NYT Find vej i fundinglandskabet for forskere, forskerspirer, praktikere og forskningsinteresserede

Kurser uden forhåndsgodkendelse

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 404372
  • Virtuelt 
  • 27.1.2027 - 27.1.2027
  • 16.12.2026
  • 50
  • -
  • Tilmeld

Underviser

Underviser: Søren Bojer Nielsen, Seniorrådgiver ekstern funding, Syddansk Universitet

Formål

Har du en stærk forskningsidé? Forskning er ofte finansieret af fonde, men hvordan kommer du i gang og hvordan styrker du din fondsansøgning?
På dette kursus får du indblik i det danske fondslandskab og de muligheder der er for at få ekstern funding, samt inspiration til forberedelsen og skrivning af relevante fondsansøgninger.

Læringsmål

Kurset vil gøre dig i stand til (viden)

  • Det danske fondslandskab og hvilke fonde der støtter hvad og hvordan

Kurset vil gøre dig i stand til (færdigheder)

  • At forstå de centrale begreber og fondssproget
  • At skrive fondsansøgninger

Målgruppe

Psykologer og forskere, der har brug for inspiration og værktøjer til ekstern funding.

Undervisningsform

Oplæg afvekslende med gruppearbejde og personlig refleksion

Temaer i kurset

Det danske fondslandskab. Hvem støtter hvad og hvordan

  • Hvad er vigtigt i en fondsansøgning
  • Redskaber til at hjælpe i ansøgningsskrivningen
  • Hvad betyder impact i en fonds ansøgningssammenhæng

Forberedelse

Deltagerne kan med fordel orientere sig i hjemmesiderne hos større danske fonde.
Deltagerne bedes ligeledes på forhånd indsende en anonymiseret case, som tager udgangspunkt i grunden til, at du har meldt dig til dette kursus. Hvis du allerede arbejder på en konkret fondsansøgning, kan casen beskrive hvilke udfordringer du støder ind i med denne, vær opmærksom på, hvilken information, du kan dele med de øvrige deltagere.
Casen bedes sendt senest 3 uger før sendt til underviser på mail snie@sdu.dk

Godkendt til

Kurset er ikke godkendt

Om underviser

Søren Bojer Nielsen, seniorrådgiver og funding advicer på Syddansk Universitet siden 2019.
Cand. Oecon fra Århus Universitet 1987, Musikchef ved Cph Phil 2000 til 2010, Direktør i Det Obelske Familiefond 2010 til 2016, Direktør i Danmarks Naturfredningsforening 2017 til 2019.
Talrige bestyrelsesposter indenfor dansk kulturliv bl.a. medlem af Statens Kunstfond 2003 til 2007 og formand for kunstfondens musikudvalg i samme periode.
Har arbejdet med fondsansøgninger både som ansøger og som uddeler i mere end 25 år og leveret oplæg ved utallige kurser/seminarer om ansøgningsskrivning, bl.a. for Altinget i foråret 2026.

Praktiske informationer

Arrangør

Dansk Psykolog Forening - evt. henvendelser kan rettes til kursuscenter@dp.dk

Sted

Kurset afholdes virtuelt via zoom. Link til zoom vil blive tilsendt 2-3 dage før kursusstart.

Tid og varighed

27. januar 2027
Kl. 9.00-16.00
Varighed: 6 timer.

Deltagelse

På virtuelle kurser er det et krav, at du har aktiveret kameraet i Zoom, så de andre kan se dig.
Det er ligeledes et krav, at du deltager på en professionel måde, der gør det muligt at interagere fokuseret og med fortrolighed. Det indebærer bl.a., at du befinder dig i et uforstyrret lokale, hvor andre ikke kan høre eller se, hvad underviser, de andre kursister og du selv siger eller deler på skærmen.