Selvskade hos børn og unge – Hvordan forstår og behandler vi det?

Underviser: Anne Birgitte Døssing specialpsykolog under uddannelse i psykiatri, Skejby. Cand.psych. autoriseret, PhD og specialist i psykoterapi (voksen).

Formål
Selvskade har længe været dokumenteret som et voksende problem, hvor flere og flere mennesker, særligt unge mennesker, selvskader som en måde at lindre eller mestre psykisk smerte på. Det er ifølge ”Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade” svært at opnå nøjagtige tal for forekomsten af selvskade, bl.a. fordi der er mange, der skjuler deres selvskade, og fordi der er forskellige definitioner af, hvad selvskade er.
Mange psykologer på forskellige praksisområder møder mennesker med selvskade, der har varierede udtryk og funktioner. Selvskaden ses ofte at opstå i relation til en række forskelligartede underliggende problematikker, der er vigtige at identificere og få en forståelse af for at forstå selvskaden.
Nogle unge prøver selvskade enkelte gange, mens andre unge udvikler svær og hyppig selvskade med risiko for, at det bliver livsfarligt. Selvskade kan ses hos mennesker, der af flere grunde mistrives, f.eks. unge, der er pressede og længe har gået alene med tunge følelser; unge, der er ramt af akutte kriser; unge, der har forskellige former for psykiatriske vanskeligheder eller unge med en lang traumehistorik og svære tilknytningserfaringer med sig.
Selvskade er en strategi, der rettes ’indad’ og er ofte fysisk-kropslig, men selvskade kan også involvere andres deltagelse som f.eks. i relationel eller digital selvskade. Det er endvidere kendt, at online-grupper kan være med til at påvirke selvskaden, og at unges online fællesskaber er vigtige at interessere sig for, når vi ønsker at forstå den unges livsverden, fællesskaber og sociale påvirkning ift. selvskade. Nogle unge lider af svær selvskade i en sådan grad, at de i en kortere eller længere periode anbringes væk fra hjemmet mhp. miljøterapeutisk og/eller psykiatrisk behandling.

Arbejdet med mennesker med selvskade kræver fortløbende, faglige diskussioner og udveksling af viden og praksiserfaringer mellem de professionelle for at fremme forståelsen af selvskade og den fortsatte udvikling af terapeutiske og støttende tilgange til selvskade.

På kurset vil der være fokus på 1) en forstående tilgang til selvskade og selvskadens funktioner med særligt udgangspunkt i mentaliseringsbaserede og psykodynamiske forståelser 2) at kunne skelne mellem forskellige grader af selvskade og kompleksiteten i de forskellige former for selvskade, som det bl.a. kommer til udtryk i relation til anden morbiditet 3) psykologens rolle, hvor psykologen typisk kan tilbyde værdifuld, psykologfaglig viden i det ofte tværfaglige samarbejde, der opstår i relation til unge, der selvskader.
Vi vil her også diskutere konkrete, faglige dilemmaer, som mange psykologer står over for i det praktiske arbejde, fx omkring alliancedannelse.

Målgruppe
Kurset henvender sig til psykologer bredt og fra forskellige arbejdspladser f.eks. behandlingsinstitutioner, psykiatrien, egen selvstændig praksis, PPR, kommuner mv.

Undervisningsform
Undervisningen vil veksle imellem oplæg, praksiseksempler, evt. casearbejde i grupper og diskussion på plenum.

Temaer i kurset

• Hvad er selvskade, selvskades funktioner og forskellige udtryk
• Kort om relationel selvskade, digital selvskade og online-grupper
• Selvskade, komorbiditet og underliggende problematikker
• Selvskade ift. den unges relationer, følelsesregulering og eventuelle traumer
• Psykologens rolle i det tværfaglige samarbejde og ved supervision
• Kort om psykoterapeutiske tilgange til selvskade, med særlig inspiration fra tilknytningsteori, psykodynamisk teori og mentaliseringsteori

Praksiseksempler og dilemmaer fra praksis vil løbende blive inddraget.

