Natur som terapeutisk rum – erfaringer fra klinisk praksis ved psykolog Natalie Johannsen
Hvad sker der, når vi flytter terapien ud i naturen?
Skal man kramme et træ? Hviske til skovbunden? Eller gå barfodet og kalde det terapi? Er det fagligt at gå på line på en væltet træstamme eller sidde rundt om et lejrbål og snitte træpinde? Eller spise en myre og snuse til harpiks?
Hvornår bliver en oplevelse i naturen til terapeutisk arbejde, og hvad kræver det af psykologen?
I denne praksisnære workshop deler psykolog Natalie Johannsen sine erfaringer med at inddrage naturen som en aktiv del af det terapeutiske arbejde. Du får indblik i, hvordan naturen påvirker nervesystemet, aktiverer sanserne og kroppen, og hvorfor det til tider er lettere at tale om det svære, når man ikke sidder og kigger hinanden i øjnene.
I naturen kan klienter opleve både ro og angst. Gennem eksempler fra praksis belyser Natalie, hvordan hun arbejder med disse reaktioner og hjælper klienter med at mærke egne følelser, behov og grænser.
Du får også selv mulighed for at afprøve øvelser, som Natalie bruger i sin praksis.
Workshoppen foregår udendørs og veksler mellem erfaringsdeling, konkrete øvelser og fælles refleksion. Medbring tøj og fodtøj, der passer til vejret.
Tilmelding kræves. Maks. antal deltagere: 20. Varighed: 3 timer.
DP Studerende evt. henvendelser kan rettes til Studentersektionen@dp-decentral.dk
Klimahave SDU Odense
Kl. 10-13, kom gerne i god tid
Medbring tøj til at kunne være udenfor.
Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.
Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: