Nye perspektiver på medicin og udtrapning

Nye perspektiver på medicin og udtrapning

At trappe ud af psykofarmaka er ofte en sværere og mere krævende proces, end man forventer, og mange får brug for at sætte noget i stedet for medicinen. Det gælder ved antidepressiv medicin, antipsykotika, benzodiazepiner (angst- og sovemedicin), stemningsstabiliserende midler og ADHD-medicin.

Selve udtrapningen har vist sig at være en hel videnskab for sig, og mange udtrapninger går galt, fordi de foregår alt for hurtigt – eller fordi man ikke får sat de rette strategier i stedet for medicinen i takt med, at medicinsløret letter og følelserne og tankerne vækkes til live. Så hvordan ser en korrekt og langsom nok udtrapning af psykofarmaka ud i praksis, og hvad kan man sætte i stedet for medicinen?

Bliv opdateret på nyeste viden om disse to spørgsmål i selskab med psykolog og ph.d. i psykiatri Anders Sørensen, som er bogaktuel på Hans Reitzels Forlag med bogen ’Noget I bør vide… om udtrapning af psykofarmaka’.

Anders giver et forskningsbaseret indblik i, hvordan psykofarmaka virker (og ikke virker), hvad psykisk lidelse er (og ikke er), og hvad der sker i hjernen og kroppen, både når man tager medicin og når man trapper ned. Alt psykofarmaka kan nemlig give abstinenssymptomer, som til forveksling kan ligne tilbagefald af det, man fik medicinen for. Det kan også være helt andre symptomer, som åbenlyst intet har med psykisk lidelse at gøre. Ofte er det en kombination. Anders vil fortælle, hvordan han bruger psykoterapien til at hjælpe sine klienter igennem abstinenserne, og hvordan vi kan gøre det samme.

Vi vil også få inspiration til, hvordan vi som psykologer kan tage samtalen om medicin med klienten, og hvad vi generelt bør være opmærksomme på i det terapeutiske arbejde med medicinerede klienter.