Underviser: Lone Bennedsen, cand.psych. aut., Specialist i psykoterapi.
Dette kursus tilbyder psykologer en indføring i arbejdet med klinisk hypnose med særlig fokus på dens forbindelse til det ubevidste, til erindringsprocesser og til følelsesmæssig integration. Deltagerne opnår både teoretisk viden og praktisk erfaring med at arbejde i det felt, hvor bevidst og ubevidst kommunikerer, og hvor klinisk indsigt møder personlig erkendelse.
Klinisk hypnose, spontane genkaldelse af erindringer fra litteraturen og visuelle eller musikalske kunstformer udgør forskellige veje ind i den indre erfaringsverden. Kunst arbejder ikke med viden som information, men som oplevelse og affektiv erkendelse. Her bliver kunst og terapi to sider af samme mønt: at forstå, transformere og integrere det ubevidste – og derigennem skabe ny bevidsthed om selvet, tiden og det levede liv.
Vi kan gennem kunsten generobre tiden, genopleve skjulte aspekter af os selv og erkende nye og forskellige sider af vores identitet. Og kombinere det følelsesmæssige, åndelige og kognitive. Gennem dialog med udvalgte værker og en kort indføring i det enkelte værk, guider Lone deltagerne gennem hypnoser ind i den indre verden af oplevelser og processer. Et eksempel er at arbejde med det kubistiske blik - som i forvejen ofte benyttes af terapeuten - hvor deltagerne gennem et maleri af Pablo Picasso guides ind i og oplever deres eget kubistiske blik udfolde sig konstruktivt i en hypnose. Erindring og hukommelse fremkaldt i mødet med kunstværker vil blive gennemgået og inspirere til yderligere konstruktive hypnoser.
Marcel Prousts roman og andre værker kan forstås som udforskning af de samme mentale rum, som hypnosen tilgår terapeutisk. Hvor hypnose har et helbredende sigte, søger kunstværker indsigt – i alle tilfælde åbnes døren til dybere lag af menneskets erfaringsverden. Et kunstværk er et øjebliksbillede, der kan åbne op for flere perspektiver undervejs. Det gør hypnose også: en proces med udgangspunkt i et mentalt øjebliksbillede af en tilstand, som flytter og udvikler sig. Begge benytter sig bl.a. af fortællinger vha metaforer - sjælens sprog.
at udvikle selvrefleksion, at få ny inspiration til udvikling af egen behandlingsprofil og opnå personlig udvikling gennem øvelser og cases.
En dybere forståelse af forholdet mellem krop, psyke og erindring.
Erfaring med hvordan hypnose kan bruges både terapeutisk og kreativt, fx i arbejde med fortællinger, billeder og sansninger.
Deltagerne behøver ikke specialviden om litteratur eller kunstforståelse men forventes at medvirke aktivt og konstruktivt. Der udleveres skriftligt materiale af den gennemgåede teori, af scripts og en litteraturliste.
Kurset søges godkendt til:
Specialist i Psykotraumatologi, Specialiseringsmodulet, der godkendes 12 timer i emneområde 14.4.4.2.4. Valgfri del (24 timer)
Specialist i Psykoterapi, der godkendes 12,00 timer i emneområde - 12.4.4.2.3 Anden teoretisk referenceramme Specifikke metoder (24 timer)
Specifikke metoder i specialiseringsmodulet (max. 24 timer pr. ansøgning uanset hvilket modul timerne placeres i)
Godkendes til tværgående modul i følgende specialistuddannelser, retning voksen:
Sundhedspsykologi Tværgående modul
Psykopatologi Tværgående modul
Klinisk Neuropsykologi Tværgående modul
Gerontopsykologi Tværgående modul
SE (Systematisk efteruddannelse) 2 dage Intervention Punkt 1,2,3,4,5,6,8,9,10 og 11.
Lone Bennedsen er cand.psych. fra Københavns Universitet i 1988, autoriseret og specialist i psykoterapi. Har lang erfaring som organisations- og arbejdspsykolog og har siden 1996 været privatpraktiserende. Psykoterapeutisk arbejder hun ud fra en eksistentiel grundholdning og har nu særlig interesse med hypnosebehandling ift til bl.a. smerter, traumer, PTSD, vægttab, og arbejder både som underviser og behandler. Behandler både voksne og børn. Hun har produceret radioudsendelser for Danmarks Radio om spiritualitet og kunst i Caribien samt om hypnosebehandling. Desuden er hun forfatter.

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose kontakt: pskh@dp-decentral.dk
Valby Tingsted 7, 2500 Valby.
Lørdag den 25 april fra kl. 10 til 17 og søndag den 26. april fra kl. 9 til 16 - 2026.
For medlemmer af PSKH:
Early Bird: 3.570 kr.
Efter EB: 4.675 kr.
for IKKE medlemmer: (medlemmer af DP)
Early Bird: 4.200 kr.
efter EB: 5.500 kr.
Andre faggrupper kan deltage ved at henvende sig til pskh@dp-decentral. Andre faggrupper kan også blive associerede medlemmer af PSKH til 300 kr. årligt. Kontakt pskh@dp-decentral.dk for nærmere oplysninger.
Early Bird udløber: OBS ! den 2. marts 2026.
Der udleveres skriftligt materiale på kursus dagene.
Du får en velkomstmail ca. 2 uger før kursus start.
Praktisk: Tingstedet ligger 100 m fra Valby Station. Man kan parkere på gaden, det er gul zone til 16 kr. pr. time. Der er også parkering ved Spinderiet 50 m væk, se på nettet for priser der.
Forplejning: Der serveres kaffe, te, vand, frugt og snacks. Frokost er ikke inkluderet, men kan medbringes eller indtages på et af områdets mange cafeer.
Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.
Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: