Hvad betyder de nye regler fra SKAT for dig?
Hvordan sikrer et regnskabsprogram, at vi lever op til de nye krav, og hvordan kan programmet samtidig gøre vores daglige administrative arbejde lettere?
Vi vil sikre, at alle får styr på de nye regler samt de minimumskrav, der skal opfyldes.
Med udgangspunkt i regnskabsprogrammet kERP ser vi på, hvordan det kan understøtte vores daglige arbejde, og hvad man får ekstra ved at vælge større pakker frem for et grundabonnement til 29 kr./md. ekskl. moms.
kERP er et alternativ til de store og dyre regnskabsprogrammer og kan bruges sammen med alle gængse kliniksystemer. kERP arbejder i øjeblikket på at sikre en smidig integration til kliniksystemerne, så data kan flyde automatisk og uden unødigt administrativt arbejde.
Aftenens oplægsholdere er revisor Anders fra DinRevisor-kæden og partner i kERP, samt Nicolai Bach, daglig ansvarlig for kERP.
Anders gennemgår de nye regler fra Skat, hvad de betyder i praksis, og hvordan klinikker bedst sikrer korrekt bogføring og dokumentation. Med mange års erfaring i rådgivning af mindre klinikker og selvstændige behandlere, deler han konkrete eksempler og anbefalinger til, hvordan man kommer sikkert i mål.
Nicolai Bach fortæller om, hvordan kERP teknisk og funktionelt håndterer de nye krav – herunder automatisering, validering og funktioner, der gør den administrative hverdag lettere. Han giver også et indblik i de kommende funktioner og arbejdet med smidig integration til kliniksystemer.
Introduktion til Reviflow.dk. En løsning bestående af Reviflow + kERP giver både regnskabsprogram og bogholderi i ét samlet set-up, samt bogføring og årsregnskab.
Læs mere på kerp.dk. og reviflow.dk
På gensyn
Louise Svendsen, SPS Kreds København-Frederiksberg & Københavns omegn
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
kERP Basic – 29 kr./måned Til “gør-det-selv”-typen, der ønsker selv at stå for bogføringen.
kERP Pro – 149 kr./måned Til dem, der ønsker synkronisering med deres systemer, f.eks. TerapeutBooking.dk, hvor fakturaer automatisk overføres og bogføres uden manuelt arbejde.
kERP Advanced – 329 kr./måned Til dem, der ønsker alt i Pro-pakken samt telefonsupport til tekniske og faglige spørgsmål.
Reviflow + kERP – en komplet løsning
Anders er også ejer af Reviflow.dk. Med en løsning bestående af Reviflow + kERP får du både regnskabsprogram og bogholderi i ét samlet set-up.
Du skal blot uploade dine bilag i Reviflow-appen — herefter bogfører en bogholder alle bilagene korrekt. Derudover udarbejdes dit årsregnskab.
Som eksempel koster Reviflow 1.500 kr./måned for virksomheder med en omsætning under 1 million kr.
SPS decentralt Kreds København-Frederiksberg & Københavns omegn - v Louise Svendsen 26244064 / kursus@lsrt.dk
DP, Stockholmsgade 27, 2. sal, lokale 2A, 2100 København Ø
Fysisk fremmøde med tilmelding, eller uden tilmelding online Deltagelse via Teams
Tirsdag den 16. december 2025 kl. 17.00–20.00
via mitdp.dk – kun ved fysisk fremmøde, så vi kan sikre forplejning til alle.
Online deltagere behøver ikke tilmelde sig.