Narcissisme I samtidskulturen, personlighedspatologi og psykoterapi

Arrangementer

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 403117
  • Region Hovedstaden 
  • 7.11.2025 - 7.11.2025
  • 26.9.2025
  • 50
  • -
  • Tilmeld

Narcissisme

I samtidskulturen, personlighedspatologi og psykoterapi

En kursusdag med professor Carsten Rene Jørgensen

Med udgangspunkt i sin seneste bog: 'Narcissisme - i samtidskulturen, personlighedspatologi og psykoterapi' (Hans Reitzels forlag 2025) beskriver Carsten René Jørgensen de centrale elementer i narcissismen og dens mange ansigter, en række udfordringer ved den autoriserede - alt for snævre - diagnostiske forståelse af narcissistisk personlighedspatologi og hvad man må se som et bredt spektrum af narcissistiske forstyrrelser. Desuden skitseres en række fremtrædende modeller til forståelse af narcissismen og dens ætiologi.

Mennesker med sværere narcissisme er ofte plaget af relationelle vanskeligheder, smertefuld ensomhed, nedsat funktionsniveau, destruktive skamfølelser, depressionslignende symptomer, mistrivsel og tidvist selvmordstanker. Carsten Rene Jørgensen vil gennemgå hovedelementerne i en dynamisk relationel behandling af narcissisme og gennem case-eksempler vise hvordan man i det terapeutiske rum kan komme bag facaden på mennesker med narcissistiske forstyrrelser – en facade, der hos nogle kan være larmende grandios, men hos andre har en langt mere sårbar karakter. Dagen er bygget op omkring oplæg fra underviser afløst af rum for spørgsmål og fælles refleksion, evt. med inddragelse af fragmenter fra deltagernes eget kliniske arbejde med narcissistiske problematikker.

Carsten René Jørgensen er cand. Psych., Ph.d. og professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut og (siden 2001) tilknyttet Enhed for Personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital Risskov/Skejby. Han er blandt Skandinaviens førende forskere i identitets og identitetsforstyrrelser samt borderline personlighedsforstyrrelser og har ud over en lang række videnskabelige artikler udgivet ni større fagbøger: Psykologien i senmoderniteten (2002), Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver (2008), personlighedsforstyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling af borderlinelidelser (2009), Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne (2012), ADHD. Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse (2014), Den psykoterapeutiske holdning (2018), Identitetskriser. Veje og vildveje for det moderne menneskes identitet (2020), Skam. I spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse (2023) og Narcissisme. I samtidskulturen, personlighedspatologi og psykoterapi (2025), alle udgivet på Hans Reitzels Forlag.


Praktiske informationer

Arrangør

Kreds Københavns Omegn - evt. henvendelser kan rettes til kreds.kbh.omegn@dp-decentral.dk

Sted

Dansk Psykologforenings Lokaler, Stockholmsgade 27, 2100 Ø.

Tid og varighed

7.november kl. 9.00-15.45

Pris

1000 kr. - max. 50 deltagere

Kurset er godkendt med 6 timer på tværgående modul for alle specialistuddannelser.

Andet praktisk

Morgenmad fra kl. 8.30, Frokost kl. 12.30-13,15 og kaffe /kage om eftermiddagen.

Salgs- og leveringsbetingelser

Tilmeldingen er bindende når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.