Psykologsamtaler ved autisme unge og voksne, Aarhus

Tværgående modul

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 403199
  • Region Midtjylland 
  • 9.9.2026 - 10.9.2026
  • 2.9.2026
  • 26
  • 3964 kr.
  • Tilmeld

Underviser

Catrine Madsin, klinisk psykolog samt specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi.

Formål

Psykologer møder oftere og oftere mennesker med autisme i deres samtaler fx i privat praksis, i jobcenterregi, i psykiatrien, i familiebehandling, på uddannelsesinstitutioner, osv. Formålet med dette kursus er derfor at give dig som psykolog viden om autismediagnosen og de konkrete tilgange, der er hjælpsomme i psykologsamtaler.
Hovedfokus på kurset er på autisme, men da mere end halvdelen af mennesker med autisme har komorbid ADHD/ADD, vil du blive introduceret til flere materialer og redskaber, du kan bruge til begge diagnosegrupper.

Læringsmål

Kurset giver dig viden om autismediagnosen, dens mulige udtryksformer i hverdagen, hjælpsomme indsatser i både hverdag og i psykologsamtaler samt, hvordan autismediagnosen medfører øget stress-sårbarhed og dermed også kobling mellem belastningsreaktioner og den grundlæggende autisme.
På denne baggrund opnår du på introducerende niveau færdigheder til at:

  • Tilrettelægge psykologsamtaler svarende til den unge/voksne med autismes støttebehov, herunder hvordan du kan tage ansvar for rummet, samtalen og visualiseringen i samtalen.
  • Reflektere over, hvilke elementer du kan inddrage i psykoedukation for unge og voksne med autisme samt deres netværk.
  • At inddrage den grundlæggende autisme i dine samtaler, således at det primære fokus flyttes til længerevarende effekt fremfor momentan symptombehandling
  • At identificere hvilke øvrige støttemuligheder, der bl.a. bør overvejes (hhv. psykiatri, kommune og på studie/job).

Du opnår kompetencer til at:

  • Reflektere over egen stil som psykolog i mødet med unge og voksne med autisme.

Målgruppe

Kurset er målrettet psykologer, der er nye eller med op til et flere års erfaring ift. at tilrettelægge samtaler med unge og voksne med autisme. Det vigtigste er, at du er interesseret i ny forskningsbaseret viden og inspiration til egen praksis, samt at omsætte til din egen hverdag under og efter kurset.

Undervisningsform

Kurset veksler mellem faglige oplæg, talrige konkrete eksempler og modeller, summeøvelser i små grupper samt plenumdiskussioner. Der er forventning om, at du deltager aktivt, har lyst til at blive ”forstyrret” i dine vanlige samtalestrategier for at tilpasse dig målgruppen, samt at du har lyst til at dele erfaringer og aha-oplevelser undervejs i kurset. Fokus på begge kursusdage er at give dig helt konkret viden, modeller og redskaber, du kan gå direkte ud og bruge i din hverdage lige efter kurset.

Temaer i kurset

  • De særlige karakteristika ved autisme: Kort introduktion til diagnoserne, og hvordan de autismerelaterede træk kan komme til udtryk på funktionsniveau i hverdagen.
  • Autisme, stress og belastning: Introduktion til mulige sammenhænge mellem autisme og typiske belastningsreaktioner (fx angst, depression, isolation, selvskade og selvmordstanker) samt hjælpsomme indsatser.
  • Psykoedukation: Overblik over, hvilke emner psykoedukation kan indeholde.
  • Rammesætning af samtaler: Herunder overvejelser om bl.a. dagsorden, samtaleteknik, brug af visuel understøtning, rummets indretning, psykologens fremtoning, og inddragelse af støttepersoner/netværk.
  • Vigtige indsatser uden for terapirummet: Fokus på hvordan psykologer kan hjælpe med at viderehenvise og understøtte andre indsatser (fx støtte i hjem og uddannelse/job).

Forberedelse inden kursusdagene

Deltagerne forventes inden kursusdagene at have udfyldt et forberedelsesark målrettet refleksion over egen praksis ift. dagens emne. Der er fx spørgsmål så som:

  • Hvad er særligt virksomt i mine psykologsamtaler med unge og voksne med autisme?
  • Hvor bliver jeg som psykolog særligt udfordret ift. at afholde samtaler med unge og voksne med autisme?

Deltagerne få adgang til forberedelsesarket i ugerne før kurset.

Efter kurset

Kursusdagen afsluttes med, at du selv udvælger, hvilke konkrete tiltag, du har lyst til at tilpasse eller indføre i dine psykologsamtaler med målgruppen.
På kursusdagene vil der også blive vist bøger og materialer, som du efterfølgende selv kan opsøge for yderligere inspiration.

Litteratur

Anbefalet litteratur:

God gratis praksisrettet e-bog:

Der vises yderligere inspirationsmaterialer og forslag til videre læsning på kursusdagen.

Godkendelse

Kurset er godkendt til alle specialistuddannelser på tværgående modul med 12 timer
Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer. Læs mere her.

Om underviser

Catrine Madsin, klinisk psykolog samt specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi. Selvstændig psykolog med speciale i autisme og medforfatter til psykoedukationsmaterialet ”Let’s Visualize – Min Autisme”, ”Min ADHD” og ”Min ADHD – Fagpersonsmappen”. For mere information: www.madsin.dk

Praktiske informationer

Arrangør

Dansk Psykolog Forening - evt. henvendelser kan rettes til kursuscenter@dp.dk

Sted

Dansk Psykolog Forening Aarhus
Åboulevarden 31
8000 Aarhus

Tid og varighed

9.-10. september 2026
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.