Anne-Mette Lange, specialist i klinisk børnepsykologi
Louise Meldgaard Bruun, specialist i psykopatologi
Antallet af klienter, der enten har en diagnose eller identificerer sig som neurodivergente, er stigende - og psykologer møder dem i alle specialer og kontekster. Alligevel er psykologiske terapier og standardiserede behandlingsforløb sjældent designet med neurodivergens for øje, hvilket betyder at mange neurodivergente klienter ikke får den hjælp, de har brug for. Psykoedukation er ofte et naturligt første skridt - men for at hjælpe neurodivergente klienter til at skabe bedre og mere meningsfulde liv er der brug for mere. Hvordan tilpasser man indsatsen til den enkelte, hvordan arbejder man systematisk med både styrker og udfordringer - og hvad gør man, når gængse terapeutiske strategier ikke slår til? Det er præcis de spørgsmål, denne kursusdag tager fat på.
Neurodiversitet præsenteres som en forståelsesramme, der integrerer både diagnoser og neurodivergens - og som udvider det kliniske blik til også at omfatte variation i funktion, belastning og kontekst på tværs af kategorier. Den teoretiske tilgang bygger på kognitiv adfærdsterapi, mentaliseringsbaseret tænkning, neuropsykologi og neurovidenskab.
Med afsæt i centrale psykologiske funktioner - herunder opmærksomhed, sprog, følelsesregulering og sansning - introduceres funktionel analyse som redskab til samskabelse med klienten om forståelse af egne styrker og udfordringer. Herfra arbejdes der med målbaserede interventioner og kognitiv remediering, tilpasset den enkeltes profil, med fokus på inklusion, deltagelse og ressourceudnyttelse for at skabe bedre liv for mennesker med neurodivergens.
Kurset henvender sig til psykologer, der ønsker at styrke deres faglige forståelse og kliniske tilgang til neurodivergens.
Dagen veksler mellem faglige oplæg, gruppeøvelser og fælles refleksion med et gennemgående fokus på klinisk anvendelighed - både i relation til diagnoser og uafhængigt af dem.
Har du et anvendeligt begrebsapparat og konkrete redskaber til at integrere neurodiversitetsperspektivet i din praksis.
Anne-Mette Lange er klinisk børne- og ungepsykolog og seniorforsker ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, med speciale i ADHD og autisme hos børn, unge og voksne. Hun har privatklinik med forløb for børn, unge, familier og voksne med neurodivergens - samt forløb for virksomhedsledere om tilpasning af arbejdspladsen.
Louise Meldgaard Bruun er specialpsykolog i psykiatri med mange års erfaring i at udvikle forståelse og behandling af kognitive vanskeligheder knyttet til tilstande som fx ADHD, autisme og depression, og har arbejdet med brobygning mellem psykiatrien og andre sektorer.
Kurset er udviklet af Louise Meldgaard Bruun og Anne-Mette Lange, der begge har mere end 25 års klinisk erfaring med udredning og behandling i relation til neurodivergens, og med at skabe gode rammer for udvikling, trivsel, inklusion og succes for mennesker og systemer. Sammen har de udgivet bogen Guiden til neurodiversitet (Dansk Psykologisk Forlag, 2025) - netop for at skabe større forståelse for neurodiversitet og flytte fokus frabegrænsninger til variation, muligheder og deltagelse.
6 timer i Tværgående modul for alle specialistuddannelser.
SE (Systematisk Efteruddannelse). 6 timer under behandling: 10 (depression), 11 (angst/OCD)
Kreds Københavns Omegn evt. henvendelser kan rettes til: kreds.kbh.omegn@dp-decentral.dk
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø. Lokale 2A
fredag den 6. november 2026 kl. 9.00 – 16.00
1000 kr.
Max 50 deltagere
Andet praktisk
Morgenmad fra kl. 8.30, frokost kl. 12.30-13.30 og Kaffe/Kage om Eftermiddagen.
Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: