Psykodynamisk tilgang til arbejdet med børn og unge med depression og angst samt forældre

Det tværgående modul

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris u. moms
  • 2203051
  • Midtjylland 
  • 10.11.2022 - 11.11.2022
  • 20.10.2022
  • 24
  • 3871 kr.
  • Tilmeld

Undervisere: 
 Gitte Jönsson, cand.pæd.psych., autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi – psykoterapi for børn og voksne. Kandidat i Dansk Psykoanalytisk Selskab og privat praktiserende psykolog. Erfaring fra PPR, børnepsykiatrien, miljøterapeutisk behandlingsarbejde, undervisning, supervision, psykoterapi med børn og unge og forældrearbejde.

 Charlotte Andersen, cand.psych, autoriseret psykolog og specialist og supervisor i psykoterapi. Kandidat i Dansk Psykoanalytisk Selskab og privatpraktiserende psykolog. Erfaring fra bl.a. kommunal socialforvaltning, familieplejeforening, behandlingshjem, undervisning, psykologiske undersøgelser, supervision og psykoterapi med børn, unge og voksne samt forældrearbejde.

Formål: 
På kurset bliver der arbejdet med den psykodynamiske tilgang til det terapeutiske arbejde med børn og unge med angst og depression og deres forældre. Kurset giver mulighed for forståelse for børn og unge der har brug for et fyldestgørende behandlingstilbud, ud fra en helhedsorienteret tilgang. Kurset tager afsæt i grundlæggende psykodynamisk teori/objektrelationsteori i forhold til behandlingsarbejde med børn og unge med depression og angst.  Da psykoterapi med børn og unge er afhængig af samarbejde med barnets/den unges forældre og netværk, vil man som en del af kurset får kendskab til forskellige former for tilgange til forældrearbejdet. 

Læringsmål 
På kurset tilegner du dig viden om: 

  • På introducerende niveau mulige behandlingstilbud på psykodynamisk grundlag som omfatter børn og unge med angst og depression 
  • Deltagerne vil lære om betydningen af terapiens ramme, den terapeutiske relation og forældrearbejde.

Kurset udvikler dine færdigheder i: 

  • At tænke om og forstå angst og depression hos børn og unge, ud fra en psykodynamisk referenceramme.

Kurset giver kompetence i:

  • At tænke om barnets og den unges vanskeligheder med angst og depression ud fra en helhedsorienteret tilgang. Kurset giver endvidere på introducerende niveau kompetence til at vurdere hvilke delelementer som bør indgå i et fyldestgørende behandlingstilbud.

Temaer

•    Objektrelationsteori 
•    Angst og depression fra et udviklingspsykologisk perspektiv
•    Angstens udviklingsmæssige hierarki 
•    Rammernes betydning og rammebrud 
•    Terapeutisk alliance
•    Legens betydning i psykodynamisk børneterapi
•    Overføring, modoverføring og projektiv identifikation.
•    Containment
•    Psykodynamisk psykoterapi med unge 
•    Forældrearbejdet og dets betydning for det terapeutiske arbejde 
•    Modeller for forældrearbejde 

Målgruppe
Kurset henvender sig til psykologer med interesse for psykoterapeutisk behandling indenfor børne- og ungeområdet ud fra en psykodynamisk tilgang. 
Særlige forhåndskendskab til kursets emne er ikke nødvendig. 

Undervisningsform
Undervisningen veksler mellem formidling af viden, gruppearbejde, refleksion og drøftelse i plenum. 

Forberedelse
Det forudsættes forud for kursus, at man har læst nedenstående litteratur. Litteraturen kan findes på biblioteket.

  • Grünbaum, L. og Mortensen, K. V (2016). Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge. En grundbog om teorier og arbejdsmetoder, bind I, Hans Reitzels Forlag, København. Kap 1, 2, 4 og 5

Supplerende litteratur

  • Bateman, A. and Holmes J. (1995). Introduction to Psychoanalysis. Contemporary Theory and PracticeBrunner-Routledge, Hove and New York
  • Grünbaum, L. og Mortensen, K. V (2016). Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge. Et område i udvikling, bind II.  Hans Reitzels Forlag, København. 
  • Bronstein, C. (2001). Kleinaian Theory. A Contemporary Perspective. Whurr Publishers, London and Philadelphia. Kap. 3, 4 og 12 
  • Trowell, J. (2011), Childhood Depression. A Place for Psychotherapy, Karnac, London 

Godkendt til 
Kurset er godkendt til alle specialistuddannelser på det tværgående modul med 12 timer.

Om kurset

  • Dansk Psykolog Forening Aarhus
    Åboulevarden 31, 2.
    8000 Aarhus C
  • Kandidatmedlem kr. 3871,00
  • 2203051
  • Det tværgående modul - Psykodynamisk tilgang til arbejdet med børn og unge med depression og angst samt forældre
  • 24
  • Torsdag 10. - fredag 11. november 2022.
    1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.
    Varighed: 12 timer.

  • 29. september 2022

    • Du skal melde afbud mere end 6 uger før kursusstart for 100% refundering af kursusprisen.

    Læs mere om de nye regler her

  • Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer.

    Læs mere her.