Læringsmål
Kurset tager afsæt i teoretisk, forskningsbaseret og praksisbaseret viden om selvskadens natur og fremtrædelsesformer, herunder hvordan selvskade er både forskelligt fra og tæt sammenhængende med selvmordsadfærd.
Derudover viden om, hvilke funktioner selvskade kan have for den unge og hvilke psykologiske motiver, der kan være i spil. Vi vil bl.a. se nærmere på selvskade ift. den unges relationer, mentalisering og følelsesregulering.
På kurset vil vi også dykke ned i psykologens rolle i det tværfaglige samarbejde og kort berøre centrale elementer i det psykoterapeutiske arbejde.

Vi arbejder på kurset med, at du opnår færdigheder i følgende:

1. At identificere selvskadens forskellige psykologiske funktioner og at undersøge disse nærmere ift. den enkelte unges livshistorie og kontekst
2. At kunne trække på forskellige teoretiske perspektiver til at fortolke den unges relationer, mentalisering og følelsesregulering
3. At tale med en selvskadende ung, med blik for typiske dilemmaer i arbejdet med den unge
4. At kunne inddrage centrale perspektiver i det tværfaglige arbejde som psykolog og i psykoterapeutiske interventioner

Inden kurset
Læs gerne den anbefalede litteratur og tænk over egen praksiserfaring med selvskade. Case eksempler fra egen praksis er meget velkomne i både gruppearbejdet og diskussionerne på plenum.

Litteratur
Møhl, B. (2015). Selvskade – psykologi og behandling. 1. udg., 1. oplag. København: Hans Reitzels Forlag.

Møhl, B., & Rubæk, L. (2017). Selvskade hos psykiatriske patienter. Psyke & logos, 37(2), 137–158. https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/25740

Møhl, B., & Rubæk, L. (2017). Selvskade - smertens paradoks. Psyke & logos, 37(2), 5–14. https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/25679

Nock, M.K. & Cha, C. (2009). Psychological Models of Nonsuicidal Self-Injury. In: Nock, N. K. (ed.) Understanding Nonsuicidal Sel-Injury: Origins, Assessment and Treatment. Washington DC: American Psychological Association

Rovik, A. M. (2007). Selvskading og miljøterapi: En teoretisk analyse av miljøterapeutiske utfordringer ved selvskading. Vård i Norden. 2007;27(2):35-40. https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/010740830702700209

Suyemoto, K. L. (1998). The Function of Self-Mutilation. Clinical Psychology Review, 18(5): 531-554. doi.org/10.1016/S0272-7358(97)00105-0 (tilgængelig via Google Scholar)

Selvskade – et fysisk udtryk for psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Rapport udarbejdet i samarbejde mellem Tryg Fonden og Børns Vilkår 2021 Web: Selvskade_Rapport_April_2021_web_print.pdf (bornsvilkar.dk)

Godkendt til
Kurset er godkendt til alle specialistuddannelser på det tværgående modul med 6 timer.
Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer. Læs mere her.

Om underviser
Anne Birgitte Døssing er specialpsykolog under uddannelse i psykiatri, Skejby. Cand.psych. autoriseret, PhD og specialist i psykoterapi (voksen).
Anne Birgitte har tidligere arbejdet som klinisk psykolog i psykiatrien fra 2001-2008, herefter som med-leder af Universitetsklinikken og underviser på psykologiuddannelsen på AAU indtil 2018 og fra 2018-2024 som psykolog og leder af psykologgruppen på Holmstrupgård samt som VISO koordinator og VISO specialist. 
Anne Birgitte har mangeårig erfaring med unge og voksne med bl.a. svær selvskade og forskellige komorbide, psykiatriske lidelser. Endvidere mangeårig erfaring med psykoterapi, monofaglig og tværfaglig supervision samt undervisning, miljøterapi og procesforløb