Selvskade hos børn og unge – Hvordan forstår og behandler vi det?

Underviser

Anne Birgitte Døssing specialpsykolog under uddannelse i psykiatri, Skejby. Autoriseret psykolog, PhD og specialist i psykoterapi (voksen).

Formål

Selvskade har længe været dokumenteret som et voksende problem, hvor flere og flere mennesker, særligt unge mennesker, selvskader som en måde at lindre eller mestre psykisk smerte på. Det er ifølge bl.a. ”Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade” svært at opnå nøjagtige tal for forekomsten af selvskade, bl.a. fordi der er mange, der skjuler deres selvskade, og fordi der er forskellige definitioner af, hvad selvskade er.For at forstå hvad selvskade handler om er det essentielt at identificere selvskadens funktion og de underliggende problemstillinger, som selvskaden er forbundet med. Nogle unge selvskader enkelte gange og stopper igen, mens andre unge udvikler svær og tilbagevendende selvskade. Selvskade ses hos mennesker, der af forskellige grunde mistrives, f.eks. unge, der er pressede og længe har gået alene med tunge følelser; unge, der er ramt af akutte kriser; unge, der har forskellige former for psykiatriske vanskeligheder eller unge med en lang traumehistorik og svære tilknytningserfaringer med sig. Selvskade er en strategi, der rettes ’indad’ og er ofte fysisk-kropslig, men selvskade kan også involvere andres deltagelse som f.eks. i relationel eller digital selvskade. Det er endvidere kendt, at online-grupper kan være med til at påvirke selvskaden. Unges online fællesskaber er således vigtige at interessere sig for mhp. at forstå den unges livsverden

og sociale påvirkning ift. selvskade. Nogle unge lider af svær selvskade i en sådan grad, at de i en kortere eller længere periode anbringes udenfor hjemmet mhp. miljøterapeutisk og/eller psykiatrisk behandling. Arbejdet med mennesker med selvskade kræver fortløbende, faglige diskussioner og udveksling af viden og praksiserfaringer mellem de professionelle for at fremme forståelsen af elvskade og den fortsatte udvikling af terapeutiske og støttende tilgange til selvskade. På kurset vil der være fokus på 1) en forstående tilgang til selvskade og selvskadens funktioner med særligt udgangspunkt i tilknytningsteoretiske, mentaliseringsbaserede og psykodynamiske perspektiver 2) at kunne skelne imellem forskellige former for og grader af selvskade, herunder ift. komorbiditet og 3) psykologens rolle, hvor psykologen typisk kan tilbyde værdifuld, psykologfaglig viden i tværfaglige samarbejdsrelationer omkring unge, der selvskader, såvel som i det psykoterapeutiske arbejde med den unge.

Vi vil på kurset diskutere konkrete, faglige dilemmaer, som mange psykologer møder i det praktiske arbejde, fx omkring alliancedannelse.

Målgruppe

Kurset henvender sig til psykologer bredt og fra forskellige arbejdspladser f.eks.behandlingsinstitutioner, psykiatrien, egen selvstændig praksis, PPR, kommuner mv. Undervisningsform Undervisningen vil veksle imellem oplæg, praksiseksempler, casearbejde i grupper og diskussion på plenum.

Temaer i kurset
• Hvad er selvskade, selvskadens funktioner og forskellige udtryk
• Kort om relationel selvskade og digital selvskade
• Selvskade, komorbiditet og underliggende problematikker
• Selvskade i et teoretisk perspektiv (med inddragelse af psykodynamisk teori, tilknytningsteori og mentaliseringsteori)
• Modoverføring og følelsesmæssig påvirkning
• Kort om psykologens rolle i det tværfaglige samarbejde og om alliancedannelse i psykoterapi

Læringsmål

Kurset tager afsæt i teoretisk, forskningsbaseret og praksisbaseret viden om selvskadens natur og fremtrædelsesformer, herunder hvordan selvskade er både forskelligt fra og sammenhængende med selvmordsadfærd. Derudover viden om, hvilke funktioner selvskade kan have for den unge og hvilke psykologiske motiver, der kan være i spil. Vi vil bl.a. se nærmere på selvskade ift. den unges relationer, tilknytning, mentalisering og følelsesregulering. På kurset vil vi også dykke kort ned i psykologens rolle i det tværfaglige samarbejde og kort berøre centrale elementer i det psykoterapeutiske arbejde særligt mhp. alliancedannelse.

