Når klienten opsøger psykedeliske erfaringer – Psykologens rolle

Arrangementer

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 404258
  •  
  • 12.5.2026 - 12.5.2026
  • 7.5.2026
  • 76
  • 112 kr.
  • Tilmeld

Psykedelisk terapi vinder hastigt frem – både i forskning, i den kulturelle samtale og i undergrundsterapiverdenen. Studier peger på lovende resultater i behandlingen af flere psykiske lidelser, og stadig flere mennesker opsøger psykedeliske erfaringer som led i personlig udvikling eller behandling. Samtidig er mange i dag udfordrede af lange ventetider i psykiatrien og begrænset effekt af eksisterende behandlingstilbud, som gør at de søger nye psykedeliske veje

Dette stiller psykologer over for en ny faglig problemstilling. Selvom psykedelisk terapi endnu ikke er lovlig i Danmark, møder mange psykologer allerede klienter, der overvejer eller har haft psykedeliske oplevelser. Vi kan hverken tilbyde eller anbefale psykedelisk terapi, men vi kan heller ikke forhindre klienter i at opsøge den. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi som psykologer kan forholde os fagligt ansvarligt og støtte klienter i mødet med dette felt.

I dette to timers oplæg præsenteres tre områder, hvor psykologer kan spille en vigtig rolle:

  1. Psykoedukation om skadesreduktion – hvilke faktorer ved vi kan påvirke sikkerheden omkring psykedeliske erfaringer, og hvordan kan denne viden formidles til klienter?
  2. Forberedelse – hvordan kan vi som psykologer hjælpe klienter med at forstå deres bevæggrunde for at opsøge psykedeliske oplevelser?
  3. Integration – hvordan kan erfaringer fra psykedeliske oplevelser bearbejdes og integreres, så de understøtter varige psykologiske forandringer?

Oplægget inddrager perspektiver fra Internal Family Systems (IFS) og viser, hvordan modellen kan anvendes i arbejdet med både beskyttende dele og mere sårbare dele af klienten i forbindelse med forberedelse og integration med et skadesreducerende sigte.



Praktiske informationer

Arrangør

Fagligt selskab for psykedelisk videnskab - evt. henvendelser kan rettes til psykedelisk@dp-decentral.dk

Sted

Stockholmsgade 27,
2100 København Ø

Tid og varighed

Fra 16.30-18.30

Andet praktisk


Salgs- og leveringsbetingelser

Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.

Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: