i.

På kurset vil du som psykolog blive skarpere på lovgrundlaget og på en række væsentlige etiske principper. Du vil også få lejlighed til at drøfte og overveje etiske dilemmaer med baggrund i egne praktiske erfaringer. 

Kursets formål er, at du tilegner dig kendskab til en række relevante love inden for børne- og ungeområdet (psykologloven, forvaltningsloven, lov om social service, folkeskoleloven sundhedsloven, forældreansvarsloven m.v.), tillige med kendskab til begreber, teorier og metoder til at forstå etiske problemstillinger, herunder brug af de nordiske etiske principper for psykologer. 

Læringsmål:
Du vil på kurset få  viden: 

  • At kende de rammer, som lovgivningen afstikker.  

Du vil få  færdigheder i:

  • At anvende af de etiske principper for psykologer i dit faglige arbejde.
  • At skærpe din opmærksomhed overfor de etiske problemstillinger og dilemmaer, som du møder i dit arbejde med henblik på at udvikle din ansvarlighed overfor lovgivningen og dine klienter.  

Du vil få  kompetence i:

  •   At udvikle etiske refleksioner i relation til relevant lovgivning og psykologiske arbejdsopgaver såsom udfærdigelse af rapporter, formidling, rådgivning samt behandling.


Målgruppe
Psykologer med interesse for etiske problemstillinger, som evt. er i gang med specialistuddannelse.

Undervisningsform
Oplæg fra underviser samt arbejde med praktiske øvelser, hvor deltagernes personlige erfaringer og vurderinger søges inddraget. 

Temaer i kurset

  • Introduktion til almindelig etik. Normativ etik, metaetik og anvendt etik
  • Etiske grundbegreber: Regel, konsekvens, diskurs, pligt, samvittighed.
  • Den anvendte etik og professionsetikken for psykologer
  • Psykologen og loven. Etik og jura. Lovgivningens praktiske og faglige konsekvenser.
  • Psykolognævn, Disciplinærnævn, Patientombud og Etikkomite. Opgaver og funktion.
  • De etiske principper og deres forvaltning i praksis. Respekt, ansvar, kompetence og integritet.
  • De lovgivningsmæssige rammer for psykologers virksomhed.
  • Forældremyndighed.
  • Fortrolighed, tavshedspligt, underretningspligt og oplysningspligt.
  • Journalisering og kontrol med informationer.
  • Magt og myndighedsudøvelse. Psykiatriret.
  • Kvalitetssikring i faglige relationer.


Forberedelse
Kursusdeltagelse kræver adgang til PC og internetforbindelse så kursister og underviser sammen kan fremfinde relevant lovgivning m.v.

Du vil inden kurset modtage en introduktionsskrivelse, hvor du bliver bedt om at fremsende (anonymiserede) eksempler på etiske og lovgivningsmæssige problemstillinger og dilemmaer fra din faglige hverdag. Underviser vil inddrage dem i undervisningen.

Litteratur som læses inden kursusstart
Litteratur, som det forudsættes, at du har læst inden kurset. Litteraturen kan downloades fra Mit DP ca. 3 uger før kursets start

  1. Etiske principper for nordiske psykologer (downloades på dp.dk)
  2. Lov om psykologer (downloades fra retsinfo.dk)

 

Yderligere litteratur indenfor emnet, hvis det har interesse

  1. Lohmann-Davidsen, E. (2017). Psykologen og klienten. Hans Reitzels Forlag
  2. Dahl Rendtorff, J. (2011). Etik for Psykologer. Danmark, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 


Godkendt til 
Børnemodulet - fælles for alle specialistuddannelserne på børneområdet: 5.5., 12 timer.

Om kurset

  • Dansk Psykolog Forening Aarhus
    Åboulevarden 31, 2.
    8000 Aarhus C
  • Kandidatmedlem kr. 3964,00
  • 2305051
  • Børnemodulet - Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde indenfor børne- og ungeområdet, Aarhus
  • 24
  • Tirsdag 24. oktober - onsdag 25. oktober 2023.
    1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.
    Varighed: 12 timer.

  • 12. september 2023

    • Du skal melde afbud mere end 6 uger før kursusstart for 100% refundering af kursusprisen.

    Læs mere om de nye regler her

  • Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer.

    Læs mere her.