Responsbaseret praksis. Introduktion v/ Anne Saxtorp

Kursus

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 403652
  • Region Syddanmark 
  • 23.4.2026 - 23.4.2026
  • 24.3.2026
  • 40
  • 1440 kr.
  • Tilmeld

Responsbaseret praksis. Introduktion ved psykolog Anne Saxtorp

Kurset omhandler en introduktion til den responsbaseret praksis med fokus på menneskers responser overfor krænkelser, lidelse og egentlig psykisk og fysisk vold. Et perspektiv der omhandler at fremhæve ofrets allerede eksisterende agenthed, også kaldet modstandshandlinger som altid menes at være til stede når et menneske udsættes for en alvorlig krænkelse, økonomisk vold, psykisk og/eller fysisk vold, herunder seksualiseret vold.

På kurset vil du også lære noget om sprogets kulturelle betydning og hvordan det former sig efter hvordan vi i tiden traditionelt italesætter det traumatiserende offer for vold. Vi vil derfor gribe sproget og løfte det fri af diskurser som dit daglige redskab i interventioner, så det vippes i retninger, som du ønsker dig uden at konkludere nedsættende eller gensidiggørende. 

Det vigtige, som der er at lære, er at stille responsspørgsmål. Forskellen for ofret er meget tydeligt, da spørgsmålene får mange andre og mere detaljerige svar frem, som ikke mindst kan være meget overraskende for den voldsudsatte selv. Modstanden som dukker op bliver langt mere tydelig, den viser og vægter værdigheden hos ofret, og vigtigst af alt er det den anden side af historien om voldshandlinger. Vold bliver både mere modbydelig og mere entydig tydelig, når modstandshandlingerne fremhæves og beskrives.

Kurset og de mange de praksis greb og konkrete spørgsmål, er udviklet igennem mange års samarbejde med Allan Wade og Shelly Dean – og de med mange kollegaer i Canada.


Vi vil søge om forhåndsgodkendelse til specialist

Anne folder perspektiverne ud i podcasten “Vold og kontrol - fortalt i fortrolighed”, hvor hun snakker med en ung kvinde om, hvordan man kan sætte ord på de modstandshandlinger (responser), der ellers ofte bliver gemt, glemt og skjult i skam, frygt og tavshed, når man lever i forhold med vold.

Læs Allan Wade “Små handlinger i livet” i Narrativt tidsskrift, nr. 2, 2022   https://narrativttidsskrift.dk/publikationer/

YouTube “A Conversation with Dr. Allan Wade: Responses & restitance to violence”


Anne Saxtorph er Cand. psych. uddannet i 1995 på Københavns Universitet Amager. Godkendt supervisor og specialist i psykoterapi for børn og voksne, og arbejds- og organisationspsykologi af psykologisk fagnævn. Parterapeut og sexolog.

Supervisor-godkendt at dansk psykiatrisk selskab. Har overenskomst med sygesikringen. Samarbejde med enkelte forsikringsselskaber. Har 3. årig psykoterapeutisk videreuddannnelse i parterapi, børn unge og voksne. 2-årig Supervisionsuddannelse. Certificeret i arbejds- og organisationspsykologi.

Derudover 1-årig International Narrativ uddannelse fra Adelaide, Australien 2006-2007. Træning hos Art Fisher i Novo Scotia, Canada i 2009. 1-årig Mentaliseringsbaseret uddannelse hos Eia Asen og Peter Fonagy. London, færdiggjort i foråret 2015. – en uddannelse som på nogle områder minder om den tidligere uddannelse fra The Marlborough Family Centre i London. Sexologisk uddannelse i Dacs, 1 år. I gang med hypnoseuddannelse hos Inge Guldal og Grethe Bruun.

Anne har 25 års terapeutisk erfaring med unge, familier -og parterapi. Har i særdeleshed erfaring med terapi med børn, og ungterapi fra sit arbejde i en kommune. Derudover har Anne erfaring med gruppeterapi fra egen praksis og fra arbejdet på rådgivningscenter for unge med hash og alkoholforbrug. Anne har arbejdet indenfor psykiatrien, specifikt med seksuelle overgreb, angst, depression og problemer med krop og mad på det psykiatriske hospital KAS Gentofte, også kaldet Stolpegården. Arbejdet med mennesker der udsætter partner og børn for psykisk og fysisk vold. Gruppeterapi for mænd, der har udøvet vold, haft parterapi i familier, hvor man ønskede at blive sammen uden vold, forældresamtaler, skilsmissesamtaler, samt kørt børnegrupper med børn, som har oplevet psykisk og fysisk vold i deres familie. Arbejder i dag med børn og unge, par, familier, samt specifikt med kvinder og transkønnede udsat for vold, voldtægt og overgreb i barndommen. Specialiserer sig i traumeterapi (Narrative og responsbaseret tilgang). 

Praktiske informationer

Arrangør

Kreds sønderjylland - evt. henvendelser kan rettes til dbf@aabenraa.dk

Sted

Hotel Harmonien, Gåskærgade, 6100 Haderslev

Tid og varighed

Torsdag den 23.4.26

kl. 8.30 - 16.00

Pris

Arrangementet indgår ikke i DP’s specialistuddannelser og er derfor momspligtigt.

1.800

Andet praktisk

Salgs- og leveringsbetingelser

Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.

Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: