Stine Bjerrum Møller, Lektor, Dansk Videnscenter for Psykotraumatologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet/Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling, Sygehus Lillebælt, Region Syddanmark.
Vrede er en normal følelse der bidrager til menneskets tilpasning. Men nogle mennesker oplever og udtrykker vrede på en sådan måde, at det giver dem store problemer med trivsel, i sociale relationer, eller med aggression. Kurset har til formål at gøre dig fortrolig med begrebet vrede, samt med psykologisk behandling af problematisk vrede med henblik på at behandle mistrivsel og aggression. Formål med kurset er, at du efter endt kursus kan vurdere og planlægge relevant psykologisk behandling ift. voksne med problematisk vrede. Testen NAS-PI indgår som en del af kurset og er inkluderet i kursusprisen.
På kurset arbejder du med at undersøge og vurdere problematisk vrede med henblik på relevant behandlingsstrategi. Du vil på introducerende niveau få kendskab til NAS-PI som klinisk vurderingsredskab, samt bidrag til planlægning af behandlingen.
Dette vil gøre dig i stand til
Psykologer der arbejder klinisk med voksne (18 +) og har interesse for vrede og psykologisk behandling af vrede. Særligt forhåndskendskab til problematisk vrede er ikke påkrævet. Du får mest ud af kurset, hvis du har erfaring med psykoterapeutisk behandling. Tilgangen er funderet i kognitiv adfærdsteori, med supplerende ideer fra dialektisk adfærdsterapi, schema teori, og compassion fokuseret tilgang.
Undervisningen indeholder oplæg ved slides, samt øvelser og gruppedrøftelser. Der indgår demonstrationer og videoklip til at vise udførsel af behandlingsmetoder.
Der forventes aktivt deltagelse – dels ved at dine erfaringer inddrages i undervisningen og dels gennem metodetræningsøvelser.
Temaer i kurset
Dag 1
Dag 2
Som forberedelse til kurset bedes du orientere dig i NAS-PI manualen, og så vidt muligt have læst den angivne litteratur, samt et udfyldt et NAS-PI spørgeskema (dette kan være fra en klient/patient, eller fra dig selv hvis du ikke nuværende udfører behandlingsforløb).
Vejledning, spørgeskema og scorings- og profilark sendes til din private adresse ca. 3-4 uger før kursusstart og begge dele er indregnet i kursusprisen.
Der er ikke opfølgning. Anvend gerne de opnåede færdigheder hurtigt efter kurset mhp. konsolidering
Nr. 1 og 4 skal selv anskaffes; nr. 2 og 3 kan downloades fra Mitdp 5 uger før kursets start. Litteraturen anbefales læst inden kursets start og er angivet I prioriteret rækkefølge.
Kurset er godkendt til alle specialistuddannelser på det tværgående modul med 12 timer.
Stine Bjerrum Møller, Lektor, Center for Psykotraumatologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet/Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Region Syddanmarks Psykiatri
Dansk Psykolog Forening - evt. henvendelser kan rettes til kursuscenter@dp.dk
15.-16. marts 2027
Dag 1. kl. 10.00-17.00, dag 2. kl. 9.00-16.00
Varighed: 12 timer.
Virtuel afholdelse via zoom
På virtuelle kurser er det et krav, at du har aktiveret kameraet i Zoom, så de andre kan se dig.
Det er ligeledes et krav, at du deltager på en professionel måde, der gør det muligt at interagere fokuseret og med fortrolighed. Det indebærer bl.a., at du befinder dig i et uforstyrret lokale, hvor andre ikke kan høre eller se, hvad underviser, de andre kursister og du selv siger eller deler på skærmen.