Morgenmøde for ledere – AI, ledelse og etik – hvordan leder du sikkert gennem AI-revolution?

Morgenmøder for ledere

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 404685
  • Virtuelt 
  • 21.10.2026 - 21.10.2026
  • 14.10.2026
  • 50
  • -
  • Tilmeld

På dette webinar giver filosof, forfatter og tech-analytiker Thomas Telving et nuanceret blik på, hvordan AI, automatisering og AI-agenter påvirker arbejdslivet – og hvad det betyder for ledelse. Med afsæt i sin bog Uautomatiserbar, nyere forskning om den relationelle økonomi samt 25 års chef- og konsulenterfaring giver han håndfaste bud på, hvilke opgaver der kan automatiseres, hvilke der ikke kan, og hvilke menneskelige kompetencer der bliver vigtigere end nogensinde.

Webinaret sætter blandt andet fokus på:

  • Hvad sker der lige nu med AI – og hvorfor går udviklingen så stærkt?
  • Hvilke arbejdsopgaver og jobfunktioner bliver påvirket først?
  • AI-agenter – modefænomen eller begyndelsen på en ny måde at arbejde på?
  • Hvordan taler man med medarbejdere om AI uden at skabe unødig usikkerhed?
  • Hvilket ansvar har ledere i forhold til etik, AI Act og ansvarlig anvendelse af AI?
  • Hvilke menneskelige kompetencer bliver særligt vigtige i de kommende år?

Webinaret giver ledere konkrete perspektiver på teknologi, etik, medarbejdertrivsel og organisatorisk udvikling. Det rundes af med fem praktiske råd til at navigere i en fremtid, hvor kunstig intelligens bliver en stadig større del af hverdagen. 

Oplægsholder

Thomas Telving er filosof, forfatter og tech-analytiker. Han har mange års erfaring som kommunikationschef, pressechef, politisk chef, redaktør og rådgiver. Han optræder jævnligt som ekspert i medierne, rådgiver virksomheder og organisationer om kunstig intelligens, etik og digital udvikling og er forfatter til flere bøger om krydsfeltet mellem mennesker og teknologi. Den seneste bog Uautomatiserbar (udgivelse 20. august) kan deltagerne på webinaret købe med 10% rabat.  

Målgruppe

Arrangementet er målrettet ledere på alle niveauer.

Deltagergebyr

Det er gratis at deltage.

Arrangør

Arrangementet er en del af rækken "Inspiration og værktøjer til dig, som er leder."

Et billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype, logo, symbol

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.

Morgenmødet er arrangeret af Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Journalistforbund, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Fysioterapeuter, Dansk Psykolog Forening, Dansk Magisterforening, Ergoterapeutforeningen, Forbundet Arkitekter og Designere, Jordemoderforeningen samt Konstruktørforeningen.

Da mødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne, efter at webinaret er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig webinaret.

Praktiske informationer

Tid

21. oktober 2026, kl. 9:00-10:30

Tilmeldingsfrist

14. oktober 2026

Sted

Virtuelt, link sendes til deltagerne et par dage før start. Såfremt du tilmelder dig kort tid før afholdelse, vil du modtage linket i bekræftelsesmailen ifb med din tilmelding.

Pris

Det er gratis at deltage.

Tilmelding efter fristens udløb

Kontakt kursuscenter@dp.dk