OVERBYGNING – Hvad betyder budgetterne for TR’s arbejde?

TR / AMR kurser

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris u. moms
  • 20221103
  • Syddanmark 
  • 3.11.2022 - 4.11.2022
  • 9.9.2022
  • 3
  • 0 kr.
  • Tilmeld

Hensigt
Kursets hensigt er at skærpe TR’s forståelse for de bagvedliggende forudsætninger for de enkelte institutioners budgetter, økonomistyring og budgetplanlægning med fokus
på de økonomiske rammer for TR’s arbejde. Det gælder bl.a. i forhold til de lokale lønforhandlinger og diskussioner om fx midler til kompetenceudvikling. Herudover
bliver du som TR bedre klædt på til de generelle drøftelser i SU/MED.

Kurset henvender sig primært til de tillidsrepræsentanter, der har gennemgået kurset ”Introduktion til TR-arbejdet” i Akademikernes basisuddannelse, og det bygger videre på de budgetmæssige aspekter i kurserne ”TR – et spørgsmål om indflydelse” og ”TR’s rolle i lønsystemet”.

Udbytte
Efter kurset vil du som TR være styrket til at indgå i dialog med ledelsen om din institutions budgetmæssige forhold, herunder de økonomiske rammer for TR’s arbejde. Således klæder kurset dig bedre på til at varetage rollen som TR, både når det gælder lønforhandlinger og som SU/MEDmedlem.

Deltagelse i kurset vil:
• Øge din indsigt i, hvordan du bedre kan gennemskue din institutions budgetter
• Skabe en forståelse for din institutions budgetplanlægning og processen bagved
• Give indsigt i, hvordan institutionens økonomiske rammer også har betydning for de lokale lønforhandlinger
• Klæde dig generelt bedre på til arbejdet i SU/MED
udvalget, herunder hvordan du som SU/MED medlem har mulighed for at øge din indflydelse på bl.a. budgetplan lægningen.

Form
Kurset henvender sig primært til de TR, der skal deltage i lønforhandlinger med ledelsen. Undervisningen vil foregå dels via gennemgang af de basale
regler for fastlæggelse af institutionernes budgetter, herunder sondringen mellem budgettet til hhv. lønudgifter og til øvrige driftsudgifter. Dels via fokus på centrale
tidspunkter for bl.a. budgetplanlægningen med henblik på indflydelse.

Endvidere vil der være erfaringsudveksling mellem deltagerne.

 

Om kurset

  • Hotel Koldingfjord
    Fjordvej 154
    6000 Kolding
  • 20221103
  • TR / AMR kurser - OVERBYGNING - Hvad betyder budgetterne for TR's arbejde?
  • Torsdag 3. november 2022, kl. 10.00 - fredag 4. november, kl. 16.00.

  • 8. september 2022

  • DP henstiller til, at TR/TR suppleant har gennemført DPs eget TR velkomstkursus, inden deltagelse i ACs TR basiskurser
  • Tildeling af pladser sker efter "først-til-mølleprincippet"
  • Er du blevet forhindret, skal du afmelde dig via MitDP hurtigst muligt
  • Vi anbefaler deltagelse i højst 2 AC TR kurser pr. år