Vi arbejder på kurset med, at du opnår færdigheder i følgende:

1. At identificere selvskadens forskellige psykologiske funktioner og at undersøge disse nærmere ift. den enkelte unges livshistorie og kontekst
2. At kunne trække på forskellige teoretiske perspektiver til at fortolke den unges relationer, mentalisering og følelsesregulering
3. At tale med en selvskadende ung, med blik for typiske dilemmaer i arbejdet med den unge
4. At kunne inddrage centrale perspektiver i det tværfaglige arbejde som psykolog og i psykoterapi.

Inden kurset

Læs gerne den anbefalede litteratur og tænk over egen praksiserfaring med selvskade. Case eksempler fra egen praksis er meget velkomne i både gruppearbejdet og diskussionerne på plenum.

Litteratur

Birkmose, D (2024). Når gode mennesker handler ondt. University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 646 Møhl, B. (2015). Selvskade – psykologi og behandling. 1. udg., 1. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. Møhl, B., & Rubæk, L. (2017). Selvskade hos psykiatriske patienter. Psyke & logos, 37(2), 137–158. https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/25740 Møhl, B., & Rubæk, L. (2017). Selvskade - smertens paradoks. Psyke & logos, 37(2), 5–14. https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/25679 Nock, M.K. & Cha, C. (2009). Psychological Models of Nonsuicidal Self-Injury. In: Nock, N. K. (ed.) Understanding Nonsuicidal Sel-Injury: Origins, Assessment and Treatment. Washington DC: American Psychological Association Rovik, A. M. (2007). Selvskading og miljøterapi: En teoretisk analyse av miljøterapeutiske utfordringer ved selvskading. Vård i Norden. 2007;27(2):35-40. https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/010740830702700209 Rubæk, L. (2009). Selvskadens psykologi. Psykologisk Forlag. Rubæk, L. & Møhl, B. (2025). Itusindstykker. Når mennesker slår revner i et fragmenteret samfund. Akademisk Forlag. Suyemoto, K. L. (1998). The Function of Self-Mutilation. Clinical Psychology Review, 18(5): 531-554. doi.org/10.1016/S0272-7358(97)00105-0 (tilgængelig via Google Scholar) Selvskade – et fysisk udtryk for psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Rapport udarbejdet i samarbejde mellem Tryg Fonden og Børns Vilkår 2021 Web: Selvskade_Rapport_April_2021_web_print.pdf (bornsvilkar.dk)

Godkendt til

Kurset er godkendt til alle specialistuddannelser på det tværgående modul med 6 timer.
Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer. Læs mere her.

Om underviser

Anne Birgitte Døssing er specialpsykolog under uddannelse i psykiatri, Skejby. Psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog), PhD og specialist i psykoterapi (voksen).
Anne Birgitte Døssing har tidligere arbejdet som klinisk psykolog i psykiatrien fra 2001-2008, herefter som med-leder af Universitetsklinikken og underviser på psykologiuddannelsen på AAU indtil 2018 og fra 2018-2024 som psykolog og leder af psykologgruppen på Holmstrupgård samt som VISO koordinator og VISO specialist. 
Anne Birgitte har mangeårig erfaring med unge og voksne med bl.a. svær selvskade og forskellige komorbide, psykiatriske lidelser. Endvidere mangeårig erfaring med psykoterapi, monofaglig og tværfaglig supervision samt undervisning, miljøterapi og procesforløb