Med individet i fokus

Arbejds- og organisationspsykologimodulet

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris u. moms
  • 221702
  • Midtjylland 
  • 5.9.2022 - 25.10.2022
  • 15.8.2022
  • 24
  • 9401 kr.
  • Tilmeld

Underviser
Anna-Mette Thomsen, cand.psych., Aut. Psykolog, specialist og supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi og specialist i Psykotraumatologi. Arbejder som erhvervspsykolog INSPIRES 

Baggrund
I praksis møder vi individet med forskellige udfordringer. Det kan være alt lige fra udbrændthed og stress til bæredygtig trivsel.
Inden for det organisatoriske felt skal du kunne kende forskel på, hvilke udfordringer individet har, og hvordan du kan afhjælpe disse.
På kurset arbejder vi ud fra, at det er opgaven, der bestemmer tilgangen. Det betyder, at du vil blive introduceret for en bred vifte af tilgange og teorier samt modeller til at hjælpe individet bedst muligt. Det vil blandt andet være tilgange som kognitiv terapi, systemisk coaching og mindfulness.

Formål
Med dette kursus i bagagen er du klædt på til at hjælpe både individet med stress og udbrændthed samt rådgive omkring disse i organisationen. Deltagerne får kendskab til forskellige teorier og modeller til belysning af individets trivsel, udvikling og læring i en arbejdsrelateret kontekst, samt til individets reaktioner i forskellige belastningssituationer med henblik på at kunne identificere problemer og udviklingsmuligheder for den enkelte og udforme relevante interventionsstrategier for den enkelte medarbejder eller leder.

Læringsmål
Kurset har fokus på individet i den organisatoriske kontekst. Derfor vil vi kigge på, at kortlægge og diagnosticere arbejdsvilkår, hvilke udfordringer individet har behov for hjælp til (udbrændthed, stress, udvikling, læring og bæredygtig trivsel) samtidig med, hvordan vi støtter eller behandler den enkeltes medarbejder/leder i deres udfordringer.

På den baggrund vil du få mulighed for at udvikle færdigheder i:

  • At skabe intervention der virker på stress og forebyggelsen heraf samt viden om, hvad du skal rådgive, når individet er udbrændt
  • Rådgive arbejdsplads og relevante myndigheder om medarbejders tilbagevenden til arbejdet i forbindelse med behandling af stress og udbrændthed
  • At skabe intervention inden for bæredygtig trivsel og optimal læring

Du opnår kompetencer inden for:

  • At reflektere over arbejdet med individet i organisatoriske sammenhænge
  • At reflektere over etik i den organisatoriske kontekst

Målgruppe
Kurset henvender sig til dem, som der arbejder inden for det organisatoriske felt, men ønsker at opkvalificere sig i behandlingen og udvikling af de individer, vi møder i arbejdsfeltet.
Kurset henvender sig særligt til psykologer, der er i gang med et forløb inden for Arbejds- og Organisationspsykologisk specialistuddannelse, da kurset er et af de tre kurser på fællesmodulet i arbejds- og organisationspsykologi. Andre med interesse for emnet er også velkomne.

Undervisningsform
Der vil veksles mellem oplæg, refleksioner undervejs, gruppedrøftelser og gruppeøvelser. Det forventes, at du deltager aktivt i refleksionerne, gruppedrøftelserne og gruppeøvelserne.
Du har mulighed for at anvende dig selv som case eller medbringe egne cases fra din praksis. Du vil enten skulle bruge dig selv eller din case i øvelserne.

Temaer
Usunde

  • Udbrændthed – hvad og hvordan rådgiver du?
  • Stress – hvordan kortlægger og behandlinger du?
  • Hvor lægger hovedvægten af belastninger?
  • Kort: erklæring, lovgivning og etik
  • Rådgivning til arbejdspladsen/relevante parter om tilbagevenden til arbejdspladsen

Sunde

  • Bæredygtig trivsel – hvordan understøtter du dette og skaber læring/udvikling?
  • Hvordan skaber du de mest optimale rammer for læring?
  • Viden omkring læring under pres
  • Coaching som redskab til individuel udvikling for medarbejdere, ledere og nøglepersoner

Forberedelse
Du bedes have forskellige cases klar inden for udbrændthed og stress. Disse sendes til underviseren 3 uger før kursusstart.
Se hvilken litteratur du forudsættes at have læst inden kursusstart under ”litteratur inden kursusstart”.

Imellem kursusdage og efter kurset
Du anbefales at træne videre med modellerne fra kurset, så de afprøves i praksis.

Litteratur inden kursusstart (forudsættes læst inden kursusstart)

  • Anna-Mette Thomsen (2018). Stressbehandling der øger resiliens i og efter behandling i den organisatoriske kontekst. Erhvervspsykologisk tidsskrift. Dansk Psykologisk Forlag.
  • Bergland, C. (2014). Chronic Stress Can Damage Brain Structure and Connectivity. Psychology Today. Feb. 2014.
  • Fernandez, R. (2016). 5 Ways to Boost Your Resilience at Work. Harvard Business Review June 2016.
  • Graham, L. (2010). The Neuroscience of Resilience. The Wise Brain Bulletin. Volume 4,6 (6/2010)
  • Birgitte Hultberg (2011) Aldrig Mere Stress. Forlaget Borgen.

Litteratur til inspiration (forudsættes ikke læst inden kursusstart)

  • Contrada, R. J., & Baum, A. (red.) (2011). The Handbook of Stress Science. Biology, Psychology, and Health. Springer Publishing Company, LLC New York.
  • Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne (2014). How stress tears us apart: Enzyme attacks synaptic molecule, leading to cognitive impairment. Science Daily September.
  • Klaperski, S. von D.B, Heinrichs, M., & Fuchs, R. (2014). Effects of a 12-week endurance training program on the physiological response to psychosocial stress in men: a randomized controlled trial. Journal of Behavioral Medicine, 37(6), 1118-1133.
  • Yale University (2012). How stress and depression can shrink the brain. ScienceDaily. August 2012.

Godkendt til
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 17.2., 30. timer.

Om kurset

  • Dansk Psykolog Forening Aarhus
    Åboulevarden 31, 2.
    8000 Aarhus C
  • Kandidatmedlem kr. 9401,00
  • 221702
  • Arbejds- og organisationspsykologimodulet - Med individet i fokus
  • 24
  • Mandag 5. september - onsdag 7. september og mandag 24. - tirsdag 25. oktober 2022.

    1. og 4. dag kl. 10.00-17.00, 2. 3. og 5. dag kl. 9.00-16.00.

    Varighed: 30 timer.

  • 25. juli 2022.

  • Indførelse af afbudsgebyr fra den 1. oktober 2021

    • Du skal melde afbud mere end 6 uger før kursusstart for 100% refundering af kursusprisen.

    Læs mere om de nye regler her