UnderviserAnders Sørensen er psykolog, ph.d. i psykiatri og forfatter på Hans Reitzels Forlag til bogen Noget I bør vide – Om udtrapning af psykofarmaka på. Anders indgår i flere internationale forskningssamarbejder og har egen praksis i København, hvor han primært hjælper mennesker ud af psykofarmaka. Anders er certificeret metakognitiv terapeut ved MCT-instituttet og sidder i bestyrelser i Dansk Psykolog Forening Kreds København/Frederiksberg, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, The Withdrawal Project v. Inner Compass Initiative, og er medlem af the International Institute for Psychiatric Drug Withdrawal.
Medicin mod psykisk lidelse er så udbredt en behandlingsform, at vi som psykologer alle kommer i berøring med det i vores arbejde med klienter og borgere. Men emnet fylder ikke meget på psykologistudiet eller efterfølgende, hvor faggrænserne ofte er skarpt optrukket, og det gør, at vidensniveauet om psykofarmaka blandt psykologer ofte er lavt. Det er et problem, fordi den medicinske behandling uundgåeligt vil påvirke de følelser, tanker og andre psykologiske processer, som vi arbejder med i psykoterapien. Dertil vil mange klienter søge at stoppe den medicinske behandling som led i den psykoterapeutiske behandling, fx når andre strategier bliver sat i stedet eller lidelsen bedres, hvorfor også viden om selve udtrapningsprocessen er relevant at have for psykologen. Al psykofarmaka kan give abstinenssymptomer ved udtrapning, som til forveksling kan ligne tilbagefald af det, man fik medicinen for, og selve nedtrapningen har vist sig at være en hel videnskab for sig. Endelig viser forskning, at der også er psykologiske aspekter ved det at tage (og trappe ud af) psykofarmaka for sin psykiske lidelse, herunder ændringer i selvforståelse, identitet, selvtillid og følelsen af agens og (u)kontrollerbarhed af den psykiske lidelse.
At psykologen kan indgå aktivt i samtaler om medicin, både med klienter og med kollegaer i tværfagligt samarbejde, samt opøve viden om og kompetencer til, hvad man særligt skal være opmærksom på i arbejdet med medicinerede klienter i psykoterapien.
Du vil på kurset få
Du vil opnå viden om:
Du vil få faglige og evidensbaserede kompetencer og færdigheder i:
Undervisningsform
Faglige oplæg, diskussioner i grupper og plenum, oplevelsesorienterede øvelser og fælles refleksioner over implementering af viden om psykofarmaka i praksis som psykolog.
Litteratur
Litteraturen kan findes i MitDP ca 3 uger før.
Kurset er godkendt med 12 timer på tværgående modul for alle specialistuddannelser.
Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer. Læs mere her.
Dansk Psykolog Forening København
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
2.-3. april 2025.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.