Supervisionsprocessens teori og metode: Udvikling af supervisorrollen

Supervisoruddannelsen

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 404346
  • Region Hovedstaden 
  • 3.3.2027 - 4.11.2027
  • 24.2.2027
  • 8
  • 24995 kr.
  • Tilmeld

Underviser

Charlotte Ryhl, Klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi

Formål

Formålet er – med Kirkegaards udtryk at træde i karakter – at udvikle din personlige supervisorstil, således at du selvstændigt og på specialistniveau kan tilrettelægge og udføre supervisionsopgaver ift psykologer, samt vurdere den personlige og faglige udvikling hos supervisanden.
Kurset er godkendt både til den teoretiske del af supervisoruddannelsen (30 timer) og til modtagelse af 20 timers supervision af supervision. På den teoretiske del opnår specialisten viden og kompetence til at anvende eget teoretisk ståsted i sin rolle som supervisor og foretage afgrænsning til andre teorier.
Kurset er godkendt til 19.2.4. Supervisionsprocessens teori og metode med 30 timer samt 19.2.3. supervision af supervision med 20 timer. 

Læringsmål

Kurset beskæftiger sig med supervisions-processens teori og metode med særligt fokus på udviklingen af en personlig stil som supervisor, samt at din professionelle historie og erfaringsbaggrund som supervisor inddrages.

Dette vil gøre dig i stand til (færdigheder):

  • At kunne tilrettelægge og udføre supervisionsopgaver på specialist niveau.
  • At organisere, strukturere og gennemføre supervisionsopgaver med en klar supervisionskontrakt, inddragelse af organisationsforståelse, dobbeltroller, etisk refleksion, etc.
  • At anvende flere metoder indenfor supervision og få skærpet at have fokus på både metode og indhold, når du fremover superviserer.

Du vil få kompetence i:

  • At blive bedre til at sætte rummet, at styre supervisionsprocessen og være tydeligere i supervisorrollen.
  • At reflektere over og udvikle din egen supervisionspraksis, samt lægge en strategi for, hvordan du fortsat kan udvikle din supervisionsstil.

Målgruppe

Psykologer, der ønsker supervisorgodkendelse og som udfører supervisionsopgaver.

Undervisningsform

Demonstrations-supervision ved underviser med vægt på metodeudvikling. Øvelser i mindre grupper, hvor deltagerne træner supervisor-færdigheder. Introduktions af supervisions-teori. Supervisor-træning med deltagernes egne supervisions-sager. Individuel supervision i gruppe med brug af forskellige modeller for teamet. Inddragelse af fælles tredje i form af arbejde med historier og metaforer, med objekter bl.a. billedmateriale og med Footprintings, som inddrager kroppen i supervisionsrummet. 

Temaer i kurset

  • Det første møde og kontaktetablering
  • Supervision som en miniudgave af supervisandens øvrige liv
  • Supervisors professionelle nærvær
  • Supervisionskontrakten
  • Forventninger til supervision
  • Supervision og tilgrænsende områder
  • Supervisionsformer og grundmodeller for supervision, individuelt og i gruppe
  • Supervisionens faser
  • Supervisionsprocesser
  • Kollegial supervision og lederen som supervisor
  • Supervisionskompetencer
  • Når supervisionen kører af sporet – hvorfor og hvad gør supervisor?
  • Brug af tavle og visuelle modeller i supervision
  • Kroppen i supervisionsrummet, bl.a. afslapningsteknikker
  • Brug af objekter og greb i supervision bl.a. historier, billedmateriale og Footprinting
  • Etik: med tvivlen som hjælper i forhold til ansvarlighed, integritet, respekt og kompetence
  • Pleje og omsorg af supervisor

Litteratur

Grundbog
Bonnerup, B. & Hasselager, A.: Supervision i organisationer. Metode, processer, teori. Akademisk Forlag, 2025.
Du bedes selv sørge for at låne eller købe bogen.

Artikler

Ca. 3 uger før kursusstart findes desuden 3-5 artikler eller kapitler fra bøger, der med fordel kan læses per gang. Materiale som med fordel kan læses findes i MitDP ca. 3 uger før hver kursusgang.

Forberedelse

Inden kursusstart forudsættes bogen Supervision i organisationer. Metode, processer, teori læst.

Godkendt til

Kurset er godkendt til den teoretiske del af Dansk Psykolog Forenings supervisoruddannelse og opfylder kravet om 30 timers teori om supervisionsprocessens teori og metode (19.2.4.). Kurset opfylder derudover supervisoruddannelsens krav om 20 timers supervision af supervision.

Om underviser

Charlotte Ryhl, Klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi


Praktiske informationer

Arrangør
Dansk Psykolog Forening - evt. henvendelser kan rettes til kursuscenter@dp.dk

Sted
Dansk Psykolog Forening København
Stockholmsgade 27
2100 København Ø

Tid og varighed
3.-4. marts, 26.-27. maj, 8.-9. september og 10.-11. november 2027
1., 3., 5. og 7. dag kl. 10.00-17.00 og 2., 4., 6. og 8. dag kl. 9.00-16.30.
Varighed: 50 timer.