OBS: Datoen for kurset er rykket fra d. 7. januar 2025 til d. 6.januar 2025.
Vivian Heinola, autoriseret psykolog, specialpsykolog under uddannelse, specialt og supervisor i psykoterapi for voksne.
Problematisk brug og decideret afhængighed af alkohol og andre rusmidler er et almindeligt fænomen blandt psykiatriske patienter. 40-50% af patienter med psykoselidelser vil på et tidspunkt have et problematisk brug af rusmidler, mens det for patienter med depression og personlighedsforstyrrelser er henholdsvis knap 30% og knap 40%.
Hvordan kan vi forstå, at så mange mennesker med psykisk lidelse begynder at bruge – og ikke mindst fortsætter med at bruge - alkohol og andre rusmidler, selvom det både for dem selv og omverdenen er tydeligt, at det har skadelig virkning på deres psykiske tilstand, fysiske helbred, relationer og sociale situation? Hvordan kan vi som klinikere arbejde med patienter, hvor deres brug af rusmidler undertiden skaber de samme symptomer, vi udreder og behandler – og hvor rusmiddelbruget undertiden står i vejen for stabilt fremmøde og indlæring af nye strategier? Hvis brug af rusmidlerne for den enkelte er løsningen, hvad er så egentlig problemet, og hvordan kan vi hjælpe patienten med at udvikle og anvende andre løsninger?
I klinisk praksis har afhængighed af rusmidler ofte udelukket patienten fra udredning, behandling og forskning. Følgelig savner vi forskningsbaseret viden om, hvordan vi bedst hjælper patienter med dobbeltdiagnose, og for den enkelte patient har den manglende adgang til udredning og behandling været fortvivlende. Regeringen har i 2023 indgået en aftale med KL og Danske Regioner om rammerne for et samlet regionalt tilbud af høj faglig kvalitet til mennesker, der både har en psykisk lidelse og et behandlingskrævende misbrug. Det betyder, at langt flere patienter med dobbeltdiagnoser nu skal have behandling i psykiatrien. Der er brug for flere klinikere, der har mod på og kompetence til at løfte kompleksiteten i opgaven.
Med hovedvægten lagt på teori og praksis fra motivationssamtalen, kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi vil dette kursus give deltageren mulighed for at udvikle en psykologisk forståelse af rusmiddelbrug og måske opdage, at rusmiddelbrug – sin biokemiske virkningsmekanisme til trods – også kan anskues som en dårlig vane og problematisk mestringsstrategi i lighed med mange andre former for problemadfærd, som psykologer har stor erfaring med at hjælpe mennesker med at ændre.
Som faggruppe har vi et særligt ansvar og mulighed for at mindske stigmatisering og løfte kvaliteten af behandlingen, der tilbydes patienter med dobbeltdiagnose, hvorfor vi også vil drøfte, hvordan vi kan fremme en hjælpsom omtale af patienter med DD og vejlede vores kollegaer blandt andre faggrupper til at bevare motivation og handle terapeutisk effektivt overfor denne population.
På kurset vil du:
Der veksles mellem teoretisk undervisning og diskussion i grupper, videomateriale, øvelser mhp. træning af færdigheder og evt. rollespil.
Kurset er målrettet psykologer, der arbejder med patienter med alvorlig og lettere psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Mange af de terapeutiske principper og teknikker vil kunne anvendes til patienter med andre former for destruktiv adfærd (fx selvskade).
Kurset søges forhåndsgodkendt af DP under Behandling på Specialiseringsmodulet, på specialistuddannelsen i Psykopatologi (13.4.4.2.3). Der udstedes kursusbevis.
Godkendt: Specialiseringsmodulet voksenretning, Psykotraumatologi: der godkendes 6 timer i emneområde 14.4.4.2.4. Valgfri del 24 timer (tidligere 54 timer)
Specialiseringsmodulet voksenretning, Sundhedspsykologi, der godkendes 6 timer i emneområde 11.4.4.2.1. Generel klinisk viden inden for det sundhedspsykologiske område (30 timer) (tidligere 60 timer)
Tværgående modul, Psykoterapi: der godkendes 6 timer
Vivian Heinola, autoriseret psykolog og specialpsykolog under uddannelse, specialist og supervisor i psykoterapi for voksne. Gennem 12 års ansættelse inden for psykiatrisk behandling i ambulant og døgnregi opnået solid erfaring med udredning og intervention over for mennesker med angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse samt psykoselidelser og misbrug. Desuden erfaren underviser på bl.a. lægernes grunduddannelse i psykoterapi.
Psykologforeningen, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
Den 6. januar 2025. Fra kl. 10.00 til 16.45. Der påregnes 45 minutters frokostpause
Du tilmelder dig via DP’s kursuskalender og MitDP. Når du har tilmeldt dig, modtager du en mail med bekræftelse for din tilmelding. I mailen står der, om du har fået en plads på arrangementet, eller om du er kommet på venteliste.
D. 16. december 2024 kl. 12.00
Inkl. forplejning: 1125 kr. for medlemmer af Selskabet og 1375 kr. for ikke-medlemmer. For deltagere, der ikke er medlem af Dansk Psykologforening: 1750 kr. Pris for studerende medlem af DP er 690,00 og for studerende medlemmer er selskabet, er prisen 590,00.
Kurset henvender sig til psykologer og læger og i et mindre omfang til andre faggrupper (deltagelse består af max. 25 % ikke-akademikere).
Indmeldelse i Selskabet sker igennem MitDP. Hvis du ønsker mail direkte fra Selskabet med f.eks. nyhedsbreve og kursusannoncer, skal du give DP besked, om at de må maile fra os. Det gør du på DPs hjemmeside under min side.
Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.
Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: