Morgenmøde for ledere (webinar): Aldersdiskriminerer du som leder?

Ledermøder

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 403230
  • Virtuelt 
  • 4.11.2025 - 4.11.2025
  • 28.10.2025
  • 50
  • -
  • Tilmeld

Erfaring har ikke en udløbsdato. Alligevel viser den ene undersøgelse efter den anden, at seniorerne fravælges i rekrutteringsprocessen, står forrest i køen ved fyringsrunder eller går for tidligt på pension, fordi de ikke tilbydes samme muligheder for at udvikle deres kompetencer, som deres yngre kolleger. Det er paradoksalt og problematisk i en tid, hvor de fleste brancher mangler ressourcer, og der mere end nogensinde er brug for alle generationer på arbejdsmarkedet.
Som leder har du en nøgleposition, når det gælder om at skabe en inkluderende kultur, hvor medarbejdere i alle aldre trives og bidrager. Men ubevidste forestillinger om alder – både vores egne og dem, vi møder omkring os – kan spænde ben for at skabe en aldersinkluderende arbejdsplads og sikre den bedst mulige brug af seniorerne.

På dette webinar får du som leder:

  1. Indsigt i, hvad aldersbias og alderisme er – og hvordan det påvirker dine ledelsesbeslutninger
  2. Fakta om ældre medarbejdere og deres potentiale i en foranderlig tid
  3. Refleksion over dine egne (ubevidste) bias – og hvordan du arbejder aktivt med dem
  4. Konkrete ledelsesgreb til at få bragt seniorerne og deres kompetencer i spil

Webinaret henvender sig til ledere, der ønsker at arbejde strategisk med aldersdiversitet og sikre, at erfaring og livsfaser bliver set som en ressource – fremfor en begrænsning.     
Glæd dig til en morgen med konkrete værktøjer, inspiration og måske lidt udfordring af dig selv.
Kaffen sørger du selv for – mens vi leverer videnssnacks serveret med godt humør.

Oplægsholder
Betina Liliendal er selvstændig ledelseskonsulent med speciale i generationsledelse og arbejdskultur. Gennem research til podcasten ALDERBEDST, som Betina er medvært på, har hun de seneste år fået stor indsigt og viden om alderisme og aldersbias på arbejdsmarkedet. Betina er forfatter til bøgerne ”
Okay Boomer - GenYZ er din nye chef - Succesfuld generationsledelse, der skaber bedre arbejdskultur og resultater” (2022) og ”Ikke kun ét arbejdsliv. Flydende faser i arbejdslivet” (2025). I begge bøger har seniorerne en særlig plads, og plads til aldersdiversitet ligger Betina’s hjerte nært. Du kan læse mere om Betina’s arbejde her: www.liliendal.dk og https://www.linkedin.com/company/liliendal-human-capital-management

Målgruppe
Mødet er målrettet alle ledere. Det er gratis at deltage for medlemmer.

Arrangør
Morgenmødet/webinaret er en del af rækken af arrangementer under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder'.
Møderækken er arrangeret
af Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Journalistforbund, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Fysioterapeuter, Dansk Psykolog Forening, Dansk Magisterforening, Ergoterapeutforeningen, Forbundet Arkitekter og Designere, Jordemoderforeningen samt Konstruktørforeningen.

Disclaimer”Da arrangement afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger, og at dit navn og arbejdssted vil fremgå af deltagerlisten. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation, og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig mødet.”

Praktiske informationer

Tid

4.november 2025, kl. 9:00-10.30

Tilmeldingsfrist

28.oktober 2025

Sted

Virtuelt, link sendes til deltagerne et par dage før start.

Pris

Det er gratis at deltage.

Tilmelding efter fristens udløb

Kontakt kursuscenter@dp.dk