Menneskelig sexualitet — i klinisk praxis og evolutionsbiologisk belysning
Forfatteren Villy Sørensen mente, at: “Kærligheden, når den er rummelig nok, omfatter både det højeste og det laveste — der da ikke mere er det laveste.”
Med dette som motto vil sexologen Ida Hoffmeyer og vores kollega Nikolaj Lunøe følge op på Benedicte Madsens september-foredrag (“Den suveræne kærlighed — belyst via evolutionspsykologi og Løgstrup”) ved at drøfte kærlighedens (lidt) lavere aspekter.
Ida vil fra sin praksis berette om metoder i sexologisk terapi, og erfaringer og cases (der ikke kun vedrører sexualitet, men også andre aspekter af parforholdets psykologi).
Nikolaj vil sammenligne to mulige årsagsforklaringer på den såkaldte “orgasmekløft” (dvs. det forhold at mænd, alt andet lige, synes at opnå orgasme lidt lettere end kvinder): Nemlig dels en, der mener at kunne forklare fænomenet med de livshistorier, kvinder og mænd typisk gennemlever — dels en anden, der mener, at årsagen snarere bør søges i de former for “sexuel selektion,” som vi (medlemmerne af Genus homo) har udsat hinanden for i løbet af vores biologiske evolution.
Sted
Dansk Psykolog Forening København
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
30. oktober
Kl. 10.00 - 13.00
Af hensyn til bestilling af smørrebrød er tilmeldingsfristen d. 27. oktober kl. 12.00.