Pris kr. 3.500
Underviser: Claus Haugaard Jacobsen er cand.psych., ph.d., autoriseret psykolog, godkendt specialist og supervisor i psykoterapi.
Formål et med kurset er, at deltagerne bliver klar til at supervisere egen og især andre faggrupper og får overblik over hyppigt forekommende problemstillinger i supervision.
Der veksles mellem forelæsningsform, diskussion i plenum og arbejde i smågrupper med dilemmaer og egne praktiske oplevelser og erfaringer med at give/modtage supervision, evt. suppleret med rollespil.
Kursisterne opfordres til at medbringe vignetter vedr. egne erfaringer med supervision (enten i rollen som supervisor eller supervisand) til drøftelse i smågrupper og/eller i plenum.
Centrale temaer som indgår i kurset er:
Der tages udgangspunkt i, hvad man kan kalde almen supervisionsteori, og er derfor relevant for deltagere med forskellige arbejdsområder (psykoterapi/psykologisk behandling med børn, unge og voksne, arbejds- og organisationspsykologi, neuropsykologi, PPR, etc., samt kursister med forskellige teoretiske ståsteder. Endvidere inddrages resultater fra underviserens egen supervisionsforskning.
Psykologer på vej mod specialistuddannelse, samt psykologer der enten udfører supervisionsopgaver eller står over for at skulle i gang med at supervisere.
Det tværgående modul med 12 timer i forbindelse med specialistuddannelse.
Claus Haugaard Jacobsen har tidligere været ansat som klinisk psykolog ved i Distriktspsykiatrien i Varde, ved Psykoterapeutisk afsnit Aalborg Psykiatriske sygehus, samt været klinikleder og professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet med supervision som sit primære forskningsområde. Arbejder nu i egen psykolog-praksis i Aalborg med supervision som sit primære virke.
Har bred erfaring med mono- og tværfaglig supervision mere end 30 år og er endvidere koordinator, teorilærer og supervisor på en 3-årig psykoterapiuddannelse i Aalborg. Har afholdt supervisoruddannelser siden 2000, bl.a. for Dansk Psykologforening, Psykiatriske sygehuse, PPR-afdelinger og i privat regi.
Er forfatter til en lang række artikler og bøger om supervision, psykoterapi og psykoterapeuters fagligt udvikling. – se www.supervision.dk eller www.claushaugaard.dk
Kreds Trekantområdet - henvendelser kan rettes til Kenni Beltoft kb@psykolog-hn.dk
Kulturhus Markant, Ågade 6, 7080 Børkop
6. maj 2026 kl. 10.00 - 17.00
7. maj 2026 kl. 09.00 - 16.30
3.500 kr.
Der afholdes generalforsamling i Kreds Trekantområdet ifm. frokostpausen 7. maj 2026.
Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.