Kursus for psykologer om sager i Psykolognævnet, Aarhus

Kurser uden forhåndsgodkendelse

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris u. moms
  • 2310042
  • Midtjylland 
  • 4.10.2023 - 5.10.2023
  • 23.8.2023
  • 24
  • 2600 kr.
  • Tilmeld

Underviser
 
Jette Rudolph Røgild, cand.jur, tidligere ankechef bl.a. med ansvar for Psykolognævnets sekretariat, nuværende advokatfuldmægtig hos Ret&Råd advokater i København.

Formål
En del autoriserede psykologer vil i løbet af deres arbejdsliv opleve at få en tilsynssag i Psykolognævnet. En tilsynssag kan medføre både bekymring og ikke mindst en del arbejde med nævnets behandling af sagen.
Kurset skal klæde psykologen på til hurtigt og sikkert at håndtere forløbet, hvis psykologen får en sag i Psykolognævnet. Kurset har fokus på tilsynssager uden for sundhedsvæsenet, hvilket betyder psykologfaglig virksomhed som forebyggelse, rådgivning, behandling, udredning, diagnostik og lignende inden for undervisningsområdet og socialområdet og det erhvervspsykologiske område. Det er typisk arbejde inden for børne- og familieområdet samt social- og beskæftigelsesområdet.
På kurset kommer vi ind på sagsgangen i Psykolognævnet, og hvad man kan forvente mens sagen behandles og bagefter. Kurset gennemgår forløbet med høringsprocessen og, hvordan man bedst muligt og præcist kan besvare en høring efter at Psykolognævnets for nylig har ændret praksis, så psykologen nu ikke længere skal besvare konkrete spørgsmål formuleret af nævnet, men besvare høringen med udgangspunkt i klagen.
Kurset kommer også ind på journaliseringspligt og andre forhold efter lovgivningen, som er værd at kende og kunne arbejde med.
På kurset vil psykologen få redskaber til at kunne besvare høringer fra Psykolognævnet

Læringsmål:
På kurset arbejder vi med viden om tilsynssager i Psykolognævnet.
Dette vil gøre dig i stand til (viden):

  • At kende til sagsgang og praksis i Psykolognævnet ved tilsynssager.

Dette vil give dig færdigheder i:

  • At håndtere en sag i Psykolognævnet ift. sagsgangen og høringsprocessen
  • At kunne lave en tilstrækkelig journalføring

Målgruppe
Målgruppen er alle autoriserede psykologer, som i deres virke er underlagt Psykolognævnets tilsyn og som følge heraf, kan blive en del af en tilsynssag. Kurset henvender sig særligt til psykologer, der har deres virke uden for sundhedsvæsenet, da psykolognævnet altid henviser sager inden for sundhedsvæsenet til klageadgangen, der findes på området i form af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. 
Psykologer som er tæt på at opnå autorisation er også velkommen til at deltage.

Undervisningsform: Oplæg, praktiske øvelser og dialog.

Temaer i kurset:

  • Baggrunden for Psykolognævnet
  • Hvad er Psykolognævnets opgave
  • Sagsgangen i Psykolognævnet
  • Høringsprocessen
  • Tjekliste i forbindelse med høringen
  • Evt. drøftelse af konkrete eksempler
  • Journalføring, hvad gælder og hvordan
  • Psykolognævnets praksis, reaktionsmuligheder herunder offentliggørelse

Litteratur

  • Psykologloven
  • Journalbekendtgørelsen
  • Psykolognævnets vejledende retningslinjer for autoriserede psykologer fra 2021

Om kurset

  • Dansk Psykolog Forening Aarhus
    Åboulevarden 31, 2.
    8000 Aarhus C
  • Kandidatmedlem kr. 2600,00
  • 2310042
  • Kurser uden forhåndsgodkendelse - Kursus for psykologer om sager i Psykolognævnet, Aarhus
  • 24
  • Kandidatmedlem kr. 2600,00
  • 23. august 2023

  • Onsdag 4. august - torsdag 5. august  2023.
    1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.

    Varighed: 12 timer

  • Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer.

    Læs mere her.

  • Kurset udbydes til en fordelagtig lav pris for medlemmerne pga. foreningens prioriterede indsats på området. Husk at du som psykolog med ydernummer kan søge om at få refunderet kursusgebyret.